Niels Bonderup Dohn (NBD) beskæftiger sig i forrige nummer af MONA med elevers interesse for naturfag. Hans artikel har et dobbelt sigte: dels at levere en afklaring af de allermest grundlæggende begreber og dels at kommunikere egen empirisk interesseforskning fra ture i felten med gymnasiehold i biologi. Jeg har stor sympati for begge bestræbelser og for artiklen, men den giver mig alligevel anledning til at problematisere tre forhold. Det første og mest tekniske aspekt vedrører uklarheder i den teoretiske begrebssætning som NBD overtager fra tysk forskning. Det andet forhold er nært forbundet hermed idet uklarhed i den grundlæggende begrebssætning meget nemt kan påvirke de tolkninger og konklusioner man uddrager af sin empiriske forskning. Denne faldgrube aner jeg at NBD på visse punkter falder i. Endelig giver artiklen mig anledning til det mere holdningsprægede spørgsmål: Hvilken type af interesseforskning er egentlig interessant? Min respons vil herefter følge denne tredelte struktur.

Download PDF → Eksternt link →

Fakta

Titel: Den virkelig interessante interesse
Forfatter: Lars Brian Krogh
Institution: Steno Instituttet, Aarhus Universitet
Udgivelse: MONA 2007 (4), s. 74-77, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
Genre: Kommentar
Omfang: 4
Årstal: 2007