Projektet undersøger kommunikative undervisningsfora i forskellige faglige sammenhænge på de enkelte trin i uddannelsessystemet, og giver bud på, hvordan man kan arbejde på at indbygge meningsfuld progression og sammenhæng.
I artiklen præsenterer Ellen Krogh forskningsprojektet “Faglighed og skriftlighed” og beretter om hvordan tre niendeklasser er blevet fulgt i overgangen fra grundskole til gymnasie.
Fokus for kapitlet er en undersøgelse af progressionen i beskrivelserne af kompetencerne i læringsmålene for tysk og fransk på de forskellige niveauer samt af hvilket sprogsyn og læringssyn, der ligger bag beskrivelserne af mål, eksamensformer og anbefalede undervisningsformer.
Kapitlet vil undersøge, om der er progression i matematiske kompetencer, set fra systemets forventninger, ved overgangene mellem grundskolen og det almene gymnasium samt mellem det almene gymnasium og universitetet.
Artiklen belyser, hvordan faglige og studiemæssige forudsætninger i naturfag og matematik, betones i overgangen mellem grundskole og stx.
Artiklen undersøger progressionen i it-anvendelse og it-faglighed fra grundskole, over gymnasiet og videre til universitetet.
Artiklen tager fat i erfaringerne fra forsøgs- og udviklingsprojektet »Elevkompetencer og Studierefleksion«, som afprøvede foto-interviewmetoden som redskab i brobygningen mellem folkeskolen og gymnasiet.
This paper, first, explains theoretically how selection on unobserved variables leads to waning coefficients and, second, illustrates empirically how selection leads to biased estimates of the effect of family background on educational transitions.
Artiklen diskuterer det såkaldte SOS-projekt, hvor matematiklærere fra grundskolen, gymnasiet og læreruddannelsen har samarbejdet med matematikdidaktiske forskere om at undersøge og afhjælpe nogle af de udfordringer som danske elever møder i matematik ved overgangen fra grundskole til gymnasium.
Per Nygaard Thomsen & Mikael Skånstrøms kommentar til artiklen “SOS-projektet – didaktisk modellering af et sammenhængsproblem” i MONA, 2007 (3).
Den øgede globalisering og teknologiske udvikling stiller stadig større krav til den danske arbejdsstyrke. For at ruste Danmark til den globale økonomi har Globaliseringsrådet lagt vægt på, at Danmark skal være et førende vidensamfund med uddannelser i verdensklasse. Det er derfor
interessant at undersøge, hvordan de unge bevæger sig i uddannelsessystemet.
Publikationen indeholder en række udvalgte nøgletal fra folkeskoleområdet og ungdomsuddannelserne. Tal og figurer er kommenteret i korte tekster. (Afsnit 7 beskriver de gymnasiale uddannelser)
Hvad laver de unge efter folkeskolen? Rapporten følger 1200 unge fra 8. klasse og to år fremover for at kortlægge, hvor de befinder sig.
PISA-Longitudinal er navnet på en ny dansk forløbsundersøgelse med knap 5.800 unge født i 1984 eller 1985. Her samles interview- og registerdata om overgangen fra ung til voksen, som den former sig for unge, der er vokser op i et globaliseret videnssamfund.
Uddannelse betragtes i stigende grad som en vigtig forudsætning for at klare sig godt på det globale marked. I den forbindelse er det væsentligt at undersøge befolkningens adfærd i uddannelsessystemet efter de gymnasiale uddannelser. Denne forløbsanalyse viser, hvordan enkelte
studenterårgange bevæger sig i uddannelsessystemet.
Mette Pless og Neomi Katznelson undersøger i rapporten unges uddannelsesvalg efter grundskolen og ikke mindst om en række forsøg med brobygning og vejledning i 8. og 9. klasse. Emnerne spænder fra de unges drømme og forestillinger om deres fremtidige uddannelse og beskæftigelse til konkrete erfaringer med forældresamarbejde, vejledning, praktik osv.
I “Uddannelse på kryds og tværs” har vi søgt at dække behovet for en samlet oversigt over den uddannelsesstatistik, der produceres i Undervisningsministeriet. Publikationen indeholder statistiske oplysninger fra 1992 til 2001 samt fremskrivninger fra 2002 til 2011 for det ordinære uddannelsessystem (fra grundskolen til ph.d.). Kapitel 4 beskriver det gymnasiale uddannelsesområde.
Rapporten undersøger forældrenes rolle i vejledningen i forbindelse med uddannelsesvalget efter folkeskolen, samt forældrenes værdier i forhold til valg af uddannelse og arbejde, forældrenes viden om uddannelser og hvilke informationskilder forældrene benytter.
I “Uddannelse på kryds og tværs” har vi søgt at dække behovet for en samlet oversigt over den uddannelsesstatistik, der produceres i Undervisningsministeriet. Publikationen indeholder statistiske oplysninger fra 1992 til 2001 samt fremskrivninger fra 2002 til 2011 for det ordinære uddannelsessystem (fra grundskolen til ph.d.). Kapitel 4 beskriver det gymnasiale uddannelsesområde.
I dette arbejdspapir vil vi fokusere på de unge mellem 17 og 25 år, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse og se på deres sociale baggrund samt deres uddannelses- og erhvervsmæssige erfaringer, forventninger, ønsker og drømme.