Afhandlingen omhandler lektielæsnings effekt på gymnasieelevers læring og stiller spørgsmålstegn ved det konstruktive ved at give eleverne lektier for.
Lektielæsningens betydning for gymnasieelevers læreprocesser
Flemming B. OlsenLæs mere →
Afhandlingen omhandler lektielæsnings effekt på gymnasieelevers læring og stiller spørgsmålstegn ved det konstruktive ved at give eleverne lektier for.
Afhandlingen indeholder en Luhmann-inspireret analyse af den pædagogiske teoris forventninger til portfolioen, herunder i særdeleshed dens forandringsaspekt, eksemplificeret ud fra iagttagelser i gymnasieregi.
Afhandlingen beskæftiger sig med læremidler i danskfaget og leverer en systematisk undersøgelse inden for felterne læremiddeldidaktik, læremiddelanalyse og elever og læreres konkrete brug af læremidler i dansk.
Bogen fremlægger resultaterne af et lærersamarbejde, der handlede om at beskrive og undersøge fagenes opgavegenrer og skrivedidaktik. 1. del sammenfatter diskussioner af skrivningen i de deltagende fag. Dernæst præsenteres de grundtanker om skrivedidaktik, som indgik i projektet. I 2.del rapporterer de deltagende om deres skrivedidaktiske udviklingsprojekter. Rapporten er baseret på et forsknings- og udviklingsprojekt med deltagelse af Avedøre Gymnasium og HF, Kongsholm Gymnasium og HF samt Syddansk Universitet.
Er det muligt at have tværfaglighed mellem fagene matematik og historie? I artiklen undersøger Kasper Bjering Jensen hvor ofte denne kombination forekommer og i forlængelse heraf også, hvordan man udvikler redskaber som kan hjælpe et sådant fagligt samspil på vej.
Artiklen fremlægger konklusionerne af et studie i hvordan man fremme ægte engageret dialog gennem besøgsdesign på et museum. 65 elevers interaktion med besøgsdesignet blev audio-optaget og undersøgt. Undersøgelsen konkluderer at navnligt autentiske spørgsmål og elevcentreret dialog, har stort potentiale.
Marianne F. Mortensen ser et behov for fokuseret forskning i spørgsmålet om hvordan forholdet mellem den lærende og museers læringsmiljøer kan optimeres. I artiklen udvikler hun med udgangspunkt i begrebet prakseologi, et redskab som kan bruges både deskriptivt som et analyseværktøj og normativt som et designværktøj i arbejdet med læring på museer.
Artiklen sætter fokus på, hvordan vi gennem en sociokulturel forståelse af læring kan få øje på de store ressourcer, der ligger i bibliotekernes samlinger.
Denne afhandling præsenterer indsigterne fra et eksperiment med didaktisk design på sciencecenteret Eksperimetarium i Hellerup, Nord for Købehavn.
Afhandlingens formål er at undersøge hvordan unge udvikler kompetencer i arbejdet med foreskellige digitale og fysiske medier, særligt i udvikling og produktion af kortfilm.
Denne rapport afdækker, hvordan digitale teknologier indgår som læringsressourcer i den danske folkeskoles ældste klassetrin og i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Hvad er de økonomiske rammer og prioriteringer? Hvordan fordeler underviserne forskellige læringsressourcer såsom bøger, netbaserede materialer, film og værktøjsprogrammer til produktion og præsentation?
Baseret på observationer, interviews og samtaler redegør artiklen for de undervisningsmæssige overvejelser før, under og efter et ugelangt eksperimentelt laboratorieforløb om mekanik. Samtidig gives der indsigt i hvordan eleverne anvender udstyret, og hvilke didaktiske udfordringer lærerne står over for i et eksperimentelt fysikforløb der skal øge elevernes naturfaglige kompetencer.
Kurt Møller Pedersens kommentar til artiklen “Ude i verden har man heller ikke en brugsanvisning” – erfaringer fra et eksperimentelt laboratorieforsøg i fysik i gymnasiet” skrevet af Lene Møller Madsen, Christine Holm og Lasse Seidelin Bendtsen i Mona, 2009(1).
Med gymnasiereformen blev kravet om tværfaglighed i gymnasieskolen styrket, men hvordan inddrager man matematik i en kombination med andre fag? Artiklen præsenterer en række positioner i forskningen i matematikkens didaktik og dens samspil med andre fag. På baggrund heraf udvikles et koncept for matematikkens samspil med andre fag bestående af tværfaglige kompetencer som den konceptuelle ramme og en didaktisk model hvor samspillet opfattes som en iterativ bevægelse mellem (1) horisontal sammenkædning af fagene og (2) vertikal strukturering i fagene.
Kasper Bjering Søby Jensens kommentar til Thomas Højgaard Jensens artikel “Modellering versus problemløsning” i MONA, 2009, 2.
Hvordan opstiller man en model for virkningen af narrativer i et undervisningsforløb som forberedelse til undersøgende læring på et museum? I artiklen opstiller Mai Murmann en model, der understreger den positive effekt af narrativer når eleverne før museumsbesøget skal stille videnskabelige spørgsmål som de kan undersøge ved at indsamle data under besøget og forklare og evaluere i en efterbehandling.
Niels Bonderup Dohns kommentar til Mai Murmanns artikel “Den gode historie som støtte for læring på museer”, MONA, 2009 (3).
Artiklen diskuterer, hvordan ønsket om at styrke børn og unges kreative kompetencer inspirerer til en styrkelse af de praktisk-musiske fag og til at integrere disse i andre fag.
Artiklen indleder temanummeret ”Krop, Kultur & Kundskaber”, argumenterer for kropsforståelsens betydning for læring og uddannelsesforskning og redegør for den teoretiske baggrund samt elementerne i en kulturdidaktik.
Hvordan kan man benytte fysiske øvelser i fysikundervisningen på gymnasiet? I denne artikel giver Jesper Bruun sit bud på hvordan man kan hjælpe elever til læring ved at lade dem repræsentere og bearbejde viden på alternative måder gennem fysisk udfoldelse. Det argumenteres at denne udfoldelse kan hjælpe eleverne til intuitive forståelser af fysiske principper.