Formativ evaluering og feedback er et kerneelement i lærernes pædagogiske arbejde i gymnasiet. Det er en nøgle til at styrke elevernes læring – og dermed øge deres faglige udbytte. Samtidig medvirker det til at give eleverne nøglen til at reflektere over egen læring og lære at lære, nu og i fremtiden. Derfor spiller formativ evaluering og feedback en central rolle i undervisningen og i elevernes læreproces i gymnasiet, men også for den studiekompetence, som eleverne skal udvikle og have med sig fra gymnasiet. Feedback skal derfor ikke ses som et add-on eller noget andet end under-visning, men som en central og integreret del af den daglige undervisning.
I begyndelsen af 2017 udgav Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøgelsen Gymnasiernes arbejde med formativ feedback, som afdækker, hvordan seks gymnasier med særlige indsatser på området arbejder med feedback. Undersøgelsen beskriver den aktuelle praksis på gymnasierne, og hvilke erfaringer der hidtil er gjort med at indarbejde feedback i undervisningen og i skolernes eva-lueringskultur. Formålet med dette notat er at supplere den eksisterende viden på skolerne med en opsamling af aktuel viden fra forskning og udviklingsprojekter om, hvilke elementer i arbejdet med feedback som er mest centrale med hensyn til at understøtte elevernes læring.
Feedback er noget, alle lærere arbejder med på forskellig vis og i forskelligt omfang. Men EVA’s un-dersøgelser Gymnasiernes arbejde med formativ feedback2 og Karaktergivning i gymnasiet3 peger på, at der ude på gymnasierne er udviklingspotentiale til i højere grad at gøre feedback til en inte-greret del af undervisningen, og at der er rum for at videreudvikle og gentænke feedbackpraksis-sen. Særligt feedback i forbindelse med den mundtlige dimension er der rum for at udvikle4.
Evaluering af og feedback til eleverne i gymnasiet er ofte summativ og centrerer sig om karakterer og bedømmelse. Derfor ser nogle elever feedback som et vurderingsredskab frem for et fremadret-tet læringsredskab. Lærerne fortæller, at de skal øve sig i at undgå at udtrykke den feedback, de giver til eleverne, i bedømmelsestermer – også når eleverne ikke får karakterer. Bedømmelse alene indeholder ikke information om, hvordan eleverne kommer videre i deres faglige udvikling.5
En veludviklet feedbackpraksis handler derfor ikke blot om at give feedback, men også om, hvilken form for feedback der gives, idet nogle former for feedback er mere virkningsfulde med hensyn til at understøtte elevernes læring end andre.
Ud over EVA’s projektgruppe har der været nedsat en ekspertgruppe, hvis rolle har været at kvalifi-cere oversigten over den mest centrale litteratur på området. Derudover har Torben Spanget Chri-stensen og Ane Qvortrup givet feedback på først udkast til notatet.
Ekspertgruppen har bestået af:
• Torben Spanget Christensen, lektor, ph.d., Uddannelsesvidenskab, Institut for Kulturvidenska-ber, Syddansk Universitet
• Ane Qvortrup, lektor, ph.d., Uddannelsesvidenskab, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet
• Jens Dolin, professor emeritus, ph.d., Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
• Trude Slemmen Wille, rådgiver, Utdanningsdirektoratet
• Pernilla Lundgren, Skolverket.