Afhandlingen sætter fokus på hvordan relationen mellem social baggrund og uddannelse viser sig som kulturelle praksisser i en konkret uddannelsessammenhæng.
Rapporten præsenterer resultaterne af en undersøgelse af sammenhængen mellem forberedelsestid og betydningen af social baggrund ved mundtlige prøver i de gymnasiale uddannelser. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Undersøgelsen omfatter studenter fra de tre-årige gymnasiale uddannelser. Rapporten belyser sammenhængen mellem studenternes sociale baggrund og deres gymnasiekarakterer og ser på, hvor vidt studenternes sociale baggrund har fået større betydning for deres karakterer og uddannelsesvalg med reformens ikrafttrædelse i 2005.
Rapportens formål er med udgangspunkt i et tendensanalytisk perspektiv, at få artikuleret og dermed konceptualiseret de sociale inklusions/eksklusionsmekanismer, der gør sig gældende i praksis på HF & VUC FYN
Rapporten samler op på erfaringerne fra 2. runde af i netværks- og analyseprojekter fra perioden 2011-2012. Alle var en del af projektet “Gymnasiefremmede elever”. Projektet er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier.
Der er gennemført kvalitative undersøgelser på otte gymnasier. Undersøgelsen kan tjene til inspiration og debat på alle gymnasier om, hvordan man sikrer et godt arbejds- og undervisningsmiljø, som kan fremme gode resultater målt på elevkarakterer og elevfastholdelse.
Rapporten udforsker hvorfor flere drenge end piger ikke søger videre uddannelse efter endt ungdomsuddannelse. Sigtet med undersøgelsen er således at afdække hvad de laver i stedet for, og hvilken betydning gymnasieretning, karaktergennemsnit, familiebaggrund, etnicitet og geografi har i den forbindelse.
Rapporten samler op på erfaringerne fra ni netværksprojekter, som alle var en del af projektet “Gymnasiefremmede elever”. Projektet er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier.
Hvorfor er nogle skoler bedre end andre til at få deres elever til at tage en ungdomsuddannelse? Dette spørgsmål søges besvaret i denne rapport, som imidlertid viser, at der ikke er en klar forbindelse mellem skolens praksis og andelen af elever, der efter grundskolen fortsætter i en ungdomsuddannelse.
Rapporten undersøger omfanget af elevfraværet i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og på læreruddannelsen.
Rambøll undersøger i rapporten, hvilke faktorer der ligger bag stigning af ansøgere til GSK. undersøgelsen benytter både kvalitative og kvantitative metoder.
Hvilke vanskeligheder har gymnasiefremmede unge i gymnasiet, og hvordan kan man hjælpe dem til bedre at klare udfordringerne? Artiklen bygger på et oplæg på Undervisningsministerens Sorø-møde i 2010.
Rapporten opsummerer 28 fagrapporter, som er lavet i forbindelse med projektet “Gymnasiefremmede Elever”. Projektet er samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier.
I denne rapport sættes der fokus på elevernes baggrund på den 2-årige HF-uddannelse på Frederiksberg HF. Hensigten med rapporten er at beskrive elevernes baggrunde og livssituation samt belyse, hvorledes forskellige baggrunde kan påvirke elevernes trivsel og relation til deres uddannelse på HF Frederiksberg.
I denne rapport søger forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd at indkredse skolernes bidrag til elevernes påbegyndelse/gennemførelse af en ungdomsuddannelse, det vi kalder skolekvaliteten.
Afhandlingen sætter fokus på den gruppe af unge som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, trods den politiske indsats. Afhandlingen følger 9 uddannelsesmæssigt udsatte unge fra 9. klasse og 3-4 år frem til de er 19-20 år og har gjort sig en række erfaringer med ungdomsuddannelse og arbejde.
Projektets intention er at give inspiration til nye tiltag, og de seks præsenterede cases skal ses som kilde til konkrete pædagogiske og didaktiske refleksioner med henblik på udvikling af en overgangsfaciliterende fagdidaktik og almen didaktik.
Projektet undersøger kommunikative undervisningsfora i forskellige faglige sammenhænge på de enkelte trin i uddannelsessystemet, og giver bud på, hvordan man kan arbejde på at indbygge meningsfuld progression og sammenhæng.
Notatet, som er resultatet af en pilotundersøgelse, stiller spørgsmålet: Hvem er kursisterne på toårigt HF i dag, og hvilken rolle spiller HF i arbejdet med at nå målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse?
I denne rapport gennemgår vi de forskellige temaer der går igen i unges forklaring af deres frafald, for at finde ud af om det er muligt at fjerne nogle af de årsager, der er til at de unge falder fra uddannelsen. Vi starter med at tage fat i de temaer hvor de unge retter deres kritiske blik mod skolen. Derefter tager vi fat i to meget dominerende problematikker, nemlig ’dårlig økonomi’ og ’personlige problemer’.