Denne afhandling har til formål at klarlægge de tekstlogikker og tekstnormer, som unge der er vokset op med digital tekst, anvender og forholder sig til, når de skriver tekster digitalt.
Tekstskrivning i skolesammenhæng i dag er flyttet helt fra papiret til skærmen, men man forventer stadig at elever i gymnasiet skriver tekster der egner sig til at blive trykt på papir. Elever i dag har som oftest flere erfaringer med hvad der egner sig til digital tekst, end de har med hvad der egner sig til trykt tekst.
Denne afhandlings tese er, at de nødvendige kundskaber – den litteracitet – der er grundlæggende for at kunne skrive tekster til papir, er nogle andre end de kundskaber der er grundlæggende for at kunne skrive tekster til skærm.
Fordi der er sket i skifte i den platform eleverne arbejder i, men ikke i måden man forventer de skriver på, er der skabt et misforhold mellem den skærmtankegang eleverne har, og den papirtankegang man forventer, at de tilegner sig.
Målet med afhandlingen er at bidrage til indsigt i og viden om, hvad unges digitale skrivevaner giver dem af udfordringer, når de forsøger at indfri de forventninger gymnasieskolen stiller til dem i forhold til skrivning. Afhandlingen ser på, hvordan eleverne former og forbinder deres tekster til konteksten, og hvad de forventer deres modtagere kender til konteksten.