Generationsforskelle og berøringsangst spænder ben for den vigtige samtale om forskelsbehandling og privilegier på baggrund af etnicitet. Lærere mangler pædagogiske strategier til at håndtere diversitet i praksis.
Vejen til en gymnasieskole, der giver alle elever lige muligheder for at deltage, lære, udvikle sig og blive dannede, går gennem lærernes undervisning. Der er meget at hente ved at tænke inklusion ind i de enkelte fag, fortæller inklusionsforsker Lotte Hedegaard-Sørensen.
Vil du lære dine elever at lytte, argumentere og sætte ord på deres tanker, er det nødvendigt at vinke farvel til den traditionelle lærerrolle og træde ind i det dialogiske rum som nysgerrig, neutral og spørgende facilitator, fortæller lektor i filosofi, Caroline Schaffalitzky.
Gentofte Ungdomsprofil 2020 giver således et solidt empirisk grundlag for at beskrive og forstå ungdomslivet i Gentofte Kommune anno 2020 på en lang række områder såsom betydningen af fritidsliv og venskaber, skole og uddannelse til belysning af, hvordan de unge trives og deres brug af rusmidler. Rapporten afdækker også de unges forhold til sundhed og seksualitet, oplevelse af demokratisk deltagelse og deres digitale adfærd.
Kompetencetilpasningsprojektet er særligt ved, at det målrettet ser på muligheden for at rekruttere voksne ind i en STEM-uddannelsesbane, ind i den pipeline, som de tidligere har forladt. Dermed repræsenterer projektet et supplement til de mange andre projekter, som har fokus på børn og unge, ved at afsøge mulighederne for at rekruttere voksne. Det er derfor, vi i den formative evaluering har haft et særligt fokus på muligheder og barrierer for, at kursister på VUC-hf kan vælge en videregående STEM-uddannelse og ikke falder fra den igen på første år.
Forskningsprojektet har haft fokus på de beslutningsprocesser, der fører til frafald blandt unge voksne, samt implementering
og forankring af bæredygtige strategier og metoder til fastholdelse. Resultaterne peger blandt andet på, at elevernes beslutninger om at blive eller holde op på uddannelsen er en proces, der har flere forskellige former. Formen er bestemt af et komplekst samspil af skoleinterne forhold. Ændring af en eller flere af disse forhold kan ændre sandsynligheden for, at eleverne vil gennemføre uddannelsen.
Kulturen på de gymnasiale uddannelser trækker de unge væk fra provinsen. Der er høj status i at ville flytte til en større by, og vælger de unge alligevel at blive, er det forbundet med tab af værdighed. Både uddannelsessystemet og den enkelte gymnasielærer kan dog gøre noget for, at storbyen ikke fremstår som den eneste rigtige vej videre efter gymnasiet.
Skal de gymnasiale uddannelser ud af den motivationskrise, de gennem et årti har befundet sig i, skal skolen lære eleverne såkaldte mestringsstrategier, der sætter dem i stand til også at gøre noget, de ikke har lyst til. Det mener motivationsforsker Dorte Ågård. Læs artiklen fra Magasinet Gymnasieforskning (19).
Rapporten undersøger blandt andre gymnasieskolernes kantiner, hvor de ser på om skolerne overholder de kost- og ernærings råd der er udstukket fra Sundhedsstyrelsen. Deres undersøgelser viser blandt andet, at kun 14% af de deltagende institutioner lever op til udvalgte kriterier for sund og varm mad. Undersøgelsen ser også på madspild.
Rapporten undersøger, hvordan unge forholder sig til fremtidige uddannelsesvalg, giver indblik i praksiserfaringer med arbejdet omkring unge i udsathed, evaluerer på målsætningen om etableringen af fælles sprog og giver til slut – på baggrund af erfaringer fra projekt Ungeguide – perspektiver på, hvad der fremadrettet kan fokuseres på, i henhold til at skabe gode forudsætninger for uddannelse for og med de unge på Bornholm.
Det veltilrettelagte grundforløb indeholder både afklarende aktiviteter, der tager højde for elevernes forskellige behov, og giver alle elever en tryg start i gymnasiet. I dette hæfte kan gymnasier læse om resultaterne af følge-forskningsprogrammet til gymnasiereformen og se eksempler på, hvordan nogle gymnasier arbejder med grundforløbet.
Hvilke forestillinger om gymnasielærerprofessionen findes hos gymnasieelever, hvad karakteriserer deres faglige interesser og overvejelser om valg af uddannelse? Det er et af arbejdsspørgsmålene i rapporten fra KU og resultaterne peger blandt andet på, at 11 % af gymnasieeleverne (8 elever) svarer ’ja’ til, at de kunne forestille sig at blive gymnasielærer på et tidspunkt. 66 % (48 elever) svarer ’nej’ på spørgsmålet, og 22 % (16 elever) svarer ’ved ikke’.
Professor Anne-Marie Mai introducerer læseren for den amerikanske litteraturforsker Rita Felski og forskellige måder at arbejde med litteratur på. Artiklen præsenterer læseren for nye tilgange og metoder til at udforske litteraturens sociale anvendelse på. Spørgsmål om, hvad litteraturen kan gøre, og hvorfor den betyder noget, er også vigtige for undervisningen på ungdomsuddannelserne.
Artiklen undersøger, hvilken indflydelse karrierelæring og vejledning har for de unge voksnes beslutningsgrundlag, når de vælger at enten at fortsætte eller afstå fra deres uddannelse.
Zap, zap, zap. Vi kan kun koncentrere os otte minutter ad gangen, så fremtidens undervisning skal minde lidt om en gamervideo
på YouTube … Eller skal den? Anders Kruse Ljungdalh har forsket i opmærksomhed og opmærksomhedsbegrebets historie.
Alle forældre på tværs af sociale klasser er optagede af, at deres børn får en god uddannelse, sådan skriver Mette Pless og Tilde Mette Juul blandt andet i deres artikel om forældres betydning for unges uddannelsesvalg. De skriver også at en gennemgående tendens blandt forældre er, at de lægger op til, at de unge skal vælge efter lyst og interesse – så længe de retter fokus mod en ungdomsuddannelse. Det er gennemgående for stort set alle forældre på tværs af uddannelsesbaggrunde, omend kortuddannede forældre er mere optagede af jobsikkerhed og uddannelsesmobilitet end andre forældre.
Er det et problem at opbygge et system, hvor elever bliver afvist ved et gymnasium på baggrund af deres etnicitet? Ja, konstaterer forskerne Ane Qvortrup og Camilla Kølsen Petersen fra Syddansk Universitet. De mener, at sådan et system er med til at inkludere eller ekskludere elever på baggrund af bestemte prædikater: deres etniske ophav.
Artiklen undersøger gymnasieunges oplevelser, forståelser og praksisser omkring sundhed i lyset af de mange forskellige sundhedsbudskaber, danske unge møder i deres hverdagsliv. Det empiriske materiale er produceret gennem feltarbejde i to 2G klasser på et københavnsk gymnasium, og består af elevernes fotografier af sundhed og usundhed, individuelle interview, og fortælleværksteder, hvor de skrev individuelle tekster […]
Elever fra gymnasiefremmede hjem mangler ofte det sproglige grundlag for at forstå fagsproget i gymnasiet, og typisk oplever de, at det gymnasiale fagsprog ikke kan bruges udenfor skolens mure. Gymnasielærere kan ikke tage for givet, at eleverne behersker gymnasiets sprog på forhånd, siger Susanne Murning, der blandt andet forsker i gymnasiefremmedes muligheder i uddannelsessystemet.
Hvordan har eleverne oplevet overgangen fra folkeskole til gymnasiet? I artiklen fokuseres der på, hvordan eleverne oplever sig forberedte på det nye gymnasieliv, og hvordan de oplever de første måneder af ungdomsuddannelsen. Hovedkonklusionen er, at eleverne generelt forholder sig positivt til overgangen mellem skoleformerne, men også at nogle elever har forskellige udfordringer med overgangen.