Dette nummer af skriftserien fra Institut for Naturfagenes Didaktik præsenterer de to afsluttende rapporter fra en række af udviklingsprojekter, som har haft fokus på gymnasiefremmede elever og deres udfordringer med at gå i gymnasiet. Det drejer sig om tredje og fjerde runde af udviklingsprojekter, som blev gennemført i 2012 og 2013. I begge tilfælde har der været gennemført en række udviklingsprojekter på enkelte skoler, hvor lærere har eksperimenteret med forskellige måder, hvorpå man kan give gymnasiefremmede elever bedre muligheder for at klare sig igennem gymnasiet med et godt resultat.
Afsættet for projekterne er et forskningsprojekt som på en slutkonference i oktober 2007 anbefalede, at Undervisningsministeriet støttede udviklingsprojekter, som kunne imødegå nogle af de vanskeligheder gymnasiumfremmede elever møder. Forskningsprojektet blev gennemført af Center for Ungdomsforskning med Lars Ulriksen, Aase Bitsch Ebbensgaard og Susanne Murning som udførende forskere. Projektet havde fokus på de elever i gymnasiet, hvis forældre ikke selv har en gymnasial uddannelse, og hvor eleverne derfor – alt andet lige – har et større stykke arbejde med at forstå og kunne handle inden for den gymnasiale kulture. De er mere fremmede for den gymnasiale kultur end de klassekammerater, som fra deres forældre har kunnet møde nogle af de kulturelle træk, som kendetegner gymnasiet. Vi valgte derfor at kalde denne gruppe af elever for ’gymnasiefremmede’.
På baggrund af kvalitative interview med 134 elever, hvoraf langt de fleste var gymnasiefremmede pegede projektet på en række vanskeligheder disse elever støder på i gymnasiets undervisning. Undervisningsministeriet tog udfordringen op og har siden 2010 støttet gennemførelsen af en række udviklingsprojekter inden for alle fire gymnasiale retninger. Samtidig blev der til hver runde af udviklingsprojekter knyttet en forskergruppe i et følge-, faciliterings- og analyseprojekt, som (som navnet antyder) dels skulle følge og give faglig sparring og input til udviklingsprojekterne, dels skulle analyse de tværgående erfaringer for at se på, hvad der virker.
Fokus i udviklingsprojekterne har været på aktiviteter i selve undervisningen. Det har altså først og fremmest været spørgsmålet om, hvad man kan gøre i den daglige undervisning gennem ændringer af undervisningsformer, stofudvælgelse, arbejde med det sociale klima, osv., som har haft projekternes interesse. Hvilke konkrete eksperimenter, som skulle afprøves, afhang af de ansøgninger, skolerne sendte ind, og som efterfølgende blev bevilget. Ideerne til eksperimenterne stammer således fra skolerne. De tværgående pointer, som bliver samlet op, er forskergruppens ansvar.
Dette nummer af skriftserien samler så de tværgående analyser fra tredje og fjerde runde af analyseprojekterne. Vi har valgt at lade de to runder stå som selvstændige enheder, og derfor er rapporten bygget op med følgende afsnit: (1) Indledning, (2) Tværgående analyse af erfaringer fra 3. runde, (3) Resumé af rapporterne fra de enkelte skoleprojekter i 3. runde (4) Tværgående analyse af erfaringer fra 4. runde, (5) Resumé af rapporterne fra de enkelte skoleprojekter i 4. runde.
Endelig er der et bilag, hvor vi meget kort præsenterer ti andre forskningsarbejder, som siden det oprindelige forskningsprojekt blev publiceret i 2009 har behandlet spørgsmål vedrørende gymnasiefremmede. Der er ikke tale om et systematisk review, men om et nedslag i ni danske arbejder, som supplerer nogle af pointerne i skoleprojekterne. Vi har valgt også at medtage en enkelt engelsk artikel, som tematiserer forholdet mellem underviseren og hvad der svarer til gymnasiefremmede.