Uddannelse betragtes i stigende grad som en vigtig forudsætning for at klare sig godt på det globale marked. I den forbindelse er det væsentligt at undersøge befolkningens adfærd i uddannelsessystemet efter de gymnasiale uddannelser. Denne forløbsanalyse viser, hvordan enkelte
studenterårgange bevæger sig i uddannelsessystemet.
Svarene på disse spørgsmål gives der et bud på i denne artikel. I artiklens første del inddrages et elevperspektiv på projektarbejdet og på reformens intentioner om herigennem at gøre eleverne til mere professionelle studerende. I artiklens anden del præsenteres et lærerperspektiv på reformens krav om en ny lærerrolle. I artiklens tredje og sidste del samles de to perspektiver og der gives et bud på, hvad de tilsammen har at sige til reformens videre skæbne.
Det overordnede formål med ph.d.-afhandlingen er at undersøge, hvordan eleverne i det almene gymnasium gennem opgaveskrivning forberedes og forbereder sig til at fortsætte på de videregående uddannelser.
Rapporten er en empirisk undersøgelse af de ‘mundtlige lektiers’ effekt, funktion og betydning for udvikling af studiekompetence i det almene gymnasium. Hovedproblemstillingen lyder: Hvordan arbejder gymnasieelever med de mundtlige lektier?
I “Uddannelse på kryds og tværs” har vi søgt at dække behovet for en samlet oversigt over den uddannelsesstatistik, der produceres i Undervisningsministeriet. Publikationen indeholder statistiske oplysninger fra 1992 til 2001 samt fremskrivninger fra 2002 til 2011 for det ordinære uddannelsessystem (fra grundskolen til ph.d.). Kapitel 4 beskriver det gymnasiale uddannelsesområde.
Hvordan modvirker vi negative konsekvenser af gymnasiereformen? I artiklen påpeger Karsten Albæk at reformen vil indskrænke studenternes muligheder for at bestå en videregående uddannelse med teknisk indhold, hvilket vil have en negativ indflydelse på nationalproduktets størrelse og den økonomiske vækst.
Gennem interviews med ti studenter, undersøger afhandlingen hvad der har betydning for den måde de de unge bevæger sig videre i uddannelsessystemet.
I “Uddannelse på kryds og tværs” har vi søgt at dække behovet for en samlet oversigt over den uddannelsesstatistik, der produceres i Undervisningsministeriet. Publikationen indeholder statistiske oplysninger fra 1992 til 2001 samt fremskrivninger fra 2002 til 2011 for det ordinære uddannelsessystem (fra grundskolen til ph.d.). Kapitel 4 beskriver det gymnasiale uddannelsesområde.
Hvad er sammenhængen mellem elevers valg af valgfag og sandsynligheden for at de senere dropper ud af studiet? En hovedtese i dette indlæg er, at optagelsessystemet til de videregående uddannelser har betydning for elevernes valg af fag i gymnasiet. Artiklen foreslår et nyt sæt adgangskriterier til de videregående uddannelser, som kan skåne eleverne for oplevelsen af at måtte opgive en uddannelse.
Rapporten er en teoretisk og empirisk undersøgelse af begrebet studiekompetence. Den behandler tre temaer: 1) elevernes faglige kompetence, studielyst og valgkompetence; 2) kontekstsmæssige forklaringer på graden af studiekompetence; og 3) mulige styrkninger af studiekompetence og overgang fra gymnasie til universitet.
De sproglige uddannelser er ifølge artiklens forfatter ikke tilstrækkeligt professionelle, hvilket skyldes, at vi lider under en manglende sammenhæng mellem de forskellige niveauer fra folkeskole til universitet. Undervisningsministerens initiativ til at skabe klarhed og konsistens i de enkelte fag giver imidlertid håb om den nødvendige fornyelse og en klar sprogpolitik.
Publikationen giver et overblik over uddannelsesniveauet og uddannelsesmønstrene for indvandrere/efterkommere og at sammenligne disse med den øvrige befolkning. Kapitel 6 præsenterer statistikkerne for ungdomsuddannelserne, herunder også de gymnasiale uddannelser.
Artiklen forkuserer på frafald på de videregående uddannelser, men har to indledende kapitler (kapitel 2 og 3) som redegør for frafald på ungdomsuddannelserne og i vejen til de videregående uddannelser
Hæftet formidler resultatet af en evaluering af overgange fra hhx og htx til videregående uddannelser og har særligt fokus på hvilke forhold der antages at have betydning når unge skal rustes til videregående uddannelse.
Projektet “Kvalitet der kan ses” er et forsøg på at belyse kvaliteten i det danske uddannelsessystem. Til dette formål er der inddraget en række forskellige områder, der hver for sig og tilsammen kan bidrage til at tegne et billede af kvaliteten af det danske uddannelsessystem.
Hvilke værdier har unge i forhold til arbejde og uddannelse? Og hvad betyder disse værdier for deres konkrete valg i uddannelsessystemet? Bogen søger at svare på disse spørgsmål gennem spørgeskemaundersøgelser blandt unge på studieforberedende uddannelser.