Rapporten undersøger, hvad der sker, når lærere arbejder aktionsanalytisk med deres lærergerning og lærerpraksis med udgangspunkt i de sociale inklusions-/eksklusionsproblemstillinger, der blev beskrevet i den tidligere udgivne rapport ‘Social inklusion/eksklusion i tale og handling på HF & VUC’
Artiklen sætter fokus på, hvordan der med gymnasiereformens tiltag i form af taxameterstyring, selveje og evaluering stilles krav om synliggørelse af såvel undervisningen som resultaterne. Hvilke konsekvenser får det for nutidens lærer?
Rapportens formål er med udgangspunkt i et tendensanalytisk perspektiv, at få artikuleret og dermed konceptualiseret de sociale inklusions/eksklusionsmekanismer, der gør sig gældende i praksis på HF & VUC FYN
At the beginning of the 90’ies the upper secondary education in Denmark was under a strong pressure. It still had the organization and the content demand from earlier decades despite a huge increase in students – and students with a new sociality.
What motivates teachers to participate in development projects, involving experimental teaching? And what does the nature of pressure for change means for the engagement of the teachers?
Afhandlingen spørger hvordan tidens moderniserings- og individualiseringsdiskurser former lærergerningen i gymnasiet. Et socialanalytisk perspektiv vælges i undersøgelsen af hvordan forskellige pædagogikumaktører italesætter gymnasielærergerningen.
Høje-Taastrup Gymnasium og Paderup Gymnasium har iværksat forsøg med treårige gymnasieforløb for elever med Aspergers syndrom. Denne rapport er en delevaluering som fokuserer på det første gymnasieår for de tre klasser. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Den sidste rapport i forskningsprojektet om de nye lærerroller efter 2005-reformen. Rapporten sætter især fokus på lærernes tilgang til de didaktiske udfordringer, skriftlighed, organisering og ledelse, it og elevernes sammentænkning af fag i skriftlige opgaver.
Rapporten undersøger lærerrollerne efter gymnasiereformen i 2005. Et særligt fokus lægges på 4 temaer, nemlig organisering og ledelse, fagenes didaktik, brugen af IT og endelig samspillet mellem fagene.
Teksten er kapitel 4 i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. I kapitlet sættes fokus på elevernes oplevelser af lærerne og af hinanden som gymnasieelever.
Artiklen diskuterer matematikhistorie som en element i gymnasiets matematikundervisning med udgangspunkt i bekendtgørelsen fra 2007: Hvad er det historiske elements funktion? Hvilke forskellige måder er der at gå til den? Hvad er lærerens rolle? I konklusionen på disse spørgsmål fremfører Uffe Thomas Jankvist det synspunkt, at de mest udbredt lærebogsystemer ikke lever til kravet om en historisk dimension i undervisningen.
Artiklen opstiller en model for naturfagslærernes videngrundlag, baseret på litteratur om PCK (Pedagogical Content Knowledge). I artiklen arbejdes med idéen om at de fire vidensdomæner Almendidaktisk viden, Faglig viden, PCK og Kontekstviden spiller sammen i undervisningen. Den etablerede model vil kunne anvendes i forbindelse med design og analyse af læreruddannelser og til at følge hvorledes kravene til lærernes viden forskyder sig, fx i forbindelse med uddannelsesreformer
Claus Jessens kommentar til Jens Dolin artikel “Naturvidenskab efter gymnasiereformen– intentioner og resultater” i MONA, 2007(1).
Med denne anden delrapport fra forskningsprojektet Nye lærerroller efter 2005-reformen sættes der fokus på de aktiviteter, der foregår i de gymnasiale uddannelser som konsekvens af reformen.
Artiklen omhandler professionalisering af gymnasielærere, mere konkret deres måde at indgå i teamsamarbejde og praktisere den overgang fra privatpraktiserende lærer til teamlærer, som ønskes i forlængelse af den seneste (2005) reform af gymnasiet.
Rapporten er en del af et større forskningsprojekt, der stiller spørgsmålet: Hvordan kan vi spore konsekvenserne af 2005-reformen på gymnasierne? I rapporten besvares dette spørgsmål med fokus på lærernes positioner.
I hvilken grad skal undervisere i naturfag bruge tid og energi på at gøre elever bekendte med spørgsmål om værdier og etik? Hvordan adskiller man spørgsmål om værdier fra spørgsmål om metodevalg? I artiklen stilles der skarpt på hvordan vi kan hjælpe elever med at forholde sig til sociale og etiske problemer i moderne naturvidenskab.
Analyse af kompetencebegrebets erstatning af kvalifikationsbegrebet i nyere erhvervspædagogisk tænkning. Diskussion af kompetencetænkningens betydning for lærer- og elevroller, samt diskussion af tænkningens forudsætninger angående det fremtidige arbejdsmarked og de uddannelsessøgendes værdier.
Svarene på disse spørgsmål gives der et bud på i denne artikel. I artiklens første del inddrages et elevperspektiv på projektarbejdet og på reformens intentioner om herigennem at gøre eleverne til mere professionelle studerende. I artiklens anden del præsenteres et lærerperspektiv på reformens krav om en ny lærerrolle. I artiklens tredje og sidste del samles de to perspektiver og der gives et bud på, hvad de tilsammen har at sige til reformens videre skæbne.
Artiklen baserer sig på empirisk materiale, der indgik i ph.d.-afhandlingen Organisatorisk læring og lærerprofessionalisme i gymnasiet, 2003. Artiklen tager afsæt i interviewmateriale, hvor lærere formulerer sig om deres professionalitetsforestillinger og om organisatoriske forhold.
Artiklen rejser diskussionen om, hvordan faget billedkunst kan tilrettelægges, så flest mulige elever får maksimalt udbytte af det. Den kreative, frie udfoldelse er i følge artiklens forfatter kun interessant for klassens få potentielle kunstnere. Hvordan kan de andre i klassen lære noget fornuftigt?