Snapchat vokser i popularitet og er nu det andetstørste sociale medie blandt unge i DK. I denne artikel peger Jette Kofoed og Malene Charlotte Larsen på, hvad der gør Snapchat så interessant for danske unge, og hvilke billeder de deler med hinanden på den populære fototjeneste.
Er der en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og sociale relationer, motivation og kognition?
På baggrund af erfaringer fra forskningsprojekt ‘forsøg med læring i bevægelse’, oplevede mange lærere, at elevers kognition forbedrede sig, som resultat af de opstillede forsøg på skolerne.
Bettina Buch undersøger i sin afhandling om der er en forbindelse mellem det øgede frafald på erhvervsuddannelserne og elevernes kendskab til de undervisning, tekster og literacyformer, der findes på EUD.
Denne rapport samler op på erfaringer fra syv udviklingsprojekter på de gymnasiale uddannelser. Udviklingsprojekterne har afprøvet, hvordan man kan arbejde med klasserumsledelse og elevinddragelse i en gymnasiekontekst. Alle projekter har fået forsøgs- og udviklingsmidler fra Undervisningsministeriet som led i et indsatsområde i den gymnasiale udviklingsplan under temaet Klasserumsledelse og elevinddragelse.
I denne rapport præsenteres resultaterne af et større netværksbaseret samarbejde, ‘Udvikling
af efteruddannelseskurser i netværksbaseret skoleudvikling i ungdomsuddannelserne’, med afsæt i at igangsætte et kvalitetsarbejde, som retter sig imod den enkelte institutions evne til at skabe en synlig læringsprogression hos eleverne. På baggrund af samarbejdet, fremsætter Ane Qvortrup og Lars Qvortrup resultaterne som 14 anbefalinger til det videre arbejde med synlig læring.
Med udgangspunkt i en diskussion af kommunikativ sprogundervisning som social praksis giver artiklen eksempler på kritiske potentialer i eksisterende undervisning og viser hvordan undervisningen kan bidrage til at empower de sproglærende og give dem stemme.
I et interview til magasinet Gymnasieforskning i 2015 stilles der skarpt på den førende internationale forsker Theo Wubbels arbejde vedrørende klasseledelse og læreradfærd.
I denne undersøgelse var fokus, at udrede matematikfagets identitet og form. Matematikfaget skal udvikle sig, for at kunne følge med i fagsamarbejde, i overgange mellem grundskole og gymnasieskole, undervisningsdifferentiering og på baggrund af pres fra IT-udviklingen.
Forsker Lea Lund Larsen belyser, hvordan lærere på VUC håndterer og oplever den påtvungne inklusionsramme.
Hun illustrerer, hvordan VUC’s klasserum fordrer konstant undervisningsdifferentiering og variation i metoder, hvor lærerne påtager sig divergerende roller i bestræbelserne på at opfylde de mange behov.
Københavns VUC deltog i et udviklings- og interventionsprojekt om nye undervisningsformer, ny evalueringspraksis og skriftlighed.
Målet var at udvikle nye former for respons/feedback i forbindelse med det skriftlige og mundtlige arbejde for at kvalificere kursisternes faglige progression. På baggrund af undervisernes tilbagemeldinger og erfaringer peger forsker Anke Piekut på en række relevante indsatsområder og giver gode råd til, hvordan underviserne kan kvalificere arbejdet med kursisternes faglige ressourcer.
Camilla Hütters beskriver de konsekvenser et karakterkrav på to, fire, seks eller syv, vil have for optaget på de gymnasiale uddannelser som hf og hhx. Hvad skal der ske med de unge, som ikke længere kan komme i gymnasiet?
Rapporten fremlægger resultaterne af et nye undervisningsstrategier for at mindske frafald blandt de “unge voksne” på VUC. Den konkluderer blandt andet, at de sociale relationer mellem lærer og kursist og mellem kursisterne indbyrdes opfattes som et omdrejningspunkt for fastholdelsen. Det vigtigste, men ikke det eneste. Lærerens evne til at sætte mål og rammer for undervisningen og den faglige formidling er også betydende faktorer i mange af kursisternes oplevelse af, hvad der får dem til at møde op og gennemføre uddannelsen.
Formålet med denne temaanalyse er at kortlægge forekomsten af ensomhed ved brug af et standardiseret ensomhedsmål (T-ILS). Analysens datagrundlag stammer fra Region Midtjyllands udgave af sundhedsprofilundersøgelsen Hvordan har du det? fra 2013. På den baggrund belyses problemets aktuelle omfang i befolkningen (afgrænset til 16+ år).
Undersøgelsen stiller skarpt på dansktalende unge med dansk statsborgerskab i alderen fra 18-30 år, der befinder sig på kanten af det danske samfund.
De fokus forskningsgruppen har anlagt om unges livsførelse i denne rapport, er primært rettet mod den del af unges tilværelse, der byder på negative udfordringer og hvor der kan være behov for at få adgang til en fortrolig voksen.
Afsættet for denne undersøgelse er, at der er behov for at styrke de unges karrierelæring gennem gymnasietiden. Det handler om de unges formåen i relation til at kunne reflektere og/eller handle på deres valg, forløb og overgange i uddannelsessystemet ved hjælp af viden om dem selv, fag, uddannelser, arbejdsmarked og samfundet.
På baggrund af undervisningsministeriets indsatsområde “Internationalisering i gymnasiet”, samler forskerfølgegruppen i denne rapport både erfaringerne fra hvert skoleprojekt og desuden de perspektiver og tematikker som har manifesteret sig på tværs af projektet helhed.
Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet fremlægger i denne
midtvejsrapport resultaterne af evalueringen af de første 21 måneder af projektet
Gymnasiet tænkt forfra.
I teksten gengives hovedkonklusionerne fra projektet Gymnasiet tænkt forfra, som arbejder med elevernes motivation.
Dorte Ågård bygger sin afhandling op omkring den forskningsbaserede antagelse om, at relationen mellem lærer og elev har stor betydning for problemerne i undervisningen og spørgsmålet: hvilken betydning har relationen mellem lærer og elev for gymnasieelevers motivation i praktisk undervisning?