Medarbejdere fra Institut for Naturfagenes Didaktik har i foråret 2009 fulgt projektet “Moodle/JiTT”, hvor en gruppe gymnasielærere har arbejdet med anvendelsen af web-platformen “Moodle” i deres undervisning i matematik og naturvidenskab. I rapporten diskuteres de didaktiske aspekter omkring brugen af computerassisteret undervisning. Der er fokus på hvorledes Moodle/JiTT konkret anvendes i faglige sammenhænge alene og sammen med matematik, hvilke læringsmæssige fordele anvendelsen indebærer, og hvilke problemer der skal tages højde for ved indføring og anvendelse af Moodle/JiTT. Rapporten rummer også en diskussion af hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i at bruge web-opgaver i undervisningen. Fokus ligger på feedback, nye undervisningsmuligheder samt elevers og lærere tilgang til web-læringsplatformen.

Download PDF → Eksternt link →

Fakta

Titel: Computerassisteret undervisning - gymnasielæreres anvendelse af webplatformen Moodle i undervisning i matematik og naturfag
Forfatter: Jesper Bruun & Christine Holm
Institution: Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
Genre: Rapport
Omfang: 30
Årstal: 2009