Claus Hviid Christensens kommentar til artiklen “Naturvidenskab som stofområde og som metode” i MONA, 2008, 1.
Naturvidenskaben ser fremad og skeler bagud – det skal undervisningen også gøre
Claus Hviid ChristensenLæs mere →
Category: Socialitet, kultur og relationer
Dansk som andetsprog(9)
Elevkulturer(40)
Etnicitet(17)
Fastholdelse og frafald(73)
Inklusion og eksklusion(67)
Klasserumskultur(18)
Konflikthåndtering (lærer/elev)(1)
Køn(21)
Lærerroller(40)
Motivation(54)
Overgange - fra grundskole til gymnasiet(67)
Overgange - fra gymnasiet til videregående uddannelser(56)
Social arv(44)
Trivsel(29)
Ungdomskultur(er)(37)
Vejledning(39)
Læs mere →
Projektarbejde på htx
Lars Ulriksen & Henriette T. HolmegaardI artiklen diskuterer vi på baggrund af interview med elever og lærere og observationer af undervisning de vanskeligheder eleverne møder med hensyn til gruppeprocesser på htx. Vanskelighederne diskuteres med fokus på projektarbejdet, og vi peger på handlemuligheder for lærerne i balancen mellem tydeligere struktur og fortsat stor elevindflydelse på proces og indhold.
Læs mere →
Fødekæder i læreruddannelserne
Keld Bagger LaursenArtiklen beskriver en cyklus gældende for alle fag, hvor gode undervisere motiverer elever til at uddanne sig til et så tilstrækkeligt højt niveau at de selv kan undervise. Der inddrages et amerikansk projekt hvis formål har været at reparere en (næsten)
knækket fødekæde. Initiativets overførselsmuligheder til danske forhold diskuteres.
Læs mere →
Dannelse og dissonanser
Maja Bissenbakker FrederiksenAfhandlingen undersøger danskfagets konstruktioner af subjektivitet og dannelse. Afhandlingens overordnede problemformulering lyder: Hvordan og med hvilke konsekvenser konstrueres subjektivitet på danskfagets curriculumniveau?
Læs mere →
Naturfagslæreres vidensgrundlag – med udgangspunkt i PCK
Hanne Møller Andersen & Lars Brian KroghArtiklen opstiller en model for naturfagslærernes videngrundlag, baseret på litteratur om PCK (Pedagogical Content Knowledge). I artiklen arbejdes med idéen om at de fire vidensdomæner Almendidaktisk viden, Faglig viden, PCK og Kontekstviden spiller sammen i undervisningen. Den etablerede model vil kunne anvendes i forbindelse med design og analyse af læreruddannelser og til at følge hvorledes kravene til lærernes viden forskyder sig, fx i forbindelse med uddannelsesreformer
Læs mere →
Ved forskerens albue: Forskningsbaseret ekstramural læring – et vigtigt supplement til gymnasieundervisningen
Finn BendixenArtiklen understreger vigtigheden af at gymnasieelever får et indblik i hvordan forskere arbejder. Dette gøres oplagt ved at lade gymnasieklasser besøge forskningsinstitutioner. Veltilrettelagte besøg er således både en øjenåbner og et vigtigt fagligt supplement til skolens undervisning.
Læs mere →
Variabelsammenhænge i gymnasiets matematikundervisning
Niels Nørskov LaursenDenne artikel henvender sig især til matematiklærere som gerne vil forsøge sig med en alternativ tilgang til variabelsammenhænge i en sprogligt orienteret C-niveau-klasse, men artiklen vil også være af interesse for dig som generelt har interesse for funktionsbegrebet i undervisningen.
Læs mere →
Når sprog sorterer i de gymnasiale uddannelser
Lars Ulriksen, Susanne Murning & Aase B. EbbensgaardArtiklen diskuterer resultater fra et forskningsprojekt om gymnasiefremmede med særligt henblik på vanskelighederne med at forstå det sprog som bruges i gymnasiet. Gymnasiefremmedes vanskeligheder har på mange måder paralleller til de problemer, elever med et andet modersmål end dansk møder i skolen.
Læs mere →
Læringsmiljø og naturvidenskab på htx [bog]
Lars Ulriksen & Henriette T. HolmegaardPå baggrund af et forskningsprojekt om htx-uddannelsen, behandler denne bogs analyser bl.a. elevernes interesse for teknik og naturvidenskab, betydningen af køn, de forskellige undervisningsformer og elevernes begrundelser for at vælge htx.
Læs mere →
The narratives of a multicultural classroom – A writing project and its unexpected outcome
Gitte Holten IngerslevUndersøgelse af læringsforståelser i en multikulturel gymnasieklasse. Artiklen fremfører det gavnlige i at danskundervisningen tager udgangspunkt i elevernes selvskrevne fortællinger, med henblik på at udvikle elevernes forståelse af gymnasiets dannelsesfundering og krav om selvstændig læringstilgang.
Læs mere →
At læse elever – Hvordan værdsættes personen i teksten i det gymnasieskriftlige?
Signe Pildal HansenArtiklen diskuterer retorikkens etosdyder som orienteringsinstanser i forbindelse med bedømmelse af gymnasiestiles dannelsesniveau. Tesen er, at moderne elevers dannelsesprojekter indebærer, at originalitet bliver en dyd i tilgift til de klassiske aristoteliske dyder (viden, moralsk habilitet og sansen for det passende).
Læs mere →
Selection bias in educational transition models: theory and empirical evidence
Anders Holm & Mads Meier JægerThis paper, first, explains theoretically how selection on unobserved variables leads to waning coefficients and, second, illustrates empirically how selection leads to biased estimates of the effect of family background on educational transitions.
Læs mere →
VIDENSKABET: Hvem passer skolen?
Mons Bissenbakker FrederiksenI artiklen tager Mons Bissenbakker Frederiksen fat i skævheder i skolen. Disse skævheder ses når piger klarer sig bedre end til drenge, og etnisk danske elever klarer sig bedre end de tosprogede.
Læs mere →
Når kulturen ekskluderer – piger i fysikfaget
Anne Bjerregaard SindingHvordan stimulerer man pigers interesse i fysikfaget i slutningen af folkeskolen? Artiklen påpeger med udgangspunkt i et kvalitativt forskningsprojekt i 8.- og 9.-klasser, en ekskluderende kultur i fysiklokalet.
Læs mere →
Masser af rapporter og strategiplaner – men hvordan ændres praksis i fysiklokalet?
Helene SørensenKommentar til artiklen “Når kulturen ekskluderer – piger i fysikfaget” i MONA, 2007, 1.
Læs mere →
Rigtige piger går ikke på htx, men piger er glade for at gå der – et kvantitativt blik på køn, oplevelser og interesser
Lars Ulriksen & Henriette Lind HolmegaardArtiklen præsenterer resultaterne af en undersøgelse af forskellene på drenges og pigers motivation for at vælge htx. Undersøgelsen viser at drengenes valg af htx frem for alt er begrundet i en interesse for naturvidenskab, mens pigerne har flere begrundelser som vægter næsten lige meget. Samtidig viser undersøgelsen at hver 3. dreng og hver 5. pige enig i at “rigtige piger interesser sig ikke forteknik- og naturvidenskab”.
Læs mere →
Gymnasiereform og fysik – komplementære størrelser?
Claus JessenClaus Jessens kommentar til Jens Dolin artikel “Naturvidenskab efter gymnasiereformen– intentioner og resultater” i MONA, 2007(1).
Læs mere →
Elevers interesse i naturfag – et didaktisk perspektiv
Niels Bonderup DohnArtiklen arbejder med en begrebsafklaring af fænomenet “interesse” ud fra en pædagogisk-psykologisk terminologi. Dette illustreres med en undersøgelse af elevers engagement, interesse og motivation, som den kommer til udtryk i biologiundervisning.
Læs mere →
Fra gymnasiefremmed til student
Lars Ulriksen, Susanne Murning, Aase Bitsch Ebbensgaard & Birgitte SimonsenEt kort resumé af resultater og anbefalinger fra et forskningsprojekt om gymnasiefremmede elever i gymnasiet.
Læs mere →
Lærerroller i praksis: Anden delrapport fra forskningsprojektet Nye lærerroller efter 2005-reformen
Lilli Zeuner, Steen Beck, Lars Frode Frederiksen & Michael PaulsenMed denne anden delrapport fra forskningsprojektet Nye lærerroller efter 2005-reformen sættes der fokus på de aktiviteter, der foregår i de gymnasiale uddannelser som konsekvens af reformen.
Læs mere →