Overalt i uddannelsessystemet har undervisere og hele lærergrupper – herunder fremmed- og andetsprogslærere – med begejstring taget Cooperative Læring (CL) til sig. Andetsprogslærere beskriver f.eks. deres erfaringer med CL på denne måde: »Vi har været meget glade for det, da det tvinger alle kursister til at være aktive, til at hjælpe hinanden og til at tage ansvar« (Schou et al. 2011:8), »Vi mener at CL øvelserne gør en stor forskel for undervisningen. Kursisterne er mere aktive, og de hjælper hinanden betydeligt mere.« (Jensen 2011:3). En tysklærer fortæller om brugen af de forskellige aktivitetsformer (strukturer): »Med CL er der ingen elever, der ikke får muligheden for at være aktive. Alle får taletid, og fokus flyttes fra læreren til eleverne. Det er jo den som taler, der lærer.« Og læreren konkluderer: »jeg ville ønske, at jeg havde kendt til CL tidligere i mit lærerliv.« (Petersen 2011:7).
Sproglærere har altså oplevet at anvendelsen af CL i undervisningen gør en positiv forskel, i mange tilfælde en kvalitativ forskel, og udbredelsen af CL tyder desuden på at der her er en tilgang til undervisningstilrettelæggelse som er praktisk håndterbar for underviserne. CL vil derfor sandsynligvis også fremover spille en vigtig rolle i sprogundervisningen, og det bliver interessant at følge den fortsatte udvikling af kreative læringsaktiviteter med anvendelse af CL-strukturer.