1. Indledning
I 2003 vedtog Folketinget en reform af de gymnasiale uddannelser på baggrund af regeringens handlingsplan for Bedre uddannelser, som blev offentliggjort i juni 2002. Reformen trådte i kraft i 2005. Af regeringens udspil til reformen, der blev fremlagt af Undervisningsministeriet for Folketinget i 2003, fremgik det, at de gymnasiale uddannelser skulle opbygges omkring studieretninger, og der skulle ”lægges vægt på klare mål for undervisningen, nye eksamensformer, samspil mellem fagene, elevaktiverende arbejdsformer og nye krav til elevernes aktive deltagelse i undervisningen.” (Undervisningsministeriet 2003).
Reformen af de gymnasiale uddannelser havde i fokus, at særligt htx og hf skulle undergå forandringer: ”Udspillet, der indeholder regeringens bud på pejlemærker for reformen af de fire gymnasiale uddannelser, lægger primært op til forandringer af det almene gymnasium og hf. For de erhvervsgymnasiale uddannelser, hhx og htx rummer udspillet især fornyelse i uddannelsernes struktur” (Undervisningsministeriet 2003). Ud over de indholdsmæssige og strukturelle fornyelser, der var gældende fra 2005, overgik stx og hf fra 2007 til selveje som led i strukturreformen.
I kølvandet på reformen lød der imidlertid en kritik af de administrative ressourcer, implementeringen af reformen indebar. I 2006 blev der derfor nedsat en dialoggruppe – det såkaldte ”Monsterudvalg” – med repræsentanter fra Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening og Undervisningsministeriet. Dialoggruppen skulle bidrage til at skabe større klarhed over de problemstillinger, der blev rejst i debatten og udpege områder, der kunne forenkles, ”således at implementeringen af gymnasiereformen og realiseringen af reformens intentioner kan ske bedst muligt” (Undervisningsministeriet 2007).
Af dialoggruppens rapport fra april 2007 om lærernes administrative arbejde fremgik det, at det var nødvendigt at forsætte dialogen om forenklinger af de administrative processer (Undervisningsministeriet 2007). Dels med henblik på yderligere forslag til forenkling af reglerne, og dels med henblik på at finde og formidle eksempler på god praksis.
Af denne rapport fremgår det således:
”Udvalget anbefaler, at man på den enkelte skole løbende drøfter, om man har valgt en hensigtsmæssig opgave- og kompetencefordeling mellem bestyrelse, ledelse, eventuelle teamkoordinatorer, lærerteam, de enkelte lærere og andre ansatte hvordan der planlægges, planlægningens detaljeringsgrad og anvendelsen af planlægningsværktøjer.” (Undervisningsministeriet 2007)
I forlængelse af disse anbefalinger tog Undervisningsministeriet og de øvrige samarbejdsparter inden for de enkelte skoleformer initiativ til en konferencerække om planlægning og organisering for deltagere fra henholdsvis stx-, VUC og hhx-skoler. Formålet med konferencerne var dels at give skolerne mulighed for i workshops at drøfte og sprede god praksis mellem de deltagende skoler, dels at udpege områder, der kan inspirere til den faglige planlægning og organisering gennem denne rapport.
Konferencerne fandt sted for stx i København tirsdag d. 26. august 2008 på Ørestad Gymnasium og torsdag d. 28. august 2008 på Egå Gymnasium, Århus; for VUC og hf den 2. oktober 2008 i Fredericia på IBC, samt for hhx den 3. december 2008 på IBC, Kolding.
Denne rapport tager udgangspunkt i de temaer, der dannede rammen om konferencerne:
- Skolens overordnede tidsplanlægning af undervisningen med særlig vægt på det flerfaglige samarbejde
- Organiseringen af arbejdsprocesserne i lærerteam
- Faglig planlægning og koordineringen mellem den enkelte lærer, team, administration og skolens ledelse
- Brugen af hjælpeværktøjer, herunder it-værktøjer