Hvordan stimulerer man pigers interesse i fysikfaget i slutningen af folkeskolen? Artiklen påpeger med udgangspunkt i et kvalitativt forskningsprojekt i 8.- og 9.-klasser, en ekskluderende kultur i fysiklokalet.
Artiklen arbejder med en begrebsafklaring af fænomenet “interesse” ud fra en pædagogisk-psykologisk terminologi. Dette illustreres med en undersøgelse af elevers engagement, interesse og motivation, som den kommer til udtryk i biologiundervisning.
Baggrunden for denne ph.d-afhandling skal ses i lyset af den svigtende interesse for og rekruttering til tekniske og naturvidenskabelige fag. Det er en problemstilling, der har eksisteret i mere end 40 år, og i dansk sammenhæng begyndte der for alvor at komme fokus på problematikken i midten af 1990’erne.
Større rummelighed ville kunne mindske frafaldet i ungdomsuddannelserne. Men er den pædagogiske ledelse på uddannelsesinstitutionerne tilstrækkeligt klædt på til at realisere dette mål, spørger artiklens forfatter, forsker Torben Pilegaard Jensen. Han efterlyser rummeligheden for at forhindre en polarisering i samfundet.
Kapitlet diskuterer projektarbejdsformen. Der lægges særlig vægt på spørgsmålet om elevernes kontrol over indhold og forløb og de medfølgende vanskeligheder. Der argumenteres for, at trods disse vanskeligheder rummer arbejdsformen også nogle styrker.
Mette Pless og Neomi Katznelson undersøger i rapporten unges uddannelsesvalg efter grundskolen og ikke mindst om en række forsøg med brobygning og vejledning i 8. og 9. klasse. Emnerne spænder fra de unges drømme og forestillinger om deres fremtidige uddannelse og beskæftigelse til konkrete erfaringer med forældresamarbejde, vejledning, praktik osv.
Rapporten er en empirisk undersøgelse af de ‘mundtlige lektiers’ effekt, funktion og betydning for udvikling af studiekompetence i det almene gymnasium. Hovedproblemstillingen lyder: Hvordan arbejder gymnasieelever med de mundtlige lektier?
Gennem interviews med ti studenter, undersøger afhandlingen hvad der har betydning for den måde de de unge bevæger sig videre i uddannelsessystemet.
Rapporten er en teoretisk og empirisk undersøgelse af begrebet studiekompetence. Den behandler tre temaer: 1) elevernes faglige kompetence, studielyst og valgkompetence; 2) kontekstsmæssige forklaringer på graden af studiekompetence; og 3) mulige styrkninger af studiekompetence og overgang fra gymnasie til universitet.
På baggrund af et empirisk studie diskuterer denne rapport lærernes motivation til og oplevelser med forsøgsarbejde samt rammerne og potentialerne for forsøgsarbejde. Der argumenteres for, at systemændringer er ønskværdige, og at disse primært sker via ændringer i lærerpraksis.
Publikationen giver et overblik over uddannelsesniveauet og uddannelsesmønstrene for indvandrere/efterkommere og at sammenligne disse med den øvrige befolkning. Kapitel 6 præsenterer statistikkerne for ungdomsuddannelserne, herunder også de gymnasiale uddannelser.
Hæftet formidler resultatet af en evaluering af overgange fra hhx og htx til videregående uddannelser og har særligt fokus på hvilke forhold der antages at have betydning når unge skal rustes til videregående uddannelse.
Hvilke værdier har unge i forhold til arbejde og uddannelse? Og hvad betyder disse værdier for deres konkrete valg i uddannelsessystemet? Bogen søger at svare på disse spørgsmål gennem spørgeskemaundersøgelser blandt unge på studieforberedende uddannelser.
Rapporten undersøger en gruppe elevers valg af uddannelse eller arbejde efter endt 9. klasses eksamen.