Rapporten samler op på erfaringerne fra 2. runde af i netværks- og analyseprojekter fra perioden 2011-2012. Alle var en del af projektet “Gymnasiefremmede elever”. Projektet er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier.
Undersøger, hvordan danske skoleledere arbejder med inklusion i målsætningen om at inkludere flere elever med særlige behov i folkeskolen. Studiet har også relevans for gymnasieskolernes arbejde med inklusion. Bemærk, at afhandlingen er skrevet på engelsk.
Rapporten er en delevaluering af en forsøgsordning på Aalborg Katedralskole hvor der blev oprettet en 2-årig hf-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser (ASF). I denne rapport fremlægges resultaterne af delevalueringen som fokuserer på det første studieår 2010/2011. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Denne forskningsrapport formidler følgeforskningen på udviklingsprojektet, ”Et rullende brobygnings- og vejledningstilbud”. Projektets hovedformål var at øge rekrutteringen til gymnasiet i et område, hvor ikke er så meget tradition for at søge gymnasiet og derigennem at søge videregående uddannelse.
Rapporten samler op på erfaringerne fra ni netværksprojekter, som alle var en del af projektet “Gymnasiefremmede elever”. Projektet er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier.
Rapporten formulerer en række anbefalinger som ville kunne medvirke til at give gymnasiefremmede elever bedre muligheder for at gennemføre en gymnasial uddannelse og med større udbytte.
Rapporten undersøger hvilke erfaringer kvinder med etnisk minoritetsbaggrund gør, når de bevæger sig igennem det danske uddannelsessystem.
I denne folder sætter vi fokus på udvalgte temaer i forhold til undersøgelsen. Analyserne baserer sig på et empirisk grundlag, hvor det særligt er elevernes perspektiver, oplevelser og erfaringer, der gives stemme. I efteråret 2010 afsluttes projektet med en større forskningsrapport, hvori vi mere omfattende vil behandle kvaliteterne og udfordringerne ved hhx.
Høje-Taastrup Gymnasium og Paderup Gymnasium har iværksat forsøg med treårige gymnasieforløb for elever med Aspergers syndrom. Denne rapport er en delevaluering som fokuserer på det første gymnasieår for de tre klasser. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Center for Ungdomsforsknings bog om unge nydanskere i Danmark. Især kapitel 6 beskæftiger sig med disse unge i uddannelsessystemet bl.a. i gymnasiet og hf.
Hvilke vanskeligheder har gymnasiefremmede unge i gymnasiet, og hvordan kan man hjælpe dem til bedre at klare udfordringerne? Artiklen bygger på et oplæg på Undervisningsministerens Sorø-møde i 2010.
I denne rapport sættes der fokus på elevernes baggrund på den 2-årige HF-uddannelse på Frederiksberg HF. Hensigten med rapporten er at beskrive elevernes baggrunde og livssituation samt belyse, hvorledes forskellige baggrunde kan påvirke elevernes trivsel og relation til deres uddannelse på HF Frederiksberg.
Projektets intention er at give inspiration til nye tiltag, og de seks præsenterede cases skal ses som kilde til konkrete pædagogiske og didaktiske refleksioner med henblik på udvikling af en overgangsfaciliterende fagdidaktik og almen didaktik.
Projektet undersøger kommunikative undervisningsfora i forskellige faglige sammenhænge på de enkelte trin i uddannelsessystemet, og giver bud på, hvordan man kan arbejde på at indbygge meningsfuld progression og sammenhæng.
Notatet, som er resultatet af en pilotundersøgelse, stiller spørgsmålet: Hvem er kursisterne på toårigt HF i dag, og hvilken rolle spiller HF i arbejdet med at nå målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse?
I en tidsskriftsartikel fra Asterisk, beskriver Dorte Marie Søndergaard hvordan mobning opstår blandt børn og unge. Hertil bruger hun begreb om social angst, den sociale eksklusionsangst.
Teksten er kapitel 7 i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. I kapitlet samles der op på hovedtrækkene i bogens analyse og peges kort på nogle af de handlemuligheder, der findes for de aktører, som har magt og indflydelse til at gøre noget: Lærerne,
skolens ledelse og politikere og embedsmænd.
Teksten er kapitel 6 i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. I kapitlet flyttes opmærksomheden til elevernes hjemme- og fritidsliv, herunder ikke mindst elevernes forvaltning af skolens kolonisering af livet uden for skoletiden i form af lektier og de prioriteringer, det er nødvendigt for eleverne at foretage.
Teksten er kapitel 3 i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. Kapitlet analyserer elevernes oplevelser af selve undervisningen, deres oplevelser af forskellige undervisningsformer og deltagelse (eller ikke-deltagelse) i undervisningen.
Teksten er andet kapitel i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. Kapitlet handler om elevernes fortællinger om det faglige i gymnasiet. Hvordan oplever de fagene og kriterierne for, hvad det er, de skal kunne?