Antologien sætter fokus på lærererfaringer fra de fire hovedområder: Virtuel undervisning, internettet i undervisningen, it-klasser og nytænkning af strukturen.
This Dissertation is based upon a longitudinal qualitative study in which 38 students’ choices of higher education in general, and science, engineering and mathematics (STEM) study programmes in particular, are investigated.
The paper investigates the effects of a school intervention that introduces structured student career guidance in lower secondary school on upper secondary school admission.
Undersøger, hvordan danske skoleledere arbejder med inklusion i målsætningen om at inkludere flere elever med særlige behov i folkeskolen. Studiet har også relevans for gymnasieskolernes arbejde med inklusion. Bemærk, at afhandlingen er skrevet på engelsk.
Motivation er altafgørende for de unges uddannelseschancer. Et nyt forskningsprojekt skal gøre os klogere på, hvad der fremmer lysten til læring.
Afhandlingen spørger hvordan tidens moderniserings- og individualiseringsdiskurser former lærergerningen i gymnasiet. Et socialanalytisk perspektiv vælges i undersøgelsen af hvordan forskellige pædagogikumaktører italesætter gymnasielærergerningen.
Der er gennemført kvalitative undersøgelser på otte gymnasier. Undersøgelsen kan tjene til inspiration og debat på alle gymnasier om, hvordan man sikrer et godt arbejds- og undervisningsmiljø, som kan fremme gode resultater målt på elevkarakterer og elevfastholdelse.
Rapporten evaluerer gymnasiereformen fra 2005 efter 2. gennemløb og fokuserer i særlig grad på årgangenes studiekompetencer, dvs. studenternes forudsætninger for at kunne gennemføre en videregående uddannelse. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Rapporten er en delevaluering af en forsøgsordning på Aalborg Katedralskole hvor der blev oprettet en 2-årig hf-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser (ASF). I denne rapport fremlægges resultaterne af delevalueringen som fokuserer på det første studieår 2010/2011. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Rapporten udforsker hvorfor flere drenge end piger ikke søger videre uddannelse efter endt ungdomsuddannelse. Sigtet med undersøgelsen er således at afdække hvad de laver i stedet for, og hvilken betydning gymnasieretning, karaktergennemsnit, familiebaggrund, etnicitet og geografi har i den forbindelse.
Rapporten er en del af et større forskningsprojekt: Gymnasieskolen som innovativt sundhedslaboratorium – GISU. Resultaterne stammer fra en monitorering af elevernes idrætsdeltagelse i gymnasieskolen via et spørgeskema.
Denne forskningsrapport formidler følgeforskningen på udviklingsprojektet, ”Et rullende brobygnings- og vejledningstilbud”. Projektets hovedformål var at øge rekrutteringen til gymnasiet i et område, hvor ikke er så meget tradition for at søge gymnasiet og derigennem at søge videregående uddannelse.
Kronikken argumenterer for, at et nyt fokus på klasseledelse og på positive relationer mellem lærer og elev kan styrke gymnasieelevernes motivation og koncentration.
Rapporten samler op på erfaringerne fra ni netværksprojekter, som alle var en del af projektet “Gymnasiefremmede elever”. Projektet er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier.
Rapporten formulerer en række anbefalinger som ville kunne medvirke til at give gymnasiefremmede elever bedre muligheder for at gennemføre en gymnasial uddannelse og med større udbytte.
Notatet undersøger, hvilken indvirkning det faglige niveau i folkeskolen har på sandsynligheden for, at eleverne fortsætter på en ungdomsuddannelse.
The focus in this paper is on describing learning situation as a network of categories. Also, this paper investigates the question of how physics praxeologies of ATD and shared repertoire of CoP are connected and may be captured by a network representation of the
situation.
This paper constructs higher education admission rules that maximise graduation rates and thus increase the skill level of the work force.
Rapporten undersøger hvilke erfaringer kvinder med etnisk minoritetsbaggrund gør, når de bevæger sig igennem det danske uddannelsessystem.
Hvorfor er nogle skoler bedre end andre til at få deres elever til at tage en ungdomsuddannelse? Dette spørgsmål søges besvaret i denne rapport, som imidlertid viser, at der ikke er en klar forbindelse mellem skolens praksis og andelen af elever, der efter grundskolen fortsætter i en ungdomsuddannelse.