Mellem Bagenkop og Harboøre handler om unge fra udkantsområder i Danmark og deres forhold til uddannelse i almindelighed og de gymnasiale ungdomsuddannelser i særdeleshed.
Teksten er kapitel 7 i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. I kapitlet samles der op på hovedtrækkene i bogens analyse og peges kort på nogle af de handlemuligheder, der findes for de aktører, som har magt og indflydelse til at gøre noget: Lærerne,
skolens ledelse og politikere og embedsmænd.
Teksten er kapitel 6 i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. I kapitlet flyttes opmærksomheden til elevernes hjemme- og fritidsliv, herunder ikke mindst elevernes forvaltning af skolens kolonisering af livet uden for skoletiden i form af lektier og de prioriteringer, det er nødvendigt for eleverne at foretage.
Teksten er andet kapitel i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. Kapitlet handler om elevernes fortællinger om det faglige i gymnasiet. Hvordan oplever de fagene og kriterierne for, hvad det er, de skal kunne?
Teksten er indledningen til bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem.
Rapporten undersøger uddannelsesmønstre i Region Midtjylland. Den konkluderer at langt flere unge med en gymnasieuddannelse bag sig starter på en lang videregående uddannelse, hvis de bor i nærheden af et universitet. Og mange af de, der ikke bor i nærheden, fraflytter deres opvækstkommune, når de går i gang med en videregående uddannelse.
Publikationen indeholder en række udvalgte nøgletal om uddannelsestemaer som ressourcer, etnicitet, it i skolen, specialundervisning, overgange, mertidsforbrug, fuldførelse og frafald, arbejdstidsundersøgelser samt livslang læring. Tal og figurer er kommenteret i korte tekster.
Publikationen giver et overblik over det danske uddannelsessystems opbygning og beskriver i tal udviklingen inden for hovedparten af de forskellige uddannelsesområder. I publikationen præsenteres en række nøgletal i tabeller og grafer, der viser, hvilke veje udviklingen går. Publikationen belyser primært udviklingen med danske tal suppleret med tilsvarende tal fra udvalgte lande.
Claus Hviid Christensens kommentar til artiklen “Naturvidenskab som stofområde og som metode” i MONA, 2008, 1.
I artiklen tager Mons Bissenbakker Frederiksen fat i skævheder i skolen. Disse skævheder ses når piger klarer sig bedre end til drenge, og etnisk danske elever klarer sig bedre end de tosprogede.
Hvordan stimulerer man pigers interesse i fysikfaget i slutningen af folkeskolen? Artiklen påpeger med udgangspunkt i et kvalitativt forskningsprojekt i 8.- og 9.-klasser, en ekskluderende kultur i fysiklokalet.
Artiklen præsenterer resultaterne af en undersøgelse af forskellene på drenges og pigers motivation for at vælge htx. Undersøgelsen viser at drengenes valg af htx frem for alt er begrundet i en interesse for naturvidenskab, mens pigerne har flere begrundelser som vægter næsten lige meget. Samtidig viser undersøgelsen at hver 3. dreng og hver 5. pige enig i at “rigtige piger interesser sig ikke forteknik- og naturvidenskab”.
Den øgede globalisering og teknologiske udvikling stiller stadig større krav til den danske arbejdsstyrke. For at ruste Danmark til den globale økonomi har Globaliseringsrådet lagt vægt på, at Danmark skal være et førende vidensamfund med uddannelser i verdensklasse. Det er derfor
interessant at undersøge, hvordan de unge bevæger sig i uddannelsessystemet.
Publikationen indeholder en række udvalgte nøgletal fra folkeskoleområdet og ungdomsuddannelserne. Tal og figurer er kommenteret i korte tekster. (Afsnit 7 beskriver de gymnasiale uddannelser)
Evalueringsrapporten vurderer stærke og svage sider ved teoretisk og praktisk pædagogikum i det almene gymnasium, og den ser på hvordan tilrettelæggelsen og gennemførelsen af pædagogikum lever op til uddannelsens mål.
Rapporten undersøger, hvordan de treårige gymnasiale uddannelser, højere teknisk eksamen (htx), studentereksamen (stx) og højere handelseksamen (hhx), forholder sig til de tosprogede elever på skolen. Det undersøges hvilke strategier og tiltag der støtter de tosprogede elever i at gennemføre en gymnasial uddannelse med gode resultater samt hvordan skolerne kan skærpe deres strategier og tiltag yderligere så de tosprogede elever får den nødvendige støtte.
Større rummelighed ville kunne mindske frafaldet i ungdomsuddannelserne. Men er den pædagogiske ledelse på uddannelsesinstitutionerne tilstrækkeligt klædt på til at realisere dette mål, spørger artiklens forfatter, forsker Torben Pilegaard Jensen. Han efterlyser rummeligheden for at forhindre en polarisering i samfundet.
Den politiske målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse har i de senere år fyldt
meget rundt om på uddannelsesinstitutionerne og i kommunerne. Denne rapport samler op på erfaringerne af de forskellige konkrete tiltage der er gjort for at nå de 95 %
I rapporten præsenteres resultater af en evaluering af gennemførelsesvejledningen på de gymnasiale uddannelser, der er gennemført for Undervisningsministeriet i perioden februar – maj 2006.
PISA-Longitudinal er navnet på en ny dansk forløbsundersøgelse med knap 5.800 unge født i 1984 eller 1985. Her samles interview- og registerdata om overgangen fra ung til voksen, som den former sig for unge, der er vokser op i et globaliseret videnssamfund.