Projektets intention er at give inspiration til nye tiltag, og de seks præsenterede cases skal ses som kilde til konkrete pædagogiske og didaktiske refleksioner med henblik på udvikling af en overgangsfaciliterende fagdidaktik og almen didaktik.
Projektet undersøger kommunikative undervisningsfora i forskellige faglige sammenhænge på de enkelte trin i uddannelsessystemet, og giver bud på, hvordan man kan arbejde på at indbygge meningsfuld progression og sammenhæng.
Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for fagområdet fremmedsprog på hhx og stx og er den ene af fire fagområdeevalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.
Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for det tekniske og naturvidenskabelige fagområde på htx og stx og er den ene af fire fagområdeevalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.
De to forfattere peger i deres artikel på muligheden for at slå bro mellem gymnasie- og universitetsundervisningen med henblik på at give de kommende fremmedsprogsstuderende et bedre grundlag for sprogstudiet og gymnasielærerne bedre muligheder for efteruddannelse.
Fokus for kapitlet er en undersøgelse af progressionen i beskrivelserne af kompetencerne i læringsmålene for tysk og fransk på de forskellige niveauer samt af hvilket sprogsyn og læringssyn, der ligger bag beskrivelserne af mål, eksamensformer og anbefalede undervisningsformer.
Kapitlet vil undersøge, om der er progression i matematiske kompetencer, set fra systemets forventninger, ved overgangene mellem grundskolen og det almene gymnasium samt mellem det almene gymnasium og universitetet.
Hvordan adresserer universiteterne overgangsproblematikken, når de nye studerende skal igang med at læse? Artiklen undersøger sammenhængen mellem faglige og sociale elementer af indslusningen på en naturvidenskabelig uddannelse.
Artiklen undersøger, hvordan nystartede studerende på engelskstudiet ved Aarhus Universitet oplever sammenhængen mellem de studiekompetencer, de lærer på gymnasiet, og dem der kræves på 1. semester.
Artiklen undersøger progressionen i it-anvendelse og it-faglighed fra grundskole, over gymnasiet og videre til universitetet.
Rapporten undersøger uddannelsesmønstre i Region Midtjylland. Den konkluderer at langt flere unge med en gymnasieuddannelse bag sig starter på en lang videregående uddannelse, hvis de bor i nærheden af et universitet. Og mange af de, der ikke bor i nærheden, fraflytter deres opvækstkommune, når de går i gang med en videregående uddannelse.
Publikationen indeholder en række udvalgte nøgletal om uddannelsestemaer som ressourcer, etnicitet, it i skolen, specialundervisning, overgange, mertidsforbrug, fuldførelse og frafald, arbejdstidsundersøgelser samt livslang læring. Tal og figurer er kommenteret i korte tekster.
Publikationen giver et overblik over det danske uddannelsessystems opbygning og beskriver i tal udviklingen inden for hovedparten af de forskellige uddannelsesområder. I publikationen præsenteres en række nøgletal i tabeller og grafer, der viser, hvilke veje udviklingen går. Publikationen belyser primært udviklingen med danske tal suppleret med tilsvarende tal fra udvalgte lande.
This paper, first, explains theoretically how selection on unobserved variables leads to waning coefficients and, second, illustrates empirically how selection leads to biased estimates of the effect of family background on educational transitions.
The paper examines the participation in secondary and tertiary education of five cohorts of Danish males and females who were aged twenty starting in 1982 and ending in 2002.
Den øgede globalisering og teknologiske udvikling stiller stadig større krav til den danske arbejdsstyrke. For at ruste Danmark til den globale økonomi har Globaliseringsrådet lagt vægt på, at Danmark skal være et førende vidensamfund med uddannelser i verdensklasse. Det er derfor
interessant at undersøge, hvordan de unge bevæger sig i uddannelsessystemet.
Publikationen indeholder en række udvalgte nøgletal fra folkeskoleområdet og ungdomsuddannelserne. Tal og figurer er kommenteret i korte tekster. (Afsnit 7 beskriver de gymnasiale uddannelser)
Hvad betyder elevernes valg af fag i gymnasiet for beståelse af et samfundsvidenskabeligt studium? Betyder det noget, om man kommer fra det almene gymnasium, HHX, HTX eller HF? Er det evnerne for matematik, der betyder en forbedring af mulighederne for at bestå, eller er det kurset i matematik, som er afgørende? Hvis man har en gennemsnitlig studentereksamen, er der så nogle studier, det er en god idé at søge ind på, og andre studier man skal holde sig fra.
Katrine Krogh Andersen & Cathrine Fox Maules kommentar til artiklen “To uforenelige verdener?” i MONA, 2006, 1.
PISA-Longitudinal er navnet på en ny dansk forløbsundersøgelse med knap 5.800 unge født i 1984 eller 1985. Her samles interview- og registerdata om overgangen fra ung til voksen, som den former sig for unge, der er vokser op i et globaliseret videnssamfund.