En forskergruppe har igennem et år fulgt den første hf-klasse på Danmarks første visuelle hf-linje, der i 2009 blev oprettet i Viborg. Linjen viser sig at tiltrække såkaldt gymnasiefremmede elever med lyst til det visuelt kreative, og som samtidig har ønske om en gymnasial uddannelse. Dette er rapport 2 af 2.
Artiklen sammenligner to forskellige former for lærersamarbejder og undersøger, hvordan disse samarbejder påvirkes af forskellige faktorer. Særligt fokuseres der på ‘paradidaktiske infrastrukturer’, idet det foreslås, at studiet af disse kan hjælpe os til at klare udfordringer, fx i forbindelse med uddannelsesreformer.
Paperet undersøger den nye komplekse medievirkelighed og giver et bud på, hvordan lærerne kan tilpasse deres undervisning i lyset af den.
Antologien sætter fokus på lærererfaringer fra de fire hovedområder: Virtuel undervisning, internettet i undervisningen, it-klasser og nytænkning af strukturen.
Artiklen besvarer spørgsmålet: Hvordan kan brugen af digitale medier og netmedierede kommunikationsfora understøtte undervisningen og elevernes mulighed for målrettede aktiviteter?
Inspireret af UNESCO’s programerklæring om fremtidige uddannelser, tanker om sproglig diversitet i et økologisk perspektiv
samt vilkår for at sprog bør stå til rådighed for sprogbrugere, diskuterer forfatteren hvorfor det er relevant at tænke sprog og sprogkompetence i lyset af bæredygtighed, og hvad en bæredygtig sprogudvikling indebærer.
Forfatterne præsenterer læserne for en analytisk model der kan støtte planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb
med sigte på at unge kan se sig selv som en del af et verdensmedborgerskab. De giver et par konkrete eksempler på hvordan modellen har dannet udgangspunkt for undervisningsforløb i gymnasiet, det ene om trafficking og det andet om netbaseret kommunikation
mellem unge i Danmark og Pakistan der handler om forestillinger om levet liv.
I artiklen argumenterer Flemming B. Olsen for at den traditionelle lektielæsning bør gentænkes, så den svarer til nutidens didaktiske tanker om undervisning i gymnasiet.
Randy Bennett tager pulsen de påståede postive virkninger af formativ evaluering. Han peger på, at formativ evaluering lider under, ikke at være specifikt anvendelig indenfor forskellige kontekster og foreslår at man i højere grad bruger tid på at gøre formativ evaluering praksisnær og anvendelig for lærerne.
I afhandlingen undersøges gymnasieelevers interessefor de naturvidenskabelige fag, og hvorledes brugen af rollespil i den naturvidenskabelige undervisning i gymnasieskolen kan udvikle denne interesse.
Jørn Madsens kommentar til Marianne F. Mortensens “Museumsmekanismer: optimering af forholdet mellem udstillingsdesign og -udbytte” som blev offentliggjort i MONA, 2010, 4.
Sonja M. Morks kommentar til Mette Beier Jensens artikel “Udfordringer og muligheder i netbaseret undervisning”, udgivet i MONA 2011, 1.
Jeppe Bundsgaards kommentar til artiklen “Udfordringer og muligheder i netbaseret undervisning” i MONA 2011 (1).
Hvilke teoretiske overvejelser udspringer af designet af narrativt skolemateriale? I artiklen gennemgår Mai Murmann eventyret om “Kejseren der troede sine egne øjne” med henblik på at illustrere hvordan en fortælling kan bruges som narrativ teknik. Derudover gennemgås overvejelser om hvordan man integrerer eventyret med de læringsmæssige mål, hvilke narrative former fra litteratur og virtuelle miljøer der kan inspirere et design, og hvad elevernes handle‑ret betyder for designet af skolematerialet.
I artiklen træder Michael Svendsen Pedersen et skridt tilbage fra begejstringen for CL i sprogundervisningen og gransker CL kritisk og reflekterende. Han undersøger først hvad det er CL generelt kan og ikke kan; for det andet undersøger han hvordan brugen af CL i sprogundervisningen forholder sig til aktuelle former for sprogfagsdidaktik; og for det tredje sætter han brugen af CL ind i en større uddannelsespolitisk sammenhæng.
Artiklen diskuterer den didaktiske kontekst for brug af CL i sprogundervisningen. Indledningsvis stiller Michael Svendsen Pedersen følgende spørgsmål: Hvor kommer de indholdsfrie CL-strukturer fra, og hvad sker der når man inddrager dem i sprogundervisningen?
En forskergruppe har igennem et år fulgt den første hf-klasse på Danmarks første visuelle hf-linje, der i 2009 blev oprettet i Viborg. Linjen viser sig at tiltrække såkaldt gymnasiefremmede elever med lyst til det visuelt kreative, og som samtidig har ønske om en gymnasial uddannelse. Dette er rapport 1 af 2.
The PhD thesis investigates everyday English grammar teaching practices as these are multimodally and interactionally constructed in five Danish gymnasium classrooms. In addition, the thesis enquires into how the uncovered teaching practices relate to research-based recommendations and policy prescriptions
The paper reads five mathematics text books to investigate what possibilities Swedish upper secondary school textbook tasks offer students to develop knowledge about proportion during the first course in mathematics.
Lektier er gammeldags. Hvis eleverne skal se en mening i at lave lektier i dag og ikke vælge det fra, skal lektierne i højere grad understøtte den moderne og varierede undervisning som foregår i kompetencegymnasiet. Lektiearbejdet bør tages op til fornyet overvejelse og reformeres.