Et stigende antal unge har en autismediagnose. En stor del af dem kan gennemføre en gymnasieuddannelse – med stærke resultater endda. Men det er afgørende, at undervisningen og rammerne passer til de unges behov. Ny stor evaluering viser, at elever i gymnasiernes særlige ASF-klasser kommer markant bedre gennem gymnasiet, end ASF-elever i ordinære klasser.
Måske har du en elev som Albert: Han er knivskarp, pligtopfyldende og dygtig til dit fag, men han trives bedst, når han ved, hvad han skal. Det sociale er ikke lige hans yndlingsspil, og indimellem har han brug for hjælp til at navigere i krav, fag og skole, så det hele ikke smelter ned for ham. Albert har autisme eller autismespektrumforstyrrelse (ASF), som det også kaldes.
Albert her er bare et tænkt eksempel, men der kommer flere og flere børn og unge som ham. En stor del af dem har evnerne til at få en studentereksamen. Nogle klarer sig fint igennem gymnasietiden i en almindelig gymnasieklasse, mens andre ganske vist har de faglige evner, men har brug for faste rammer, struktur og pædagogisk støtte for at få deres studentereksamen i hus. Netop behovet for en særligt tilrettelagt gymnasie- uddannelse målrettet unge med autisme var grunden til, at Høje-Taastrup Gymnasium i 2007 oprettede landets første ASF-klasse. Siden er en række gymnasier og VUC’er over hele landet fulgt efter og har oprettet ASF-klasser og andre skræddersyede klasser målrettet unge med forskellige udfordringer og særlige behov. Klasserne er struktureret forskelligt, men er generelt karakteriseret ved færre elever, højere grad af struktur og stilladsering og en systematisk adgang for eleverne til en-til-en specialpædagogisk støtte hos fx en mentor.
Artiklen er udgivet i Magasinet GymnasieForskning, hvor du også kan finde en læse et interview med forsker Hanne Forsberg, hvor hun opfordrer til at give specialpædagogik mere plads i Gymnasiet.