I denne ph.d.-afhandling undersøges det, hvad der karakteriserer danske gymnasieelevers brug af og refleksion over fortidsrepræsentationer.
At fortælle tid
Aase H. Bitsch EbbensgaardLæs mere →
Category: Socialitet, kultur og relationer
Dansk som andetsprog(9)
Elevkulturer(40)
Etnicitet(17)
Fastholdelse og frafald(73)
Inklusion og eksklusion(67)
Klasserumskultur(18)
Konflikthåndtering (lærer/elev)(1)
Køn(21)
Lærerroller(40)
Motivation(54)
Overgange - fra grundskole til gymnasiet(67)
Overgange - fra gymnasiet til videregående uddannelser(56)
Social arv(44)
Trivsel(29)
Ungdomskultur(er)(37)
Vejledning(39)
Læs mere →
Privatøkonomi og uddannelse – analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003
Martin JeppesenDer tales meget om, hvilken betydning befolkningens uddannelsesniveau har for samfundsøkonomien – for vores konkurrenceevne og fremtidige velstand. Danmark skal være et vidensamfund, og at højne befolkningens uddannelsesniveau er et af midlerne til at nå det mål. Denne temapublikation ser nærmere på uddannelsesniveauets betydning for privatøkonomien. På sammenhængen mellem uddannelse,
indkomst og forbrug.
Læs mere →
Videre i uddannelsessystemet – fra de gymnasiale uddannelser
Mette Skak-Nielsen & Nuri PekerUddannelse betragtes i stigende grad som en vigtig forudsætning for at klare sig godt på det globale marked. I den forbindelse er det væsentligt at undersøge befolkningens adfærd i uddannelsessystemet efter de gymnasiale uddannelser. Denne forløbsanalyse viser, hvordan enkelte
studenterårgange bevæger sig i uddannelsessystemet.
Læs mere →
Niende klasse og hvad så? – en midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
Mette Pless & Noemi KatznelsonMette Pless og Neomi Katznelson undersøger i rapporten unges uddannelsesvalg efter grundskolen og ikke mindst om en række forsøg med brobygning og vejledning i 8. og 9. klasse. Emnerne spænder fra de unges drømme og forestillinger om deres fremtidige uddannelse og beskæftigelse til konkrete erfaringer med forældresamarbejde, vejledning, praktik osv.
Læs mere →
Gymnasiereformen og Galileis 3 revolutioner
Jens Højgaard JensenArtiklen stiller spørgsmålstegn ved om gymnasiereformen kan sikre en hensigtsmæssig introduktion til både naturvidenskabelige metoder og forskningens nye resultater.
Læs mere →
Naturfagsdidaktiske problematikker
Jens DolinHvordan bør vi anskue problemer i naturfagsundervisningen? Artiklen argumenterer for et perspektiv der sammenkæder tre distinkte niveauer: Mikroniveau, dvs. i den enkelte time, meso-niveau, dvs. i en skole/organisationssammenhæng, og makroniveau – i et samfundsmæssigt perspektiv
Læs mere →
Unges interesse for naturfag – hvad ved vi, og hvad kan vi bruge det til?
Rie TroelsenPå hvilke måder fordeler unges interesse i naturfag sig imellem køn og fag? Artiklen kortlægger disse forskelle og forsøger at omsætte denne viden til konkrete didaktiske forslag. Det centrale af disse er at undervisningen skal gøres relevant for eleverne, eksempelvis i form af en mere elevcentreret undervisningsform, en anerkendelse af elevernes medbestemmelse i udvælgelsen af indholdet samt en inddragelse af en bred, moderne forståelse af naturvidenskab som genstand for undervisningen.
Læs mere →
Gymnasiereform 2005: Udvikling eller retraditionalisering?
Jakob Ditlev Bøje & Kristian DelicaSvarene på disse spørgsmål gives der et bud på i denne artikel. I artiklens første del inddrages et elevperspektiv på projektarbejdet og på reformens intentioner om herigennem at gøre eleverne til mere professionelle studerende. I artiklens anden del præsenteres et lærerperspektiv på reformens krav om en ny lærerrolle. I artiklens tredje og sidste del samles de to perspektiver og der gives et bud på, hvad de tilsammen har at sige til reformens videre skæbne.
Læs mere →
Det normale ungdomsliv – hverdagsliv, fællesskab, trivsel og fremtid
Anne Kofod & Jens Christian NielsenI denne rapport tegnes der et billede af, hvordan et bredt udsnit af danske unge lever deres hverdagsliv, og oplever det at være ung i 2005. Dette er med andre ord en undersøgelse af det normale ungdomsliv.
Læs mere →
Skrivning og studium
Lisbeth Birde WieseDet overordnede formål med ph.d.-afhandlingen er at undersøge, hvordan eleverne i det almene gymnasium gennem opgaveskrivning forberedes og forbereder sig til at fortsætte på de videregående uddannelser.
Læs mere →
Lærerprofessionalisme og organisatorisk læring
Ulla SengerArtiklen baserer sig på empirisk materiale, der indgik i ph.d.-afhandlingen Organisatorisk læring og lærerprofessionalisme i gymnasiet, 2003. Artiklen tager afsæt i interviewmateriale, hvor lærere formulerer sig om deres professionalitetsforestillinger og om organisatoriske forhold.
Læs mere →
Udvikling af undervisningen
Peter Henrik RaaeI 1992 påbegyndtes et pædagogisk udviklingsarbejde om undervisningsdifferentiering i gymnasiet. Artiklen diskuterer gennemgående træk i udviklingsarbejderne i gymnasiet som udtryk for en ændret lærer-elevrelation i det senmoderne og som forsøg på en ’nyforhandling’ af undervisning.
Læs mere →
Har du lavet dine lektier i dag?
Flemming B. OlsenRapporten er en empirisk undersøgelse af de ‘mundtlige lektiers’ effekt, funktion og betydning for udvikling af studiekompetence i det almene gymnasium. Hovedproblemstillingen lyder: Hvordan arbejder gymnasieelever med de mundtlige lektier?
Læs mere →
Skagerrak – Et skolesamarbejdsprojekt
Erik Damberg (red.)Rapporten bygger på et udvekslingsprojekt mellem fem danske gymnasier og fem norske videregående skoler. Skolerne blev kombineret parvis med henblik på at virke som konsulenter for hinanden i arbejdet med skoleudvikling ud fra centrale temaer i de igangværende udviklingsarbejder i de to lande.
Læs mere →
Uddannelse på kryds og tværs 2004
I “Uddannelse på kryds og tværs” har vi søgt at dække behovet for en samlet oversigt over den uddannelsesstatistik, der produceres i Undervisningsministeriet. Publikationen indeholder statistiske oplysninger fra 1992 til 2001 samt fremskrivninger fra 2002 til 2011 for det ordinære uddannelsessystem (fra grundskolen til ph.d.). Kapitel 4 beskriver det gymnasiale uddannelsesområde.
Læs mere →
Sådan modvirkes gymnasiereformens virkninger på nationens nationalprodukt, økonomiske vækst og åndsliv
Karsten AlbækHvordan modvirker vi negative konsekvenser af gymnasiereformen? I artiklen påpeger Karsten Albæk at reformen vil indskrænke studenternes muligheder for at bestå en videregående uddannelse med teknisk indhold, hvilket vil have en negativ indflydelse på nationalproduktets størrelse og den økonomiske vækst.
Læs mere →
Undersøgelse af forældre og vejledning
Rapporten undersøger forældrenes rolle i vejledningen i forbindelse med uddannelsesvalget efter folkeskolen, samt forældrenes værdier i forhold til valg af uddannelse og arbejde, forældrenes viden om uddannelser og hvilke informationskilder forældrene benytter.
Læs mere →
Mellem lyst og nødvendighed – en analyse af unges valg af videregående uddannelse
Camilla HuttersGennem interviews med ti studenter, undersøger afhandlingen hvad der har betydning for den måde de de unge bevæger sig videre i uddannelsessystemet.
Læs mere →
Udsatte unge, aktivering og uddannelse – Dømt til individualisering
Noemi KatznelsenI sin afhandling, stiller Noemi Katznelson skarpt på udsatte unge. Hvem er de udsatte unge, hvornår betragtes man som udsat overhovedet og hvordan nedbringer man gruppens størrelse?
Læs mere →
Uddannelse på kryds og tværs 2003
I “Uddannelse på kryds og tværs” har vi søgt at dække behovet for en samlet oversigt over den uddannelsesstatistik, der produceres i Undervisningsministeriet. Publikationen indeholder statistiske oplysninger fra 1992 til 2001 samt fremskrivninger fra 2002 til 2011 for det ordinære uddannelsessystem (fra grundskolen til ph.d.). Kapitel 4 beskriver det gymnasiale uddannelsesområde.
Læs mere →