Forskningsrapporten tager afsæt i otte skoleprojekter, alle afviklet i perioden 2013-2014. I rapporten diskuteres skoleprojekterne ud fra overordnede temaer: innovationskompetencer og kommunikation i undervisningsorganisering og undervisningsformer, med fokus på lærer- og elevroller.
Artiklen beskriver, analyserer og diskuterer, hvordan brug af tasks i begynderundervisning i kinesisk kan afhjælpe problemer med studerendes manglende motivation og involvering, fordi tasks sætter de studerende i centrum af læreprocessen og motiverer dem til at involvere sig og deltage aktivt i undervisningen på måder, som sprogtilegnelsesforskere anser for vigtige for sprogtilegnelsen.
Artiklen peger på uudnyttede kultur- og dannelsespotentialer i fremmedsprogsundervisningen.
Christian Dalsgaard stiller skarpt på en anden vinkel på elevers brug af sociale medier. Han fremhæver de positive muligheder i elevdrevne facebookgrupper til deling af studierelevant materiale.
Lars Qvortup giver her et bud på, hvordan evidensbaseret forskning kan styrke undervisningen på gymnasierne.
ASSIST-ME (Assess Inquiry in Science, Technology and Mathematics Education) designer en række nye evalueringsmodeller med afsæt i både summativ og formativ evaluering. I denne rapport samles forskning, som vil danne grundlaget for projektet.
I denne artikel præsenteres et fælles sprog til evaluering af digitale læremidler. Først skitseres de eksisterende traditioner for at evaluere digitale læremidler og den forskning, de bygger på. I forlængelse heraf følger vores eget bud på et evalueringsværktøj med parametre, der kan danne grundlag for rating og evaluering af digitale læremidler.
Rapporten evaluerer Projekt e-læring som har produceret og afprøvet 40 e-læringsprodukter inden for en bred vifte af fag på AVU, HF og det almene gymnasium.
Hvordan gør vi de sociale medier til et værktøj i undervisningen? Medieforsker Michael Paulsen mener at det er lærerkulturen snarere end elevkulturen, som hindrer en konstruktiv brug af eksempelvis Facebook og Twitter som pædagogiske redskaber.
Helle Mathiasen forklarer i interviewet hvorfor de nye sociale medier ikke kun er distraktionsmomenter, men både kan styrke undervisningen og skabe nye samarbejdsformer.
I artiklen undersøger Flemming B. Olsen argumenterne for og imod lektier. Han påpeger at forskningen viser at lektieintegreret undervisning har en positiv effekt på elevernes læringsudbytte og understreger, at lektieintegreret undervisning kræver en didaktisk udvikling, som skoleledelsen må skabe rum for.
The aim of this paper is to explain how the notion of “study and research course”, a recent construct in the anthropological theory of didactics, provides a general tool to model mathematical knowledge from a didactical perspective.
Seks forskningscirkel-deltagere introducerer i dette inspirationshæfte deres “inkluderende undervisningsmetoder” – til gensidig inspiration.
Hvilken rolle spiller lektier i virkeligheden? Kapitlet undersøger diskrepansen mellem ideale forestillinger om lektiers gavnlige betydning og den realitet, der eksisterer på mange skoler, nemlig at en del elever enten ikke laver lektier eller forholder sig meget selektivt til disse.
Idræt opleves som et pausefag blandt mange elever. Danmarks Evalueringsinstitut anbefaler derfor at man vægter elev-inddragelse, at der stilles højere krav til eleverne i idrætsundervisningen og at anvendelsesorienteret teori introduceres, for at højne både niveauet og motivationen blandt eleverne. I denne artikel fremlægges resultaterne af et forskningsprojekt med makker-feedback og elevinddragelse som omdrejningspunkt.
Morten Rask Petersens ph.d.-afhandling beskæftiger sig med interesseudvikling gennem en faglig progression. Gennem dens tre dele, en teoretisk, en empirisk og en praktisk, udvikles den position at emnerne ikke skal være interessante for at eleverne skal lære noget, men derimod at de skal lære noget for at de kan opfatte emnerne som interessante.
Denne rapport er resultatet af slutevalueringen af det første forsøg med en toårig hf-forsøgsordning for kursister med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole. Forsøget vedrører en klasse, der startede deres uddannelse i august 2010 og afsluttede den i juni 2012. Rapporten har særlig fokus på 2. år af uddannelsen, hvor delevalueringsrapporten, som blev offentliggjort i 2011, havde fokus på 1. år. Tilsammen udgør de to rapporter evalueringen af begge år på hf-forsøgsuddannelsen.
Artiklen er en kritisk diskussion af de antagelser om forskelle og ligheder mellem historiefagets didaktik og samfundsfagets didaktik, som bliver præsenteret af Aase H. Bitsch Ebbensgaard og Torben Spanget Christensen i dette nummer af Cursiv. Hovedsynspunktet er, at de forskelle, der identificeres, ikke kan opretholdes, og at der er langt mere belæg for at sige, at de didaktiske positioner i de to fag nærmer sig hinanden, når de to fag tendentielt begge sætter fokus på at forberede eleverne til deltagelse i samfundet, herunder i demokratiet og historiekulturen.
Et nyt spil kan lette skriveprocessen og hjælpe implementeringen af ny skriftlighed i gymnasiet. Kronikørerne Tine Wirenfelt Jensen, Trine Juul, Mads Lund Jensen og Gry Sandholm Jensen beskriver i det følgende spillet og dets potentialer.
Rapporten formidler et forskningen omkring et projekt, der bl.a. havde til formål at uddanne læsevejledere til gymnasier. Forskningen har som omdrejningspunkt haft spørgsmålet: Hvad er læsevejledning på gymnasiet?