Indledning
Hovedpersonerne i denne rapport er eleverne i en 3.g-klasse der blev studenter i 2004. Deres undervisning i skriftlig dansk var gennem de tre gymnasieår organiseret med portfolier som evalueringsmedier. Fokus er i rapporten på det sidste skoleår, men perspektivet rækker tilbage til 1.g. Der er tale om en matematisk klasse fra en skole på den københavnske vestegn, dvs. fra et område med relativt lille tradition for gymnasial uddannelse. Skolen har omkring 25% elever med anden etnisk baggrund end dansk, og klassen havde den samme fordeling. Der var 19 elever i klassen, 10 piger og 9 drenge.
Det er kun i dansk at klassen deltog i forsøg med evalueringsformer. Elevernes sammenligningsperspektiv var derfor de herskende traditioner for løbende evaluering. Ifølge Tanja Millers undersøgelse af evalueringspraksis på to danske gymnasieskoler fungerer den løbende evaluering generelt som løbende karaktergivning, og læreres og elevers dominerende fælles vurderingsparameter er aktiv verbal deltagelse (Miller 2004).
Denne baggrund sætter elevernes opfattelse af portfolioevalueringen i perspektiv. Den kan sammenfattes i elevreplikken: »Det giver én en ekstra chance«. ‘En ekstra chance’ er det man ikke normalt får når en opgave afleveres, rettes og kommer tilbage med en karakter, og selvfølgelig slet ikke når der er tale om en prøve eller en eksamen.
Den ekstra chance er ikke et lykketræf eller en gave fra læreren; den er kernen i portfoliokonceptet og bygger på elevernes aktive medvirken i kammeratevaluering, selvevaluering og opfølgning på evaluering. I portfolioklassen fik og gav eleverne respons på udkast til skriftlige opgaver, og de havde mulighed for at forbedre dem før de blev anset for færdige. Der lå eksplicitte faglige vurderingskriterier til grund for både vejledning, respons og karakterer. Karaktergivning fandt først sted når portfolierne blev afleveret til bedømmelse.
At få ekstra chancer for at forbedre, kvalificere og lære mens produkter er under udarbejdning, at kunne vurdere faglig kvalitet, at få medansvar for evaluering og læreprocesser er centrale temaer i moderne evalueringsforskning. Her dokumenteres vigtigheden af at knytte undervisning, læring og evaluering sammen i en ‘new assessment culture’ hvor eleverne kvalificeres til selvregulering af egne læringsprojekter (Segers et al 2003). Også gymnasiereformen anno 2005 stiller krav om nye evalueringsformer. Forsøgsarbejdet med portfolioevaluering indskriver sig således både i den internationale evalueringsforskning og i det aktuelle uddannelsespolitiske moderniseringsprojekt. Eftersom evalueringsforsøget knyttes til skrivning i dansk, forbinder det sig yderligere med et fagdidaktisk udviklingsperspektiv.
Målet med et kvalitativt casestudie som det foreliggende er at udvikle kvalificerede og dokumenterede hypoteser om elevers læring i arbejde med portfolioevaluering. Læring er et overordentligt komplekst fænomen. Denne undersøgelse søger at indkredse læring i relation til undervisning og evaluering gennem en række delundersøgelser der kalder på forskellige metoder. Kvantitative aspekter som karakterer inddrages, men hovedvægten ligger på kvalitative undersøgelser og hermeneutiske analyser. Styrken i denne type undersøgelse ligger i dens evne til at kunne indfange kompleksitet og bredde. Den kan frembringe hypoteser om sammenhænge mellem undervisning, evaluering og læring, men ikke den form for evidens der insisterer på at kunne forudsige fremtidige resultater. I så fald skulle undersøgelsen have været designet anderledes, med mere afgrænsede og specifikke dataanalyser, og der skulle have været inddraget kontrolgrupper.
Fokus i undersøgelsen er på de lærings- og kompetenceaspekter der særligt knytter sig til arbejdet med portfolioevaluering, og som er ‘ekstra’ i forhold til traditionel vurdering af skriftlig kompetence. Der indgår således ikke en undersøgelse af den form for kvalitet i elevernes skriftlige opgaver der traditionelt er grundlaget for årskarakterer, og som bedømmes til eksamen. Her inddrages i stedet eksamenskaraktererne som den validering af forsøget der fremtræder for elever, forældre og offentligheden generelt. Det er en konklusion i min undersøgelse at forsøgsklassen udviklede kompetencer gennem portfolioprojektet som ikke bliver synlige og indgår i bedømmelsen til skriftlig studentereksamen. Det drejer sig for det første om deklarativ og analytisk viden om sprog i brug, for det andet om (selv)evalueringskompetence. Klassen klarede sig ved skriftlig studentereksamen 0,3 under gennemsnittet for matematikerklasser i Københavns Amt, mens de i mundtlig dansk lå 0,3 over gennemsnittet. Samlet lå de således på niveau med amtets matematikerklasser hvilket er et rigtig godt resultat for en klasse fra den københavnske vestegn. Det er Mi’janne Juul Jensens vurdering at når eleverne klarede sig bedre end gennemsnittet ved den mundtlige eksamen, skyldtes det at de i tekstanalysen til eksamen brugte deres viden om sprog og fik points for det. Elevernes dokumenterbare kompetence i selvevaluering var usynlig i eksamenssammenhæng, men indgik som et delaspekt i deres årskarakter. I rapporten rejses spørgsmålet om selvevalueringskompetence burde være den centrale parameter i årskarakteren ud fra den betragtning at den i højere grad end produktkvalitet dokumenterer studiekompetence, og at produktkvalitet desuden i forvejen måles i eksamenspræstationen.
I forskningsrapporten fremlægges først undersøgelsens formål og forskningsspørgsmål, dernæst de teoretiske positioner der afleverer analysebegreber og –metoder samt informerer og perspektiverer undersøgelsen. Resultaterne af undersøgelsen falder i to hoveddele. I den første del kommer lærer og elever til orde. Her præsenteres først lærerens design og rapporteringer om forløbet, dernæst formidles eleverfaringer med portfolioundervisningen gennem portrætinterview med de fire elever der blev udvalgt til interview, Astrid, Thomas, Selma og Martin. I anden del analyseres portfolioforsøget på grundlag af en række forskellige data. Her er tre delundersøgelser af henholdsvis evalueringsaspektet, læringsaspektet og det fagdidaktiske aspekt.