Artiklen fokuserer på, hvilke oplevelser og erfaringer om evaluering 1. g elever bringer med fra folkeskolen, og hvilke forventninger de har til evaluering i gymnasiet. Der fokuseres på at finde ud af, om folkeskolens evalueringspraktikker har betydning for elevernes tilgang til formative og summative evalueringsaktiviteter i gymnasiet.
Hvordan ser lærere og elever på skriftlighed i konteksten af elevernes overgang mellem folkeskolen og gymnasiet? Der fokuseres i analyserne på følgende tre temaer: 1) Hvad forstår elever og lærere ved skriftlighed? 2) Hvordan karakteriserer elever sig selv som skrivere? 3) Hvordan hænger det sammen med lærernes opfattelse af skriftlighed og det skriftlige arbejdes faglige funktion?
Afhandlingen konkluderer, at unges motiver og valgprocesser er særligt påvirket af en uddannelsespolitisk rationalitetsforståelse samt strukturelt betingede muligheder i uddannelsessystemet. Men på den anden side er der også spor af, at de unge tænker ud fra motiver, som overskrider de dominerende forståelser af det rationelle valg.
Der er ingen nævneværdige forskelle at finde på gymnasieelever som er født i Danmark og deres kammerater, som er kommet til senere. Det er den umiddelbare konklusion fra uddannelsesforsker Ane Qvortrup. Forsker Bolette Moldenhawer slår på, at vi burde bruge tiden på, hvad der sker i interaktionen mellem unge, i stedet for at tale om, at der er mange indvandrere i klasserne.
Erfaringsopsamlingsrapporten fremlægger kort resultaterne fra ”Relations- kompetence og Klasseledelse i gymnasiet” (ROK- projektet). Blandt andet erfares det, at projektet har skabt en ændring i lærernes tænkning. Lærerne oplever blandt andet, at forskere og kollegaer ser noget andet i undervisningssituationen end de selv gør og, at både udvekslingen og observationen er givende.
Slutrapporten udgør en del af “Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet), som validerer og afprøver spørgeskemaet QTI (questionnaire on teacher interaction) i en dansk sammenhæng. Spørgeskemaet er en kvantitativ måling af interpersonel adfærd.
Læringserfaringsbogen fra projektet “Relationskompetencer og klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet) indeholder to dele. I den første del præsenterer forskningsleder, Lea Lund, den teoretiske og metodiske ramme for projektet. I bogens anden del deler ROK-projektets lærere ud, af deres erfaringer fra projektet og giver gode råd til andre gymnasielærere.
Denne baggrundsrapport fremlægger de kvalitative data i “Relationskompetence og klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet) og er således yderst datatung. Nærværende rapport udgør baggrunden for erfaringsopsamlingsrapporten. Herved gives læseren et indgående blik i projektet i sin helhed både dybde og breddemæssigt. Man kan med fordel læse erfaringsopsamlingsrapporten, hvis man blot søger et kort overblik, og så evt. herefter dykke ned i denne dybdegående baggrundsrapport.
Forskerne Ellen Krogh, Torben Spanget Christensen og Ane Qvortrup fremlægger de områder, de vurderer, er relevante for fokusområdet: overgang i progression, som skal indgå i følgeforskningsprogrammet tilknytter gymnasiereformen 2017.
Når unge cirkulerer såkaldte ’nudes’ digitalt, markerer det en ny tendens i forhandlingen af, hvad køn skal betyde som socialt ordensskabende princip. Professor Dorte Marie Søndergaard fortæller om fænomenet og efterlyser en større forskningsmæssig indsats på feltet.
Samfundsfag handler blandt andet om, hvad der står i pensum, men det er også et meningsfag, hvor faget og emnerne bliver skabt i et samspil mellem undervisere og elever og eleverne imellem. Men hvordan foregår det, og hvad betyder det for faget, når en stor del af eleverne i en klasse ikke er født i Sverige?
En tysklærer siger: “Jeg havde nogle elever i dag, som sad og lavede alt mulig andet eller var helt passive, mens vi skulle høre en tysk sang. Ergo blev alle bedt om at twitte alle de tyske ord, som de opsnappede. Det hjalp på aktivitetsniveauet”. Forskerteamet Paulsen og Tække peger på de positive muligheder sociale medier giver til elevers læring i undervisningen. De peger på et nyt niveau i undervisning, hvor det bliver muligt at inddrage en 3. part – nemlig forfattere, erhvervsfolk, politikere osv.
Denne gang har vi fokus på, hvordan man skaber de bedste rammer for de mange nye elever, der efter sommerferien starter på deres nye liv på en gymnasial uddannelse. Vi har samlet en række titler fra databasen, der inspirerer og giver gode råd til arbejdet med at skabe den gode start. Vi præsentere desuden nye titler i databasen.
Vi taler meget om individualiseringen af ungdomslivet, men hvad med un- ges fællesskaber? Skolen, fritidsklubben, sportsforeningen og andre velkendte samfundsinsti- tutioner ser stadig ud til at udgøre en ramme om væsentlige fællesskaber i ungdomslivet. Men samtidig fylder digitale, ungdomskulturelle og selvor- ganiserede fællesskaber mere og mere. Vi har imidlertid manglet en forskningsbaseret viden om, hvordan […]
Steen Beck undersøger selvdannelse i ungdomskulturer med afsæt i den populære og aktuelle tv-serie Skam. I artiklen slår han ned på hvordan serien tematiserer forholdet mellem individ og gruppe i et dannelsesperspektiv.
Hvad bringer eleverne med sig videre fra grundskolen til gymnasiet? Og hvordan udnytter man bedst dette i det videregående arbejde? Artiklen bidrager til viden om overgangsproblemer i faget engelsk. Forfatterne kalder på en bedre forventningsafstemning mellem lærer og elever og på fortsat at udvikle samarbejdet på tværs af skoleformer.
Hvad er det, der gør forskellen, når det kommer til valget af og overgangen til videregående uddannelse?Ane Qvortrup argumenterer for, at karrierevalg må forstås som et valg med tre dimensioner – der ikke bare er tale om et valg af karriere, men også et valg ift. identitet og faglighed. Forberedelsen hertil skal forstås som en samtidig dialog mellem elevens ønske om identitet, fag og faglighed samt videreuddannelse og karriere.
Ditte Winther-Lindqvist har særligt fokus på lærerens rolle, når unge elever oplever at have alvorlig sygdom tæt inde på livet. De unge oplever at stå i et ulideligt dilemma mellem skole- og familieliv og det hjælper, konkluderer Ditte Winther-Lindqvist, at læreren er opmærksom på den unges hjemmesituation og spørger ind til eleven.
I temaet kan man blandt andet læse, at den digitale dannelse skal lægges ind i curriculum i gymnasiet. Det er nemlig den bedste vej til at rette op på internettets slagsider som fake news og digital mobning, mener filosofiprofessor Vincent F. Hendricks fra Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet.
Rapporten følger op på resultaterne af udviklingsprogrammet “Klasseledelse, læringsfællesskaber og faglige overgange” og præsenterer en række anbefalinger for det videre arbejde på skolerne. I forhold til klasseledelse anbefales det blandt andet at minimere de omfattende forstyrrelser fra elevernes computere og mobiler, og i forhold til overgange anbefales det blandt andet at understøtte og udvikle en større bevidsthed om formelle krav til skriftligt arbejde allerede hos eleverne i grundskolen.