Karen Lund redegør i sin artikel for begreberne genetisk sprogslægtskab over for sprogtypologisk slægtskab. Med en lang række eksempler fra mange sprog påviser Karen Lund, hvorfor det er sværere at lære nogle sprog end andre, og hvorfor det er vigtigt også at inddrage det sprogtypologiske aspekt i undervisningen.
Denne afhandling har litteraturpædagogisk formål: den søger gennem den pædagogiske metode i tekstarbejdet at fremme et nyt mål, tale om sproget selv. Og den kan gøre det ved at rykke mål og metode helt tæt sammen: klassedialogen bliver en del af målet.
Førende amerikanske forskere Randy E. Bennett og Drew Gitomer stiller skarpt på hvilke udfordringer den stigende brug af test i skolesystemet medfører. Desuden forholder de sig til om udvikling i forskningsområder som kognitionsteorier, psykometri og teknologi kan have en effekt på evalueringskulturen.
Artiklen bidrager til planlægning af undervisning i det almene gymnasium og ungdomsuddannelserne generelt. Dette gøres med udgangspunkt i evalueringsarbejdet i forbindelse med “Projekt Samtidskunst og Unge”.
Afhandlingen undersøger læringspotentialet i brugen af spil i undervisningen og stiller således skarpt på læringscomputerspil, simulationer, rollespil eller debatspil.
Artiklerne i dette arbejdspapir er tematiseringer af undervisning og uddannelse i et længde- og breddeperspektiv fra det gymnasiale niveau til universitetsuddannelserne, med fokus på fælles begrebsbevidsthed inden for forskellige taksonomiske beskrivelser, på
refleksionsredskaber og tværfaglige elementer i universitetsuddannelser.
Mette Andresens kommentar til artiklen “En lommeregnerstøttet tilgang til grænseværdier og uendelighed i gymnasiets matematikundervisning” i MONA, 2007 (4).
Artiklen diskuterer matematikhistorie som en element i gymnasiets matematikundervisning med udgangspunkt i bekendtgørelsen fra 2007: Hvad er det historiske elements funktion? Hvilke forskellige måder er der at gå til den? Hvad er lærerens rolle? I konklusionen på disse spørgsmål fremfører Uffe Thomas Jankvist det synspunkt, at de mest udbredt lærebogsystemer ikke lever til kravet om en historisk dimension i undervisningen.
Allan L. Winthers kommentar til Marianne Foss Mortensens artikel “Kan opgaveark bygge bro mellem museum og skole?” i MONA, 2008, 1
Henrik Kragh Sørensens kommentar til de to artikler af Uffe T. Jankvist “Den matematikhistoriske dimension i undervisning – generelt set” i MONA, 2007(3), og “Den matematikhistoriske dimension i undervisning – gymnasialt set” i MONA, 2008, 1.
Marianne Kesselhahns kommentar til artiklen “Den matematikhistoriske dimension i undervisning– gymnasialt set” i MONA, 2008(1).
Kommentar til artiklen “En lommeregnerstøttet tilgang til grænseværdier og uendelighed i gymnasiets matematikundervisning” i MONA, 2007(4), og kommentaren til denne i MONA, 2008, 1.
I artiklen diskuterer vi på baggrund af interview med elever og lærere og observationer af undervisning de vanskeligheder eleverne møder med hensyn til gruppeprocesser på htx. Vanskelighederne diskuteres med fokus på projektarbejdet, og vi peger på handlemuligheder for lærerne i balancen mellem tydeligere struktur og fortsat stor elevindflydelse på proces og indhold.
Kresten Cæsar Torps kommentar til Lars Ulriksen og Henriette T. Holmegaards artikel “Projektarbejde på htx – erfaringer og udfordringer i projektvejledningen” i MONA, 2008(2).
Refleksion over nyere poststrukturalistisk litteraturteoris manglende gennemslag i den til stadighed hermeneutisk prægede litteraturpædagogiske praksis i gymnasium og grundskole. Artiklen diskuterer hvordan litteraturarbejdet i skolen kan lade sig påvirke af avantgardekunstens mærkværdiggørelsesgreb og herved fastholde tekstens fascinationskraft og dannelsespotentiale.
Undersøgelse af læringsforståelser i en multikulturel gymnasieklasse. Artiklen fremfører det gavnlige i at danskundervisningen tager udgangspunkt i elevernes selvskrevne fortællinger, med henblik på at udvikle elevernes forståelse af gymnasiets dannelsesfundering og krav om selvstændig læringstilgang.
Rapporten er en undersøgelse af brugen af tablets i undervisningen i en 1.g-klasse på et it-gymnasium. Der undersøges for det første, hvilken indflydelse tabletten har på undervisningen i fællesfagene. For det andet sammenlignes undervisning med og uden brug af tabletter, med inddragelse af undervisningen i valgfagene.
Artiklen foreslår en model for brugen af geografiske informationssystemer (GIS) i gymnasiefaget naturgeografi. Med udgangspunkt i de officielle bekendtgørelser for faget, tilpasses modellen så den kan bruges som ramme for anvendelsen af GIS i undervisningen.
Jens Kristensens kommentar til artiklen “Udfordringer for det tværfaglige samspil i gymnasiet” i MONA, 2007, 1.
I artiklen diskuterer Uffe Thomas Jankvist hvilken rolle matematikkens historie skal have i undervisningen i gymnasiet. Til formålet opstiller han en adskillelse af såkaldte “i-matematiske”, de “om-matematiske” og “medmatematiske” aspekter af faget matematik.