Inge Henningsen spørger i artiklen hvordan man bedst kan bryde med kønsopdelingen i uddannelses valg og påpeger både pragmatiske og ideologiske barrierer for effektive politiske tiltag.
De billeder af uddannelserne, som vejledningen formidler til de unge, kan rumme skjulte kønsklichéer. Et nærmere kig på Undervisningsministeriet digitale uddannelsesguide afslører fx, at forestillingen om pigefag og drengefag lever i bedste velgående. Sine Lehn-Christiansen fra Roskilde Universitet har foretaget en kritisk læsning af uddannelsesguiden.
Siden 1980’erne har pigerne domineret uddannelsessystemet. Det har skabt en bekymring for den gruppe drenge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Dem, der i nogle sammenhænge kaldes for ’taberdrenge’. Men hvad med pigerne, er de alle sammen vindere? Og hvad er forklaringen på pigernes dominans? Det giver Mette Lykke Nielsen fra Center for Ungdomsforskning nogle bud på.
Denne rapport retter en velfortjent opmærksomhed mod hf på VUC. Generelt har de unge og ældre kursister der har befolket hf uddannelserne ikke været genstand for stor opmærksomhed i forskningsverdenen. Det er denne rapport med til at rette op på.
I denne folder sætter vi fokus på udvalgte temaer i forhold til undersøgelsen. Analyserne baserer sig på et empirisk grundlag, hvor det særligt er elevernes perspektiver, oplevelser og erfaringer, der gives stemme. I efteråret 2010 afsluttes projektet med en større forskningsrapport, hvori vi mere omfattende vil behandle kvaliteterne og udfordringerne ved hhx.
96% af elever fra undersøgelsen angiver, at de er tilfredse med at gå på HHX. Det er et af resultaterne fra forskningsprojektet, som undersøger læringsmiljøet på HHX.
Notatet, som er resultatet af en pilotundersøgelse, stiller spørgsmålet: Hvem er kursisterne på toårigt HF i dag, og hvilken rolle spiller HF i arbejdet med at nå målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse?
Omhandler unge menneskers anvendelse af digitale medier til at eksperimentere med forskellige selvrepræsentationer som ”virtuelle kroppe”. Med udgangspunkt i konkrete eksempler diskuteres virtualitetens udviklingspotentialer for kreativ, innovativ og social kompetence.
Mellem Bagenkop og Harboøre handler om unge fra udkantsområder i Danmark og deres forhold til uddannelse i almindelighed og de gymnasiale ungdomsuddannelser i særdeleshed.
Teksten er kapitel 4 i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. I kapitlet sættes fokus på elevernes oplevelser af lærerne og af hinanden som gymnasieelever.
Artiklen tager fat i erfaringerne fra forsøgs- og udviklingsprojektet »Elevkompetencer og Studierefleksion«, som afprøvede foto-interviewmetoden som redskab i brobygningen mellem folkeskolen og gymnasiet.
I artiklen diskuterer vi på baggrund af interview med elever og lærere og observationer af undervisning de vanskeligheder eleverne møder med hensyn til gruppeprocesser på htx. Vanskelighederne diskuteres med fokus på projektarbejdet, og vi peger på handlemuligheder for lærerne i balancen mellem tydeligere struktur og fortsat stor elevindflydelse på proces og indhold.
Hvordan stimulerer man pigers interesse i fysikfaget i slutningen af folkeskolen? Artiklen påpeger med udgangspunkt i et kvalitativt forskningsprojekt i 8.- og 9.-klasser, en ekskluderende kultur i fysiklokalet.
Kommentar til artiklen “Når kulturen ekskluderer – piger i fysikfaget” i MONA, 2007, 1.
Artiklen undersøger hvordan relationen mellem valg, demokrati og kreativitet italesættes forskelligt af forskellige grupper af unge i gymnasiet.
På hvilke måder fordeler unges interesse i naturfag sig imellem køn og fag? Artiklen kortlægger disse forskelle og forsøger at omsætte denne viden til konkrete didaktiske forslag. Det centrale af disse er at undervisningen skal gøres relevant for eleverne, eksempelvis i form af en mere elevcentreret undervisningsform, en anerkendelse af elevernes medbestemmelse i udvælgelsen af indholdet samt en inddragelse af en bred, moderne forståelse af naturvidenskab som genstand for undervisningen.
Individets vilje er kilden til samfundets udvikling. Denne sociologiske antagelse underbygges af forskningsresultater, som viser, at de unge, som er mest fokuseret på deres personlige målsætninger, samtidig er dem, der er mest indstillet på at gøre noget for fællesskabet.
Artiklen behandler den dalende interesse for naturvidenskab og prøver at redegøre for videnskabens fordele og idealer.
Kapitel 2 i Uddannelsesredegørelse 1997 tegnes et portræt af ungdomsuddannelserne i lyset af de seneste forskningsresultater om ungdomskulturen og de unges syn på ungdomsuddannelserne.
Rapporten undersøger forskellene mellem to modsatrettede kulturelle tendenser blandt elever i matematisk gymnasium og htx: Dem der vil ser globaliseringen som en trussel og dem der ser den som en mulighed. Rapporten spørger, hvilken betydning disse to forskellige syn har på unges valg af uddannelse og job?