Zap, zap, zap. Vi kan kun koncentrere os otte minutter ad gangen, så fremtidens undervisning skal minde lidt om en gamervideo
på YouTube … Eller skal den? Anders Kruse Ljungdalh har forsket i opmærksomhed og opmærksomhedsbegrebets historie.
I temaet kan man blandt andet læse, at den digitale dannelse skal lægges ind i curriculum i gymnasiet. Det er nemlig den bedste vej til at rette op på internettets slagsider som fake news og digital mobning, mener filosofiprofessor Vincent F. Hendricks fra Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet.
Denne rapport samler op på erfaringer fra syv udviklingsprojekter på de gymnasiale uddannelser. Udviklingsprojekterne har afprøvet, hvordan man kan arbejde med klasserumsledelse og elevinddragelse i en gymnasiekontekst. Alle projekter har fået forsøgs- og udviklingsmidler fra Undervisningsministeriet som led i et indsatsområde i den gymnasiale udviklingsplan under temaet Klasserumsledelse og elevinddragelse.
Forsker Lea Lund Larsen belyser, hvordan lærere på VUC håndterer og oplever den påtvungne inklusionsramme.
Hun illustrerer, hvordan VUC’s klasserum fordrer konstant undervisningsdifferentiering og variation i metoder, hvor lærerne påtager sig divergerende roller i bestræbelserne på at opfylde de mange behov.
12 udviklingsprojekter har sat fokus på at afprøve initiativer og tiltag, der kan styrke klasserumskultur og fraværsbekæmpelse.
Erfaringerne fra 12 udviklingsprojekter peger på en række tværgående pointer og fokusområder, som er centrale for arbejdet med at skabe og styrke klasserumskulturer, der kan inkludere og engagere alle elever.
Gymnasieforsker Susanne Murning forklarer i dette interview hvordan gymnasiekulturens skjulte dynamikker favoriserer bestemte typer elever og hvorfor det er nødvendigt at vi gør op med denne tendens.
Rapporten undersøger forskelle i drenges og pigers måde at tage en ungdomsuddannelse på. Den viser blandt andet at drenge har en mere afslappet og uovervejet indstilling, mens piger oftere reflekterer og bekymrer sig. Begge dele er problematiske og kræver en justering i undervisningen for at optimere elevernes udbytte og muligheder.
Undersøgelsen giver et indblik i, hvad det er, der skaber forskelle i gymnasiet – og hvad der sker mellem eleverne både fagligt og socialt. Og tilsyneladende viser det sig, at jo mere man i gymnasiet holder fast i, at ’nu er det elevernes eget valg og eget ansvar’, jo mere bliver de grupperet efter, hvor de kommer fra, og hvad de har med sig.
Bogen handler om, hvordan man kan skabe en god it-kultur i en gymnasieklasse. Baggrunden er et aktionsforskningsprojekt, der arbejder med, hvordan lærere kan påvirke elever til at bruge de sociale medier som fx Twitter og Facebook på måder der er fremmende for god undervisning, læring og fællesskab i en klasse.
The focus in this paper is on describing learning situation as a network of categories. Also, this paper investigates the question of how physics praxeologies of ATD and shared repertoire of CoP are connected and may be captured by a network representation of the
situation.
Hvilke vanskeligheder har gymnasiefremmede unge i gymnasiet, og hvordan kan man hjælpe dem til bedre at klare udfordringerne? Artiklen bygger på et oplæg på Undervisningsministerens Sorø-møde i 2010.
Notatet, som er resultatet af en pilotundersøgelse, stiller spørgsmålet: Hvem er kursisterne på toårigt HF i dag, og hvilken rolle spiller HF i arbejdet med at nå målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse?
Teksten er kapitel 5 i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. I kapitlet sættes fokus på elevernes oplevelser af lærerne og af hinanden som gymnasieelever. I kapitel 5 flyttes blikket til elevernes oplevelser af sociale relationer i klassen og på skolen, og hvilken betydning disse relationer har for elevernes oplevelser af at gå i gymnasiet.
I artiklen tager Mons Bissenbakker Frederiksen fat i skævheder i skolen. Disse skævheder ses når piger klarer sig bedre end til drenge, og etnisk danske elever klarer sig bedre end de tosprogede.
Kommentar til artiklen “Når kulturen ekskluderer – piger i fysikfaget” i MONA, 2007, 1.
Artiklen præsenterer et ph.d.-projekt, som undersøger kønsforskelle i faglige interesser og studievalg. På baggrund af projektets resultater sluttes det at rekruttering af henholdsvis drenge og piger til tekniske og naturvidenskabelige uddannelser må ske med forskellige midler og ud fra vidt forskellige udgangspunkter.
Artikel giver på baggrund af et aktionsforskningsprojekt der fandt sted i fysik/kemi-undervisningen i en 7.-klasse og i biologiundervisningen i en 1. g-klasse, give en kort introduktion til nogle af de sproglige udfordringer som eleverne mødte i naturfagsundervisningen.
I hvilken grad skal undervisere i naturfag bruge tid og energi på at gøre elever bekendte med spørgsmål om værdier og etik? Hvordan adskiller man spørgsmål om værdier fra spørgsmål om metodevalg? I artiklen stilles der skarpt på hvordan vi kan hjælpe elever med at forholde sig til sociale og etiske problemer i moderne naturvidenskab.