1. Evalueringens problemstillinger
Denne rapport omhandler den evaluering af Grundforløbet på stx som er foretaget af Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet efter opdrag af Undervisningsministeriet.
Grundforløbet er en nyskabelse i gymnasiet. Det skal, ud over den faglige indsigt, give eleverne et grundlag for resten af gymnasieforløbet. De overordnede intentioner med grundforløbet kan skitseagtigt opstilles som at
- fremme elevernes overgang fra folkeskole- til gymnasieelever med henblik på øget studiekompetence
- indføre eleverne i gymnasiale arbejdsmetoder
- øge sammenhængen mellem fagene (synergi og perspektiv) for at bidrage til elevernes udvikling af en sammenhængende videnskabelig og historisk forståelse
- danne basis for at udvikle elevernes almendannelse
- styrke den naturvidenskabelige dimension
- facilitere elevernes valg af studieretning.
Evalueringen har fulgt det første gennemløb af Grundforløbet i efteråret 2005, og dens konklusioner vedrører derfor kun de aspekter af grundforløbet, som kan iagttages efter dette halve år.
De centrale evalueringsspørgsmål
Grundforløbet består af en række fællesfag og tre tværgående forløb, der er de egentlige strukturelle nyskabelser: Almen studieforberedelse (AT), Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og Almen sprogforståelse (AP).
Evalueringen omfatter dels de enkelte tværgående forløb, deres indbyrdes samspil og deres samspil med fællesfagene, dels grundforløbet i dets helhed.
I samarbejde med Undervisningsministeriet, og som resultat af en tilpasning til øvrige evalueringer af Gymnasiereformen, blev der formuleret tre overordnede evalueringsspørgsmål:
I Hvorledes søger skolerne i planlægning og gennemførelse af de tre tværgående forløb og deres samspil indbyrdes og med resten af grundforløbet at opfylde grundforløbets intentioner?
II Hvilke vanskeligheder støder man på og hvilke potentialer ser man?
III Hvorledes lever Grundforløbet som konstruktion op til sine intentioner, og hvilke resultater opnås gennem forløbet?
Spørgsmål I bygger på udsagn fra ledelse og lærere og kan besvares ret beskrivende. Spørgsmål II involverer i højere grad både lærernes, elevernes og ledelsernes fortolkning af Grundforløbets aktuelle problemer og fremtidige muligheder. Spørgsmål III dækker den egentlige målopfyldelse og har derfor en mere sammenfattende karakter. Evalueringsgruppens sammenfatning bygger på alle tilgængelige informationer. Flere betingelser skal tages i betragtning når man vurderer undersøgelsens mulighed for at besvare særligt det sidste spørgsmål:
– Spørgsmålet er overordentligt komplekst, både fordi Grundforløbet er en meget sammensat størrelse, og fordi aktørerne udgør en sammensat population. Hver aktørgruppe anlægger forskellige synsvinkler på emnet.
– Undersøgelsen er foretaget løbende, i et vist omfang inden Grundforløbet var færdigt.
– Undersøgelsen giver et billede af en tilstand/genstand som vil ændre sig umiddelbart efter at undersøgelsen er foretaget. Det er således ikke muligt på undersøgelsestidspunktet at konkludere noget om hvilken rolle resultaterne af undervisningen i Grundforløbet vil spille i det totale 3-årige gennemløb. Det gælder særligt de mest overordnede forhold som fx vedrører progression, dannelseskonception o.l. Disse forhold vil imidlertid, set i et senere perspektiv, virke tilbage på vurderingen af Grundforløbet på en måde som ikke kan forudses.
De metoder som er blevet anvendt, giver dermed et dækkende billede af forberedelsen af reformen, Grundforløbets strukturforhold, og hvordan de tre grupper af aktører beskriver deres oplevelse af implementeringen. Forskergruppen har på dette grundlag foretaget en vurdering af i hvilken udstrækning de opnåede resultater kan siges at bidrage til de opstillede måls intenderede realisering.
Grundforløbets sammensathed har bevirket at undersøgelsen er foretaget som et tæt koordineret parallelforløb mellem nedenstående fire delundersøgelser. Hver af delundersøgelserne er struktureret ved hjælp af de specifikke evalueringsspørgsmål som blev formuleret i ansøgningen.
[…]