Når grundskolen er klaret, står de unge over for at skulle tage beslutning om, hvilken retning deres liv skal tage. Denne overgang er en meget sårbar fase for mange unge. De unge, der ikke har klaret sig så godt i grundskolen fagligt og/eller socialt, er en særlig sårbar gruppe, og en del af disse kommer aldrig i gang med en ungdomsuddannelse. Af den årgang unge, som fyldte 25 år i 2001, var det knap 17.000, der ikke havde anden uddannelse end grundskolen. Selv om det er færre end tidligere, er det et stort problem. Det er det, fordi dagens og fremtidens arbejdsmarked stiller store og stigende krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer og kompetencer. Unge uden uddannelse efter grundskolen står, og vil i stigende grad komme til at stå, i en svær position på arbejdsmarkedet.
Af de 17.000 unge, der fyldte 25 år i 2001, og ikke havde anden uddannelse end grundskolen, var det hen ved halvdelen, nemlig knap 8.000, der var uden for arbejdsstyrken. Erfaringen er, at mangel på uddannelse meget vel kan føre til mangel på arbejde med stor risiko for marginalisering og at uddannelsesinvesteringer i de unge år har et langt større afkast for den enkelte og for samfundet end uddannelsesinvesteringer senere i livsforløbet. Da det samtidig er sådan, at unge med mindre gode boglige færdigheder, som ikke i de unge år får gennemført en ungdomsuddannelse, er en gruppe, som kun i meget begrænset omfang deltager i voksen- og efteruddannelse senere i livet, er det således helt afgørende at sikre, at flere får en ungdomsuddannelse. Uddannelse i de unge år er den bedste forudsætning for deltagelse i livslang læring.
I dette arbejdspapir vil vi fokusere på de unge mellem 17 og 25 år, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse og se på deres sociale baggrund samt deres uddannelses- og erhvervsmæssige erfaringer, forventninger, ønsker og drømme. Arbejdspapiret er en del af undersøgelsen af unge, der ikke går i gang med en kompetencegivende ungdomsuddannelse, som hører under forskningsprogrammet om social arv.