Vil du lære dine elever at lytte, argumentere og sætte ord på deres tanker, er det nødvendigt at vinke farvel til den traditionelle lærerrolle og træde ind i det dialogiske rum som nysgerrig, neutral og spørgende facilitator, fortæller lektor i filosofi, Caroline Schaffalitzky.
Forskningsprojektet har haft fokus på de beslutningsprocesser, der fører til frafald blandt unge voksne, samt implementering
og forankring af bæredygtige strategier og metoder til fastholdelse. Resultaterne peger blandt andet på, at elevernes beslutninger om at blive eller holde op på uddannelsen er en proces, der har flere forskellige former. Formen er bestemt af et komplekst samspil af skoleinterne forhold. Ændring af en eller flere af disse forhold kan ændre sandsynligheden for, at eleverne vil gennemføre uddannelsen.
Erfaringsopsamlingsrapporten fremlægger kort resultaterne fra ”Relations- kompetence og Klasseledelse i gymnasiet” (ROK- projektet). Blandt andet erfares det, at projektet har skabt en ændring i lærernes tænkning. Lærerne oplever blandt andet, at forskere og kollegaer ser noget andet i undervisningssituationen end de selv gør og, at både udvekslingen og observationen er givende.
Slutrapporten udgør en del af “Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet), som validerer og afprøver spørgeskemaet QTI (questionnaire on teacher interaction) i en dansk sammenhæng. Spørgeskemaet er en kvantitativ måling af interpersonel adfærd.
Læringserfaringsbogen fra projektet “Relationskompetencer og klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet) indeholder to dele. I den første del præsenterer forskningsleder, Lea Lund, den teoretiske og metodiske ramme for projektet. I bogens anden del deler ROK-projektets lærere ud, af deres erfaringer fra projektet og giver gode råd til andre gymnasielærere.
Denne baggrundsrapport fremlægger de kvalitative data i “Relationskompetence og klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet) og er således yderst datatung. Nærværende rapport udgør baggrunden for erfaringsopsamlingsrapporten. Herved gives læseren et indgående blik i projektet i sin helhed både dybde og breddemæssigt. Man kan med fordel læse erfaringsopsamlingsrapporten, hvis man blot søger et kort overblik, og så evt. herefter dykke ned i denne dybdegående baggrundsrapport.
Ditte Winther-Lindqvist har særligt fokus på lærerens rolle, når unge elever oplever at have alvorlig sygdom tæt inde på livet. De unge oplever at stå i et ulideligt dilemma mellem skole- og familieliv og det hjælper, konkluderer Ditte Winther-Lindqvist, at læreren er opmærksom på den unges hjemmesituation og spørger ind til eleven.
I temaet kan man blandt andet læse, at den digitale dannelse skal lægges ind i curriculum i gymnasiet. Det er nemlig den bedste vej til at rette op på internettets slagsider som fake news og digital mobning, mener filosofiprofessor Vincent F. Hendricks fra Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet.
En undersøgelse foretaget i forbindelse med ‘Åben og Rolig for unge’, et kursus for unge med stress, viser et hverdagsliv i gymnasiet med stort præstationspres og høj konkurrence. Ifølge eleverne er det, som blandt andet stresser i gymnasiet, konstante høje krav, hvor de skal præstere både i skriftlige afleveringer og ved at forberede sig til og deltage i undervisningen, så mange af dem ofte må tage natten til hjælp for at nå det hele.
Virker de mange tiltag til at motivere unge til at tage en ungdomsuddannelse efter hensigten? I forskningsrapporten samler forskergruppen trådene fra deres ‘udviklingseksperimentarium’, hvor man i fællesskab udviklede motivationsskabende tiltag, som blev efterprøvet på både gymnasieskoler og erhvervsskoler. Gruppen slår ned på to overordnede interessepunkter, kønsfordeling på ungdomsuddannelserne og elevernes motivation for at uddanne sig.
Formålet med forskningsprojektet var ganske overordnet at udvikle læringsmiljøet på erhvervsgymnasier. Der blev lagt vægt på, at det er undervisningen og skolestrukturen, der skal tilpasse sig eleverne, ikke omvendt. Med de kvalitetsmæssige krav til læringsmiljøet på erhvervsgymnasierne, lagde projektet også vægt på at styrke det læringsledelse på alle niveauer.
Der er ikke et modsætningsforhold mellem at være styrende og have god kontakt til eleverne, forklarer forsker Dorte Ågård, der i et forskningsprojekt med 24 hf-lærere har arbejdet teoretisk og lavpraktisk med klasseledelse.
Artiklen formidler projektet “Nye lærerroller på VUC”. Et forskningsprojekt med det formål, at udvikle nye lærerroller og strategier, for at fastholde “de unge voksne” på voksenuddannelserne.
Hvordan påvirker det, der sker i undervisningen, gymnasieelevers motivation? Dette casestudie, der er gennemført i to erhvervsgymnasiale 3.gklasser, undersøger betydningen af arbejdsformer, bevægelse og struktur i undervisningen.
I denne rapport præsenteres resultaterne af et større netværksbaseret samarbejde, ‘Udvikling
af efteruddannelseskurser i netværksbaseret skoleudvikling i ungdomsuddannelserne’, med afsæt i at igangsætte et kvalitetsarbejde, som retter sig imod den enkelte institutions evne til at skabe en synlig læringsprogression hos eleverne. På baggrund af samarbejdet, fremsætter Ane Qvortrup og Lars Qvortrup resultaterne som 14 anbefalinger til det videre arbejde med synlig læring.
I et interview til magasinet Gymnasieforskning i 2015 stilles der skarpt på den førende internationale forsker Theo Wubbels arbejde vedrørende klasseledelse og læreradfærd.
Rapporten fremlægger resultaterne af et nye undervisningsstrategier for at mindske frafald blandt de “unge voksne” på VUC. Den konkluderer blandt andet, at de sociale relationer mellem lærer og kursist og mellem kursisterne indbyrdes opfattes som et omdrejningspunkt for fastholdelsen. Det vigtigste, men ikke det eneste. Lærerens evne til at sætte mål og rammer for undervisningen og den faglige formidling er også betydende faktorer i mange af kursisternes oplevelse af, hvad der får dem til at møde op og gennemføre uddannelsen.
Dorte Ågård bygger sin afhandling op omkring den forskningsbaserede antagelse om, at relationen mellem lærer og elev har stor betydning for problemerne i undervisningen og spørgsmålet: hvilken betydning har relationen mellem lærer og elev for gymnasieelevers motivation i praktisk undervisning?
The aim of this article is to call for research that focuses specifically on how
teachers make use of various kinds of evidence or data in their teaching practice.
Although the authors identify with some of the critics of the evidence-based teaching
movement, they argue that, by acknowledging the unique character of the teaching
profession, the discourse on evidence can be fruitfully integrated within the daily
life of schools. In this article, they suggest two broad questions which can help
guide future research into teachers’ use of evidence and data in their professional
practice.
Gymnasieforsker Susanne Murning forklarer i dette interview hvordan gymnasiekulturens skjulte dynamikker favoriserer bestemte typer elever og hvorfor det er nødvendigt at vi gør op med denne tendens.