Dorte Ågård bygger sin afhandling op omkring den forskningsbaserede antagelse om, at relationen mellem lærer og elev har stor betydning for problemerne i undervisningen og spørgsmålet: hvilken betydning har relationen mellem lærer og elev for gymnasieelevers motivation i praktisk undervisning?
The aim of this article is to call for research that focuses specifically on how
teachers make use of various kinds of evidence or data in their teaching practice.
Although the authors identify with some of the critics of the evidence-based teaching
movement, they argue that, by acknowledging the unique character of the teaching
profession, the discourse on evidence can be fruitfully integrated within the daily
life of schools. In this article, they suggest two broad questions which can help
guide future research into teachers’ use of evidence and data in their professional
practice.
Tænketanken DEA har bestilt en systematisk forskningskortlægning af den empirisk funderede viden fra den gymnasiale uddannelsesforskning. Formålet med kortlægningen har været, at kunne besvare et specifikt spørgsmål: Hvilke politisk håndterbare forhold kan via en målrettet indsats gøre en forskel i forhold til elevoptag, elevfrafald og elevudbytte på de gymnasiale uddannelser
Rapporten afslutter projektet “Gymnasiefremmede elever”, som er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier. Rapporten undersøger, hvordan lærerens udvælgelse af indhold, valg af arbejdsformer og begrundelse af undervisningen påvirker elevernes motivation.
Rapporten samler op på erfaringerne fra 3. & 4. runde af i netværks- og analyseprojekter fra perioden 2013-2014. Alle var en del af projektet “Gymnasiefremmede elever”. Projektet er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier.
Denne artikel peger på, at den kritiske pædagogik, der bar de store gymnasieforsøg i 1980’erne med tværfaglighed, projektarbejde og anvendelsesorientering, var en væsentlig inspiration bag reformen i 2005. Den stiller spørgsmålet om hvilken rolle de pædagogiske intentioner om frigørelse og social forandring spiller i en gymnasieskole i dag, hvor frigørelse er blevet til fastholdelse, og hvor eleverne legalt sorteres socialt.
Denne rapport præsenterer erfaringer og resultater fra forsknings-og udviklingsprojekter gennemført for Undervisningsministeriet fra sommeren 2013 til efteråret 2014.
Projektets formål er at opbygge et vidensgrundlag om elevernes faglige og studiemæssige kompetencer, når de begynder i gymnasiet. Desuden har et mål for projektet været, at styrke lærersamarbejde i de to uddannelsestrin.
12 udviklingsprojekter har sat fokus på at afprøve initiativer og tiltag, der kan styrke klasserumskultur og fraværsbekæmpelse.
Erfaringerne fra 12 udviklingsprojekter peger på en række tværgående pointer og fokusområder, som er centrale for arbejdet med at skabe og styrke klasserumskulturer, der kan inkludere og engagere alle elever.
Der er mange forskellige typer af kursister på hf og VUC, og det er langtfra dem alle, der lever op til idealet om en hf-elev. Det kan man enten slå dem i hovedet med eller man kan indrette undervisningen og hf efter det. Lektor Steen Beck taler for det sidste og tager hul på dramaet om,
hvor langt man kan og skal gå kursister og elever i møde i fremtidens hf.
In this article I will discuss the following three questions: 1) How can we conceptualize “intercultural education”? 2)How is intercultural education carried out in practice in the Danish upper
secondary school? 3) What are the requirements for the further development of intercultural
education?
Hvad skal der til for at fremme gennemførelse og kvalitet i erhvervsuddannelserne?
Det var det overordnede arbejdsspørgsmål i forskningsprojektet “Retention of Vocational Students in the Danish VET System”, som havde opstart i 2008 og endte i 2013.
Gymnasieforsker Susanne Murning forklarer i dette interview hvordan gymnasiekulturens skjulte dynamikker favoriserer bestemte typer elever og hvorfor det er nødvendigt at vi gør op med denne tendens.
Evaluering af HF-Søfart, som er en ungdomsuddannelse, der kombinerer en gymnasial uddannelse (HF) med en grundlæggende søfartsuddannelse. I rapporten vurderes i hvilket omfang uddannelsen lever op til sit formål med fokus på uddannelsens sigte mod videregående uddannelse og dermed bidrager til at nå 95 og 60-procentmålsætningerne. Evalueringen er rekvireret af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte.
Rapporten fremlægger resultaterne af et følgeforskningsprojekt med fokus på anvendelsesorienteret undervisning i VUC og HF med særligt henblik på de unges motivation i forhold til uddannelse.
Rapporten undersøger, hvad der sker, når lærere arbejder aktionsanalytisk med deres lærergerning og lærerpraksis med udgangspunkt i de sociale inklusions-/eksklusionsproblemstillinger, der blev beskrevet i den tidligere udgivne rapport ‘Social inklusion/eksklusion i tale og handling på HF & VUC’
Rapporten undersøger forskelle i drenges og pigers måde at tage en ungdomsuddannelse på. Den viser blandt andet at drenge har en mere afslappet og uovervejet indstilling, mens piger oftere reflekterer og bekymrer sig. Begge dele er problematiske og kræver en justering i undervisningen for at optimere elevernes udbytte og muligheder.
Undersøgelsen giver et indblik i, hvad det er, der skaber forskelle i gymnasiet – og hvad der sker mellem eleverne både fagligt og socialt. Og tilsyneladende viser det sig, at jo mere man i gymnasiet holder fast i, at ’nu er det elevernes eget valg og eget ansvar’, jo mere bliver de grupperet efter, hvor de kommer fra, og hvad de har med sig.
Bogen analyserer elevers erfaringer med gymnasielivet med et særligt fokus på de ‘gymnasiefremmede’ elever, der har særlige vanskeligheder med gymnasiet. Bogen giver endvidere konkrete anbefalinger til, hvordan der skabes bedre muligheder for fagligt udbytte, især for de gymnasiefremmede elever.
Afhandlingen sætter fokus på hvordan relationen mellem social baggrund og uddannelse viser sig som kulturelle praksisser i en konkret uddannelsessammenhæng.
Rapporten præsenterer en undersøgelse af de faktorer i undervisningen, som skaber interesse hos eleverne. Resultaterne er baseret interviews og observation af elever og lærere på tre skoler.