Artiklen omhandler professionalisering af gymnasielærere, mere konkret deres måde at indgå i teamsamarbejde og praktisere den overgang fra privatpraktiserende lærer til teamlærer, som ønskes i forlængelse af den seneste (2005) reform af gymnasiet.
The paper examines the participation in secondary and tertiary education of five cohorts of Danish males and females who were aged twenty starting in 1982 and ending in 2002.
Artiklen undersøger hvordan relationen mellem valg, demokrati og kreativitet italesættes forskelligt af forskellige grupper af unge i gymnasiet.
Baggrunden for denne ph.d-afhandling skal ses i lyset af den svigtende interesse for og rekruttering til tekniske og naturvidenskabelige fag. Det er en problemstilling, der har eksisteret i mere end 40 år, og i dansk sammenhæng begyndte der for alvor at komme fokus på problematikken i midten af 1990’erne.
Ph.d.-afhandlingen handler om, hvilken funktion rusmidlerne spiller i de unges liv og skolemiljøet, og om, hvad skoler kan gøre for at hjælpe eleverne til at udvikle rusmiddelvaner, som er hensigtsmæssige i et sundhedsmæssigt og læringsmæssigt perspektiv.
Rapporten er en del af et større forskningsprojekt, der stiller spørgsmålet: Hvordan kan vi spore konsekvenserne af 2005-reformen på gymnasierne? I rapporten besvares dette spørgsmål med fokus på lærernes positioner.
Den øgede globalisering og teknologiske udvikling stiller stadig større krav til den danske arbejdsstyrke. For at ruste Danmark til den globale økonomi har Globaliseringsrådet lagt vægt på, at Danmark skal være et førende vidensamfund med uddannelser i verdensklasse. Det er derfor
interessant at undersøge, hvordan de unge bevæger sig i uddannelsessystemet.
Publikationen indeholder en række udvalgte nøgletal fra folkeskoleområdet og ungdomsuddannelserne. Tal og figurer er kommenteret i korte tekster. (Afsnit 7 beskriver de gymnasiale uddannelser)
Evalueringsrapporten vurderer stærke og svage sider ved teoretisk og praktisk pædagogikum i det almene gymnasium, og den ser på hvordan tilrettelæggelsen og gennemførelsen af pædagogikum lever op til uddannelsens mål.
Rapporten undersøger, hvordan de treårige gymnasiale uddannelser, højere teknisk eksamen (htx), studentereksamen (stx) og højere handelseksamen (hhx), forholder sig til de tosprogede elever på skolen. Det undersøges hvilke strategier og tiltag der støtter de tosprogede elever i at gennemføre en gymnasial uddannelse med gode resultater samt hvordan skolerne kan skærpe deres strategier og tiltag yderligere så de tosprogede elever får den nødvendige støtte.
Større rummelighed ville kunne mindske frafaldet i ungdomsuddannelserne. Men er den pædagogiske ledelse på uddannelsesinstitutionerne tilstrækkeligt klædt på til at realisere dette mål, spørger artiklens forfatter, forsker Torben Pilegaard Jensen. Han efterlyser rummeligheden for at forhindre en polarisering i samfundet.
Hvad betyder elevernes valg af fag i gymnasiet for beståelse af et samfundsvidenskabeligt studium? Betyder det noget, om man kommer fra det almene gymnasium, HHX, HTX eller HF? Er det evnerne for matematik, der betyder en forbedring af mulighederne for at bestå, eller er det kurset i matematik, som er afgørende? Hvis man har en gennemsnitlig studentereksamen, er der så nogle studier, det er en god idé at søge ind på, og andre studier man skal holde sig fra.
Den politiske målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse har i de senere år fyldt
meget rundt om på uddannelsesinstitutionerne og i kommunerne. Denne rapport samler op på erfaringerne af de forskellige konkrete tiltage der er gjort for at nå de 95 %
Katrine Krogh Andersen & Cathrine Fox Maules kommentar til artiklen “To uforenelige verdener?” i MONA, 2006, 1.
Artikel giver på baggrund af et aktionsforskningsprojekt der fandt sted i fysik/kemi-undervisningen i en 7.-klasse og i biologiundervisningen i en 1. g-klasse, give en kort introduktion til nogle af de sproglige udfordringer som eleverne mødte i naturfagsundervisningen.
I hvilken grad skal undervisere i naturfag bruge tid og energi på at gøre elever bekendte med spørgsmål om værdier og etik? Hvordan adskiller man spørgsmål om værdier fra spørgsmål om metodevalg? I artiklen stilles der skarpt på hvordan vi kan hjælpe elever med at forholde sig til sociale og etiske problemer i moderne naturvidenskab.
Kapitlet diskuterer projektarbejdsformen. Der lægges særlig vægt på spørgsmålet om elevernes kontrol over indhold og forløb og de medfølgende vanskeligheder. Der argumenteres for, at trods disse vanskeligheder rummer arbejdsformen også nogle styrker.
The study investigates the role of scholastic ability and family background variables in the determination of educational attainment in Denmark.
I rapporten præsenteres resultater af en evaluering af gennemførelsesvejledningen på de gymnasiale uddannelser, der er gennemført for Undervisningsministeriet i perioden februar – maj 2006.
PISA-Longitudinal er navnet på en ny dansk forløbsundersøgelse med knap 5.800 unge født i 1984 eller 1985. Her samles interview- og registerdata om overgangen fra ung til voksen, som den former sig for unge, der er vokser op i et globaliseret videnssamfund.