Vejen til en gymnasieskole, der giver alle elever lige muligheder for at deltage, lære, udvikle sig og blive dannede, går gennem lærernes undervisning. Der er meget at hente ved at tænke inklusion ind i de enkelte fag, fortæller inklusionsforsker Lotte Hedegaard-Sørensen.
Alle forældre på tværs af sociale klasser er optagede af, at deres børn får en god uddannelse, sådan skriver Mette Pless og Tilde Mette Juul blandt andet i deres artikel om forældres betydning for unges uddannelsesvalg. De skriver også at en gennemgående tendens blandt forældre er, at de lægger op til, at de unge skal vælge efter lyst og interesse – så længe de retter fokus mod en ungdomsuddannelse. Det er gennemgående for stort set alle forældre på tværs af uddannelsesbaggrunde, omend kortuddannede forældre er mere optagede af jobsikkerhed og uddannelsesmobilitet end andre forældre.
Er det et problem at opbygge et system, hvor elever bliver afvist ved et gymnasium på baggrund af deres etnicitet? Ja, konstaterer forskerne Ane Qvortrup og Camilla Kølsen Petersen fra Syddansk Universitet. De mener, at sådan et system er med til at inkludere eller ekskludere elever på baggrund af bestemte prædikater: deres etniske ophav.
Tænketanken DEA har bestilt en systematisk forskningskortlægning af den empirisk funderede viden fra den gymnasiale uddannelsesforskning. Formålet med kortlægningen har været, at kunne besvare et specifikt spørgsmål: Hvilke politisk håndterbare forhold kan via en målrettet indsats gøre en forskel i forhold til elevoptag, elevfrafald og elevudbytte på de gymnasiale uddannelser
Rapporten afslutter projektet “Gymnasiefremmede elever”, som er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier. Rapporten undersøger, hvordan lærerens udvælgelse af indhold, valg af arbejdsformer og begrundelse af undervisningen påvirker elevernes motivation.
Rapporten samler op på erfaringerne fra 3. & 4. runde af i netværks- og analyseprojekter fra perioden 2013-2014. Alle var en del af projektet “Gymnasiefremmede elever”. Projektet er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier.
Evaluering af HF-Søfart, som er en ungdomsuddannelse, der kombinerer en gymnasial uddannelse (HF) med en grundlæggende søfartsuddannelse. I rapporten vurderes i hvilket omfang uddannelsen lever op til sit formål med fokus på uddannelsens sigte mod videregående uddannelse og dermed bidrager til at nå 95 og 60-procentmålsætningerne. Evalueringen er rekvireret af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte.
Bogen analyserer elevers erfaringer med gymnasielivet med et særligt fokus på de ‘gymnasiefremmede’ elever, der har særlige vanskeligheder med gymnasiet. Bogen giver endvidere konkrete anbefalinger til, hvordan der skabes bedre muligheder for fagligt udbytte, især for de gymnasiefremmede elever.
Afhandlingen sætter fokus på hvordan relationen mellem social baggrund og uddannelse viser sig som kulturelle praksisser i en konkret uddannelsessammenhæng.
Rapporten præsenterer resultaterne af en undersøgelse af sammenhængen mellem forberedelsestid og betydningen af social baggrund ved mundtlige prøver i de gymnasiale uddannelser. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Pædagogik alene kan ikke løse alle problemer i undervisningen. Social baggrund og motivation er blandt de forhold, som også spiller ind i forhold til at finde løsninger. Men hvordan? Artiklen giver et bud på, hvordan et samspil mellem push- og pull-faktorer kan styrke elevernes beredskab til at overvinde vanskeligheder undervejs.
Undersøgelsen omfatter studenter fra de tre-årige gymnasiale uddannelser. Rapporten belyser sammenhængen mellem studenternes sociale baggrund og deres gymnasiekarakterer og ser på, hvor vidt studenternes sociale baggrund har fået større betydning for deres karakterer og uddannelsesvalg med reformens ikrafttrædelse i 2005.
Danmarks Evalueringsinstitut offentliggjorde i 2012 en rapport om betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen af de gymnasiale uddannelser. Dette notat følger op på udvalgte resultater i rapporten og indeholder supplerende tal for årgang 2010 og 2011. Notatet er rekvireret af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Rapporten samler op på erfaringerne fra 2. runde af i netværks- og analyseprojekter fra perioden 2011-2012. Alle var en del af projektet “Gymnasiefremmede elever”. Projektet er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier.
Denne forskningsrapport formidler følgeforskningen på udviklingsprojektet, ”Et rullende brobygnings- og vejledningstilbud”. Projektets hovedformål var at øge rekrutteringen til gymnasiet i et område, hvor ikke er så meget tradition for at søge gymnasiet og derigennem at søge videregående uddannelse.
Rapporten samler op på erfaringerne fra ni netværksprojekter, som alle var en del af projektet “Gymnasiefremmede elever”. Projektet er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier.
Rapporten formulerer en række anbefalinger som ville kunne medvirke til at give gymnasiefremmede elever bedre muligheder for at gennemføre en gymnasial uddannelse og med større udbytte.
Rapporten undersøger hvilke erfaringer kvinder med etnisk minoritetsbaggrund gør, når de bevæger sig igennem det danske uddannelsessystem.
Forskningsrapporten “Når det er svært at være ung i DK – unges trivsel og mistrivsel i tal” præsenterer resultaterne af en stor videnskabelig spørgeskemaundersøgelse om trivsel og mistrivsel blandt 15-24-årige unge i Danmark. Rapporten indgår i det treårige forskningsprojekt Når det er svært at være ung i DK, som Center for Ungdomsforskning udfører med støtte fra Egmont Fonden.
Center for Ungdomsforsknings bog om unge nydanskere i Danmark. Især kapitel 6 beskæftiger sig med disse unge i uddannelsessystemet bl.a. i gymnasiet og hf.