Rapporten præsenterer resultaterne af en undersøgelse af sammenhængen mellem forberedelsestid og betydningen af social baggrund ved mundtlige prøver i de gymnasiale uddannelser. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Hvilken rolle spiller lektier i virkeligheden? Kapitlet undersøger diskrepansen mellem ideale forestillinger om lektiers gavnlige betydning og den realitet, der eksisterer på mange skoler, nemlig at en del elever enten ikke laver lektier eller forholder sig meget selektivt til disse.
Omsorgsmålingen stiller skarpt på børn og unge, der har oplevet dødsfald i deres nærmeste familie, har oplevet alvorlig sygdom i deres nærmeste familie, selv er eller har været alvorligt syge. I Omsorgsmålingen anvendes begrebet sorg i den bredeste
forstand. Sorg dækker følelser, et barn eller en ung kan have efter at have mistet eller oplevet alvorlig sygdom i den nærmeste familie eller efter egen alvorlige sygdom.
Pædagogik alene kan ikke løse alle problemer i undervisningen. Social baggrund og motivation er blandt de forhold, som også spiller ind i forhold til at finde løsninger. Men hvordan? Artiklen giver et bud på, hvordan et samspil mellem push- og pull-faktorer kan styrke elevernes beredskab til at overvinde vanskeligheder undervejs.
De nordiske lande betragtes normalt som verdens mest succesfulde nationer,når det kommer til ligestilling. Men der er stadigvæk store uligheder på et område som skolernes ledelse, hvor der eksisterer en ubalance til mændenes fordel. Hvordan kan vi forklare det? Vores undersøgelse afslører bl.a. markante forskelle inden for de to køns strategier for karriereudvikling.
Artiklen undersøger elevers skriveridentitet i skolens skriftkultur. Den påpeger et uudnyttet dannelsespotentiale i danskfaglig skrivning, som skabes i forholdet mellem skoleskrivning og skriftlighed i ungdomskulturen.
Idræt opleves som et pausefag blandt mange elever. Danmarks Evalueringsinstitut anbefaler derfor at man vægter elev-inddragelse, at der stilles højere krav til eleverne i idrætsundervisningen og at anvendelsesorienteret teori introduceres, for at højne både niveauet og motivationen blandt eleverne. I denne artikel fremlægges resultaterne af et forskningsprojekt med makker-feedback og elevinddragelse som omdrejningspunkt.
I rapporten undersøger Dion Rüsselbæk Hansen hvordan personalet og ledelsen beskriver medarbejderindflydelse og kommunikation på Gefion Gymnasium. Den fokuserer på hvordan de forskellige aktører forholder sig til deres roller og diskuterer de mulige konsekvenser heraf.
Artiklen sætter fokus på, hvordan der med gymnasiereformens tiltag i form af taxameterstyring, selveje og evaluering stilles krav om synliggørelse af såvel undervisningen som resultaterne. Hvilke konsekvenser får det for nutidens lærer?
Slutevaluering af forsøg med treårige gymnasieforløb for unge med Aspergers syndrom på Høje Taastrup og Paderup Gymnasium med fokus på blandt andet gennemførselsgrad, støtte, eksamensresultater og videregående uddannelse. Evalueringen er rekvireret af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Rapporten undersøger studenternes naturvidenskabelige kompetencer samt optaget på de naturvidenskabelige uddannelser efter reformen af de gymnasiale uddannelser i 2005. Undersøgelsen sætter således fokus på reformens intention om at styrke den naturvidenskabelige dimension i gymnasiet.
Undersøgelsen omfatter studenter fra de tre-årige gymnasiale uddannelser. Rapporten belyser sammenhængen mellem studenternes sociale baggrund og deres gymnasiekarakterer og ser på, hvor vidt studenternes sociale baggrund har fået større betydning for deres karakterer og uddannelsesvalg med reformens ikrafttrædelse i 2005.
Danmarks Evalueringsinstitut offentliggjorde i 2012 en rapport om betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen af de gymnasiale uddannelser. Dette notat følger op på udvalgte resultater i rapporten og indeholder supplerende tal for årgang 2010 og 2011. Notatet er rekvireret af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Denne rapport er resultatet af slutevalueringen af det første forsøg med en toårig hf-forsøgsordning for kursister med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole. Forsøget vedrører en klasse, der startede deres uddannelse i august 2010 og afsluttede den i juni 2012. Rapporten har særlig fokus på 2. år af uddannelsen, hvor delevalueringsrapporten, som blev offentliggjort i 2011, havde fokus på 1. år. Tilsammen udgør de to rapporter evalueringen af begge år på hf-forsøgsuddannelsen.
Rapporten fremlægger resultaterne af et følgeforskningsprojekt med fokus på anvendelsesorienteret undervisning i VUC og HF med særligt henblik på de unges motivation i forhold til uddannelse. Rapporten er senere blevet fulgt op af rapporten ‘Unges holdninger til pædagogik, viden og uddannelse’.
Rapportens formål er med udgangspunkt i et tendensanalytisk perspektiv, at få artikuleret og dermed konceptualiseret de sociale inklusions/eksklusionsmekanismer, der gør sig gældende i praksis på HF & VUC FYN
At the beginning of the 90’ies the upper secondary education in Denmark was under a strong pressure. It still had the organization and the content demand from earlier decades despite a huge increase in students – and students with a new sociality.
What motivates teachers to participate in development projects, involving experimental teaching? And what does the nature of pressure for change means for the engagement of the teachers?
Rapporten formidler et forskningen omkring et projekt, der bl.a. havde til formål at uddanne læsevejledere til gymnasier. Forskningen har som omdrejningspunkt haft spørgsmålet: Hvad er læsevejledning på gymnasiet?
Artiklen undersøger forskellene i drengenes hhv. pigernes præstationer i folkeskolen hhv. gymnasiet. Der gives forklaringer på, hvorfor karakteren i folkeskolen har lav prognoseværdi for karakteren i gymnasiet.
Rapporten samler op på erfaringerne fra 2. runde af i netværks- og analyseprojekter fra perioden 2011-2012. Alle var en del af projektet “Gymnasiefremmede elever”. Projektet er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier.