En undersøgelse foretaget i forbindelse med ‘Åben og Rolig for unge’, et kursus for unge med stress, viser et hverdagsliv i gymnasiet med stort præstationspres og høj konkurrence. Denne rapport samler erfaringer og anbefalingerne fra forskningsprojektet.
En undersøgelse foretaget i forbindelse med ‘Åben og Rolig for unge’, et kursus for unge med stress, viser et hverdagsliv i gymnasiet med stort præstationspres og høj konkurrence. Ifølge eleverne er det, som blandt andet stresser i gymnasiet, konstante høje krav, hvor de skal præstere både i skriftlige afleveringer og ved at forberede sig til og deltage i undervisningen, så mange af dem ofte må tage natten til hjælp for at nå det hele.
Virker de mange tiltag til at motivere unge til at tage en ungdomsuddannelse efter hensigten? I forskningsrapporten samler forskergruppen trådene fra deres ‘udviklingseksperimentarium’, hvor man i fællesskab udviklede motivationsskabende tiltag, som blev efterprøvet på både gymnasieskoler og erhvervsskoler. Gruppen slår ned på to overordnede interessepunkter, kønsfordeling på ungdomsuddannelserne og elevernes motivation for at uddanne sig.
Artiklen fremlægger resultaterne af kvalitetsrapporten ‘På rette vej – resultater fra anden kortlægningsundersøgelse på fem erhvervsgymnasiale uddannelser i Region Nordjylland 2015’ og vurderer også succeskriterierne for undersøgelsen.
Formålet med forskningsprojektet var ganske overordnet at udvikle læringsmiljøet på erhvervsgymnasier. Der blev lagt vægt på, at det er undervisningen og skolestrukturen, der skal tilpasse sig eleverne, ikke omvendt. Med de kvalitetsmæssige krav til læringsmiljøet på erhvervsgymnasierne, lagde projektet også vægt på at styrke det læringsledelse på alle niveauer.
Der er ikke et modsætningsforhold mellem at være styrende og have god kontakt til eleverne, forklarer forsker Dorte Ågård, der i et forskningsprojekt med 24 hf-lærere har arbejdet teoretisk og lavpraktisk med klasseledelse.
Hvordan udvikler Amalie sig skriftligt fra folkeskole til gymnasium? I dette abstract fremlægges den anvendte teori og data til besvarelse af forskningsspørgsmålet.
Ungdomsforskerne Niels-Henrik M. Hansen og Niels Ulrik Sørensen tager pulsen på VUC og hf i Nordjylland. De fokuserer på problemstillinger som uddannelsessystemet generelt oplever, såsom fravær, fastholdelse og motivation og sætter det i relation til kursisternes egne beskrivelser og oplevelser.
Artiklen stiller skarpt på unges brug af billeddeling på det sociale medie Snapchat. Hvilken type billeder deles mellem de 12-17årige gennem denne applikation, hvor billeder fremkaldes og slettes inden for ti sekunder? Hvordan oplever de unge selv indholdet?
Rapporten fremlægger erfaringerne fra følgeforskningsprojektet ‘Fremtidens valg og vejledning.’ Resultaterne peger på, at de unge tillægger uddannelsesvalget stor betydning, sideløbende med at et stærkt fokus på uddannelse som kvalificering til arbejdsmarkedet samt en øget præstations – og hastighedsorientering betyder, at unges valgmotiver får en mere strategisk karakter. De bliver mere
fokuserede på at holde ’døre’ åbne og træffe ’sikre’ valg.
Ulla Højmark Jensen og Arnt Vestergaard Louw stiller skarpt på grundbegreberne i IBE og vurderer mulighederne for, om denne type undervisning og læringsmiljø kan understøtte et mere inkluderende læringsmiljø på tværs af baggrund og skolemæssig erfaring.
Enzymer er et centralt emne i biokemiundervisning. Det forudsætter og anvender grundlæggende viden inden for og kompetencer i kemi og matematik. Artiklen undersøger hvilke forståelsesvanskeligheder og udfordringer der er knyttet til dette område, såvel som virtuelle øvelsers potentiale i denne kontekst.
Artiklen formidler projektet “Nye lærerroller på VUC”. Et forskningsprojekt med det formål, at udvikle nye lærerroller og strategier, for at fastholde “de unge voksne” på voksenuddannelserne.
Rapporten har fokus på, hvordan lærere opnår og anvender indsigt i den enkelte elevs forudsætninger for at kunne deltage optimalt i og få størst muligt fagligt udbytte af undervisningen i fagene dansk, engelsk og matematik?
I et debatindlæg fra politiken fremlægger lektorer Morten Ziethen og Michael Paulsen deres kritik af konkurrencelogikken og Ove Kaj Pedersens konkurrencestat.
Hvordan påvirker det, der sker i undervisningen, gymnasieelevers motivation? Dette casestudie, der er gennemført i to erhvervsgymnasiale 3.gklasser, undersøger betydningen af arbejdsformer, bevægelse og struktur i undervisningen.
I denne rapport præsenteres resultaterne af en række forsøg med karrierelæring i gymnasiet og helt overordnet peger undersøgelsen på, at unges uddannelsesvalg og forhold til uddannelse er spændt ud mellem uddannelse som nødvendighed og uddannelse som interesse.
Geovidenskab A har i sommeren 2015 udklækket de første studenter. Faget har status af forsøgsfag, og derfor er det interessant løbende at undersøge, hvordan faget udvikler sig, hvordan lærerne griber undervisningen an og hvordan eleverne oplever faget.
Denne publikation udgør midtvejsrapporten for følgeforskningen til projektet ‘Fremtidens valg og vejledning’. Rapporten vil have fokus på problemstilling 2 for følgeforskningen: Unges uddannelsesvalg.
Gymnasiet tænkt forfra var et treårigt projekt, der involverede seks gymnasier. Projektets formål var at arbejde med organiseringen og implementeringen af undervisningen på en måde, der understøtter, at de deltagende elever udvikler nye innovationskompetencer, et højere fagligt niveau samt større motivation og lyst til at lære.