Hvilke vanskeligheder har gymnasiefremmede unge i gymnasiet, og hvordan kan man hjælpe dem til bedre at klare udfordringerne? Artiklen bygger på et oplæg på Undervisningsministerens Sorø-møde i 2010.
Rapporten opsummerer 28 fagrapporter, som er lavet i forbindelse med projektet “Gymnasiefremmede Elever”. Projektet er samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier.
Rapporten samler op på en lang række uddannelsesinitiativer i grundskolen, i overgangen til og
på ungdomsuddannelserne samt på særlige tiltag og tilbud målrettet udsatte unge i f.eks. Ungdommens
Uddannelses-vejledning på jobcentre mm.
I denne rapport sættes der fokus på elevernes baggrund på den 2-årige HF-uddannelse på Frederiksberg HF. Hensigten med rapporten er at beskrive elevernes baggrunde og livssituation samt belyse, hvorledes forskellige baggrunde kan påvirke elevernes trivsel og relation til deres uddannelse på HF Frederiksberg.
I denne rapport søger forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd at indkredse skolernes bidrag til elevernes påbegyndelse/gennemførelse af en ungdomsuddannelse, det vi kalder skolekvaliteten.
Rapporten undersøger lærerrollerne efter gymnasiereformen i 2005. Et særligt fokus lægges på 4 temaer, nemlig organisering og ledelse, fagenes didaktik, brugen af IT og endelig samspillet mellem fagene.
Hensigten med afhandlingen er ved hjælp af diskursanalystiske redskaber, at forstå færøskfaget som et identitetsskabende protestfag.
Artiklen undersøger sammenhængen mellem uddannelsesstøttens størrelse og unges præstation i uddannelsessystemet.
Afhandlingen sætter fokus på den gruppe af unge som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, trods den politiske indsats. Afhandlingen følger 9 uddannelsesmæssigt udsatte unge fra 9. klasse og 3-4 år frem til de er 19-20 år og har gjort sig en række erfaringer med ungdomsuddannelse og arbejde.
Projektets intention er at give inspiration til nye tiltag, og de seks præsenterede cases skal ses som kilde til konkrete pædagogiske og didaktiske refleksioner med henblik på udvikling af en overgangsfaciliterende fagdidaktik og almen didaktik.
Projektet undersøger kommunikative undervisningsfora i forskellige faglige sammenhænge på de enkelte trin i uddannelsessystemet, og giver bud på, hvordan man kan arbejde på at indbygge meningsfuld progression og sammenhæng.
Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for fagområdet fremmedsprog på hhx og stx og er den ene af fire fagområdeevalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.
Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for det tekniske og naturvidenskabelige fagområde på htx og stx og er den ene af fire fagområdeevalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.
Notatet, som er resultatet af en pilotundersøgelse, stiller spørgsmålet: Hvem er kursisterne på toårigt HF i dag, og hvilken rolle spiller HF i arbejdet med at nå målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse?
I denne rapport gennemgår vi de forskellige temaer der går igen i unges forklaring af deres frafald, for at finde ud af om det er muligt at fjerne nogle af de årsager, der er til at de unge falder fra uddannelsen. Vi starter med at tage fat i de temaer hvor de unge retter deres kritiske blik mod skolen. Derefter tager vi fat i to meget dominerende problematikker, nemlig ’dårlig økonomi’ og ’personlige problemer’.
Omhandler unge menneskers anvendelse af digitale medier til at eksperimentere med forskellige selvrepræsentationer som ”virtuelle kroppe”. Med udgangspunkt i konkrete eksempler diskuteres virtualitetens udviklingspotentialer for kreativ, innovativ og social kompetence.
I artiklen præsenterer Ellen Krogh forskningsprojektet “Faglighed og skriftlighed” og beretter om hvordan tre niendeklasser er blevet fulgt i overgangen fra grundskole til gymnasie.
De to forfattere peger i deres artikel på muligheden for at slå bro mellem gymnasie- og universitetsundervisningen med henblik på at give de kommende fremmedsprogsstuderende et bedre grundlag for sprogstudiet og gymnasielærerne bedre muligheder for efteruddannelse.
Karen Lund redegør i sin artikel for begreberne genetisk sprogslægtskab over for sprogtypologisk slægtskab. Med en lang række eksempler fra mange sprog påviser Karen Lund, hvorfor det er sværere at lære nogle sprog end andre, og hvorfor det er vigtigt også at inddrage det sprogtypologiske aspekt i undervisningen.
Mellem Bagenkop og Harboøre handler om unge fra udkantsområder i Danmark og deres forhold til uddannelse i almindelighed og de gymnasiale ungdomsuddannelser i særdeleshed.