Skal de gymnasiale uddannelser ud af den motivationskrise, de gennem et årti har befundet sig i, skal skolen lære eleverne såkaldte mestringsstrategier, der sætter dem i stand til også at gøre noget, de ikke har lyst til. Det mener motivationsforsker Dorte Ågård. Læs artiklen fra Magasinet Gymnasieforskning (19).
Zap, zap, zap. Vi kan kun koncentrere os otte minutter ad gangen, så fremtidens undervisning skal minde lidt om en gamervideo
på YouTube … Eller skal den? Anders Kruse Ljungdalh har forsket i opmærksomhed og opmærksomhedsbegrebets historie.
En tysklærer siger: “Jeg havde nogle elever i dag, som sad og lavede alt mulig andet eller var helt passive, mens vi skulle høre en tysk sang. Ergo blev alle bedt om at twitte alle de tyske ord, som de opsnappede. Det hjalp på aktivitetsniveauet”. Forskerteamet Paulsen og Tække peger på de positive muligheder sociale medier giver til elevers læring i undervisningen. De peger på et nyt niveau i undervisning, hvor det bliver muligt at inddrage en 3. part – nemlig forfattere, erhvervsfolk, politikere osv.
Virker de mange tiltag til at motivere unge til at tage en ungdomsuddannelse efter hensigten? I forskningsrapporten samler forskergruppen trådene fra deres ‘udviklingseksperimentarium’, hvor man i fællesskab udviklede motivationsskabende tiltag, som blev efterprøvet på både gymnasieskoler og erhvervsskoler. Gruppen slår ned på to overordnede interessepunkter, kønsfordeling på ungdomsuddannelserne og elevernes motivation for at uddanne sig.
Der er ikke et modsætningsforhold mellem at være styrende og have god kontakt til eleverne, forklarer forsker Dorte Ågård, der i et forskningsprojekt med 24 hf-lærere har arbejdet teoretisk og lavpraktisk med klasseledelse.
Hvordan påvirker det, der sker i undervisningen, gymnasieelevers motivation? Dette casestudie, der er gennemført i to erhvervsgymnasiale 3.gklasser, undersøger betydningen af arbejdsformer, bevægelse og struktur i undervisningen.
Gymnasiet tænkt forfra var et treårigt projekt, der involverede seks gymnasier. Projektets formål var at arbejde med organiseringen og implementeringen af undervisningen på en måde, der understøtter, at de deltagende elever udvikler nye innovationskompetencer, et højere fagligt niveau samt større motivation og lyst til at lære.
Er der en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og sociale relationer, motivation og kognition?
På baggrund af erfaringer fra forskningsprojekt ‘forsøg med læring i bevægelse’, oplevede mange lærere, at elevers kognition forbedrede sig, som resultat af de opstillede forsøg på skolerne.
I et interview til magasinet Gymnasieforskning i 2015 stilles der skarpt på den førende internationale forsker Theo Wubbels arbejde vedrørende klasseledelse og læreradfærd.
På baggrund af undervisningsministeriets indsatsområde “Internationalisering i gymnasiet”, samler forskerfølgegruppen i denne rapport både erfaringerne fra hvert skoleprojekt og desuden de perspektiver og tematikker som har manifesteret sig på tværs af projektet helhed.
Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet fremlægger i denne
midtvejsrapport resultaterne af evalueringen af de første 21 måneder af projektet
Gymnasiet tænkt forfra.
I teksten gengives hovedkonklusionerne fra projektet Gymnasiet tænkt forfra, som arbejder med elevernes motivation.
Dorte Ågård bygger sin afhandling op omkring den forskningsbaserede antagelse om, at relationen mellem lærer og elev har stor betydning for problemerne i undervisningen og spørgsmålet: hvilken betydning har relationen mellem lærer og elev for gymnasieelevers motivation i praktisk undervisning?
Rapporten afslutter projektet “Gymnasiefremmede elever”, som er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier. Rapporten undersøger, hvordan lærerens udvælgelse af indhold, valg af arbejdsformer og begrundelse af undervisningen påvirker elevernes motivation.
Evaluering af HF-Søfart, som er en ungdomsuddannelse, der kombinerer en gymnasial uddannelse (HF) med en grundlæggende søfartsuddannelse. I rapporten vurderes i hvilket omfang uddannelsen lever op til sit formål med fokus på uddannelsens sigte mod videregående uddannelse og dermed bidrager til at nå 95 og 60-procentmålsætningerne. Evalueringen er rekvireret af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte.
Rapporten fremlægger resultaterne af et følgeforskningsprojekt med fokus på anvendelsesorienteret undervisning i VUC og HF med særligt henblik på de unges motivation i forhold til uddannelse.
Bogen analyserer elevers erfaringer med gymnasielivet med et særligt fokus på de ‘gymnasiefremmede’ elever, der har særlige vanskeligheder med gymnasiet. Bogen giver endvidere konkrete anbefalinger til, hvordan der skabes bedre muligheder for fagligt udbytte, især for de gymnasiefremmede elever.
Rapporten præsenterer en undersøgelse af de faktorer i undervisningen, som skaber interesse hos eleverne. Resultaterne er baseret interviews og observation af elever og lærere på tre skoler.
Hvilken rolle spiller lektier i virkeligheden? Kapitlet undersøger diskrepansen mellem ideale forestillinger om lektiers gavnlige betydning og den realitet, der eksisterer på mange skoler, nemlig at en del elever enten ikke laver lektier eller forholder sig meget selektivt til disse.
Pædagogik alene kan ikke løse alle problemer i undervisningen. Social baggrund og motivation er blandt de forhold, som også spiller ind i forhold til at finde løsninger. Men hvordan? Artiklen giver et bud på, hvordan et samspil mellem push- og pull-faktorer kan styrke elevernes beredskab til at overvinde vanskeligheder undervejs.