Artiklen udpeger en række fordele ved brug af avancerede symbolske lommeregnere. Dette gøres med udgangspunkt i to undervisningssituationer omhandlende grænseværdier og uendelighedsbegrebet. Det konkluderes at især den sidste af disse to undervisningssituationer fremmer elevernes personliggørelse af den tilsigtede viden.
Afhandlingen undersøger, hvordan it-baserede læringsressourcer som E-læringssystemer, digitale biblioteker, weblogs m.m. udvikles og bruges i undervisningen.
Artiklen beskæftiger sig med hvordan man med udgangspunkt i postkolonial litteratur kan tilføje en global dimension til engelskklassen og skabe en kontaktzone hvor eleverne kan møde ‘den anden’.
This paper was presented at the DREAM Conference on Informal Learning, 21-23 september 2006. Conference Theme: Informal learning between creativity and competencies. In this paper, Thorkild Hanghøj presents the concept “scenario competence” and analyse how it is enacted by students playing an ICT-supported educational role-play.
Artiklen tager fat i den forandring der har fundet sted i skoleundervisningens formål. Kirsten Drotner sporer denne forandring fra 18tallets udenadslære til vor tids tanker om den selvstændigt lærende og omstillingsberedte elev.
Rapporten undersøger, hvordan de treårige gymnasiale uddannelser, højere teknisk eksamen (htx), studentereksamen (stx) og højere handelseksamen (hhx), forholder sig til de tosprogede elever på skolen. Det undersøges hvilke strategier og tiltag der støtter de tosprogede elever i at gennemføre en gymnasial uddannelse med gode resultater samt hvordan skolerne kan skærpe deres strategier og tiltag yderligere så de tosprogede elever får den nødvendige støtte.
Hvilke type opstillinger stimulerer bedst elevernes læring ved besøg på et teknik- og naturvidenskabscenter. Artiklen gennemgår en undersøgelse af en 1.g-klasses oplevelser under et besøg på Experimentarium. Der præsenteres resultater baseret på 75 elevers udpegning af tre favorit-opstillinger. Både piger og drenge udviser et stort engagement og berøres affektivt i interaktion med “jeg-orienterede” opstillinger der er let tilgængelige, åbne, bodyon og overraskende
Kapitlet diskuterer projektarbejdsformen. Der lægges særlig vægt på spørgsmålet om elevernes kontrol over indhold og forløb og de medfølgende vanskeligheder. Der argumenteres for, at trods disse vanskeligheder rummer arbejdsformen også nogle styrker.
Diskussion af logik og overordnede principper for udvælgelse af undervisningsindhold. Argumenterer for en kompetenceorienteret tilgang til udvælgelsen og foreslår visse nøglekompetencer af relevans for det humanistiske fagområde.
I artiklen beskriver Pia Quist, hvordan man kan arbejde etnografisk i den del af AP, der handler om sociolingvistik. I artiklen er der masser af forslag til, hvordan emnet sociolingvistik kan gøres spændende og nærværende for eleverne.
Hanne Leth Andersens kronik ser kritisk på såvel den (manglende) sprogpolitik i Danmark som på intentionerne i læreplanen for AP.
Artiklen undersøger risikoen for at de innovative muligheder der ligger i it-mediet, ikke bliver udnyttet. Mange it-materialer er blot
og bart lærebøger transformeret til it. Artiklen analyserer tre it-materialer.
Formålet med oplægget er at redegøre for status i de danske forskningsmiljøers arbejde med udvikling af læremidler.
Denne rapport er resultatet af en konkret evaluering af en række læremidler, som lærere og elever har foretaget. Dokumentarudsendelsen ”Magtens Billeder” med tilhørende hjemmeside er blevet undersøgt som et særligt læremiddel. Undersøgelsen er et bidrag til at fokusere på læremidlernes rolle og funktion i gymnasiet.
Rapporten evaluerer integrationen af it i undervisningen på de fire gymnasiale uddannelser og afdækker hvordan integrationen af it indgår i den pædagogiske praksis samt hvordan den påvirker arbejdet med at give eleverne faglige og studiemæssige kompetencer.
Historiefaget i gymnasieskolen har udviklet sig fra at være primært et fortidsfikseret fag til at være et fag der udvikler identitet og historisk bevidsthed på baggrund af metodiske redskaber. Kirsten Augustesen beskriver fagets udvikling som en konkurrence mellem synsvinklerne overblik- og sammenhængsforståelse, redskabsorientering og bevidsthedsdannelse.
Rapporten behandler læringspotentialet ved rollespil i virtuelle 3D-verdener med udgangspunkt i erfaringerne med computerspillet Mobildesignerne.
I afhandlingen undersøger Dinna Balling lærernes holdning anvendelsen af grafregneren, som i 1997 blev gjort til obligatorisk værktøj til den afsluttende skriftlige eksamen på både A- og B-niveau i det almene gymnasium og på Hf.
Rapporten beskriver en ny kompetencebaseret systematik til forståelse og udvikling af faget matematik samt en række forslag til fornyelse af matematikundervisningen.
Hvad er væsentligt for fremtidens almendannelse? I artiklen fremfører Kirsten Drotner at det er nødvendigt at udstyre elever med de redskaber der skal til for at kunne orientere sig i et medielandskab kendetegnet ved hvad hun kalder “mediekonvergens” – sammensmeltning af forskellige platforme.