Antallet af unge som søger ind på en gymnasial ungdomsuddannelse har været stigende i mange år. Op mod 60 procent af en ungdomsårgang søger nu ind på de fire gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx og hf). Samtidig er elevgruppen blevet mindre homogen end for bare et par årtier siden. Gymnasiet har udviklet sig fra at være en eliteuddannelse til at blive en masseuddannelse. Flere unge, der ikke tidligere ville være gået ind på en gymnasial uddannelse, vælger nu en sådan.
Imidlertid har elever, der kommer fra gymnasiefremmede miljøer, større risiko for at falde fra uddannelsen og for at få ringere resultater end unge, der kommer fra gymnasiekendte miljøer. Et forskningsprojekt gennemført 2006-2008 viste at elever fra gymnasiefremmede miljøer har sværere end elever fra gymnasiekendte miljøer ved at finde sig til rette i og at forstå, hvad der foregår på de gymnasiale uddannelser (Ulriksen m.fl., 2007 og 2009). Analyseresultaterne fra forskningsprojektet pegede på nogle centrale problemer for de pågældende elever, herunder de gymnasiefremmedes usikkerhed over for de mål og kriterier undervisningen sigtede mod, klasserumskulturen, gymnasiets sprogkoder og lærernes forskellige roller.
Projektet formulerede en række forslag til handlingstiltag, som henvendte sig til skoleledelserne, lærerne og de centrale, besluttende myndigheder. Et af disse forslag var, at Undervisningsministeriet skulle afsætte midler til udviklingsprojekter, der specielt sigtede mod de gymnasiefremmede elevers vanskeligheder. Ministeriet afsatte derfor i efteråret 2009 en større pulje til udviklingsprojekter, som skulle have særligt fokus på indsatser, som kunne foregå inden for den ordinære undervisning og i tilknytning til fagene.
Til inspiration for projekterne tog ministeriet initiativ til, at der blev udarbejdet i alt 31 fagrapporter, der hver for sig fokuserede på et bestemt fag eller faggruppe i gymnasiets fagrække. I disse rapporter fremlagde kyndige faglærere forslag til, hvorledes man i det pågældende fag pædagogisk og didaktisk kunne sætte ind over for de vanskeligheder, de gymnasiefremmede elever oplevede. Rapporterne kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside og på projektets hjemmeside hos IND, www.ind.ku.dk/negativ-social-arv, ligesom der også er udarbejdet en kortfattet oversigt over de mange fagrapporter (se referencelisten).
I alt blev der givet bevilling til ni netværksprojekter omfattende 32 skoler fra alle fire skoleformer, samt et følge-, faciliterings- og analyseprojekt, som skulle koordinere og opsamle erfaringer på tværs af projekterne. Udviklingsarbejdet i skole og netværksprojekter blev påbegyndt februar 2010, forsøgene blev gennemført i efteråret 2010 og rapporteret i januar 2011.
Dette hæfte sammenfatter de vigtigste af de erfaringer, som er gjort i netværksprojekterne, og de fremadrettede anbefalinger, de kan give anledning til.