Fokus for kapitlet er en undersøgelse af progressionen i beskrivelserne af kompetencerne i læringsmålene for tysk og fransk på de forskellige niveauer samt af hvilket sprogsyn og læringssyn, der ligger bag beskrivelserne af mål, eksamensformer og anbefalede undervisningsformer.
Kapitlet vil undersøge, om der er progression i matematiske kompetencer, set fra systemets forventninger, ved overgangene mellem grundskolen og det almene gymnasium samt mellem det almene gymnasium og universitetet.
Hvordan adresserer universiteterne overgangsproblematikken, når de nye studerende skal igang med at læse? Artiklen undersøger sammenhængen mellem faglige og sociale elementer af indslusningen på en naturvidenskabelig uddannelse.
Artiklen undersøger, hvordan nystartede studerende på engelskstudiet ved Aarhus Universitet oplever sammenhængen mellem de studiekompetencer, de lærer på gymnasiet, og dem der kræves på 1. semester.
Artiklen belyser, hvordan faglige og studiemæssige forudsætninger i naturfag og matematik, betones i overgangen mellem grundskole og stx.
Artiklen undersøger progressionen i it-anvendelse og it-faglighed fra grundskole, over gymnasiet og videre til universitetet.
I en tidsskriftsartikel fra Asterisk, beskriver Dorte Marie Søndergaard hvordan mobning opstår blandt børn og unge. Hertil bruger hun begreb om social angst, den sociale eksklusionsangst.
Teksten er kapitel 7 i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. I kapitlet samles der op på hovedtrækkene i bogens analyse og peges kort på nogle af de handlemuligheder, der findes for de aktører, som har magt og indflydelse til at gøre noget: Lærerne,
skolens ledelse og politikere og embedsmænd.
Teksten er kapitel 6 i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. I kapitlet flyttes opmærksomheden til elevernes hjemme- og fritidsliv, herunder ikke mindst elevernes forvaltning af skolens kolonisering af livet uden for skoletiden i form af lektier og de prioriteringer, det er nødvendigt for eleverne at foretage.
Teksten er kapitel 5 i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. I kapitlet sættes fokus på elevernes oplevelser af lærerne og af hinanden som gymnasieelever. I kapitel 5 flyttes blikket til elevernes oplevelser af sociale relationer i klassen og på skolen, og hvilken betydning disse relationer har for elevernes oplevelser af at gå i gymnasiet.
Teksten er kapitel 4 i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. I kapitlet sættes fokus på elevernes oplevelser af lærerne og af hinanden som gymnasieelever.
Teksten er kapitel 3 i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. Kapitlet analyserer elevernes oplevelser af selve undervisningen, deres oplevelser af forskellige undervisningsformer og deltagelse (eller ikke-deltagelse) i undervisningen.
Teksten er andet kapitel i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. Kapitlet handler om elevernes fortællinger om det faglige i gymnasiet. Hvordan oplever de fagene og kriterierne for, hvad det er, de skal kunne?
Teksten er indledningen til bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem.
Rapporten undersøger uddannelsesmønstre i Region Midtjylland. Den konkluderer at langt flere unge med en gymnasieuddannelse bag sig starter på en lang videregående uddannelse, hvis de bor i nærheden af et universitet. Og mange af de, der ikke bor i nærheden, fraflytter deres opvækstkommune, når de går i gang med en videregående uddannelse.
Artiklen tager fat i erfaringerne fra forsøgs- og udviklingsprojektet »Elevkompetencer og Studierefleksion«, som afprøvede foto-interviewmetoden som redskab i brobygningen mellem folkeskolen og gymnasiet.
Publikationen indeholder en række udvalgte nøgletal om uddannelsestemaer som ressourcer, etnicitet, it i skolen, specialundervisning, overgange, mertidsforbrug, fuldførelse og frafald, arbejdstidsundersøgelser samt livslang læring. Tal og figurer er kommenteret i korte tekster.
Publikationen giver et overblik over det danske uddannelsessystems opbygning og beskriver i tal udviklingen inden for hovedparten af de forskellige uddannelsesområder. I publikationen præsenteres en række nøgletal i tabeller og grafer, der viser, hvilke veje udviklingen går. Publikationen belyser primært udviklingen med danske tal suppleret med tilsvarende tal fra udvalgte lande.
Artiklen diskuterer matematikhistorie som en element i gymnasiets matematikundervisning med udgangspunkt i bekendtgørelsen fra 2007: Hvad er det historiske elements funktion? Hvilke forskellige måder er der at gå til den? Hvad er lærerens rolle? I konklusionen på disse spørgsmål fremfører Uffe Thomas Jankvist det synspunkt, at de mest udbredt lærebogsystemer ikke lever til kravet om en historisk dimension i undervisningen.
Kristian Hvidtfelt Nielsens kommentar til artiklen “Naturvidenskab som stofområde og som metode” i MONA, 2008 (1).