De råd og analyser rapporten Fortrolige voksne i de unges liv tilbyder, henven der sig til de professionelle voksne, som udskolingseleverne møder i institutionelle sammenhænge – og de voksne enkelte elever vil møde i myndighedssammenhænge.
Vi koncentrerer os om de professionelle voksne i de unges liv, men når emnet angår fortrolighed, så fremhæver de unge i høj grad deres forældre og andre voksne fra den private sfære, som deres foretrukne fortrolige. Det er derfor en rammesætning for rap‐ porten at de unge har forskellige forventninger og behov til deres forskellige voksne i livet, og vi har prøvet at indkredse hvilke forventninger de unge har til deres professionelle voksne, og hvilke emner og problemstillinger de netop knytter til fortroligheden med dem.
Rapporten er bygget op på den måde, at der efter de indledende bemærkninger præsentereres en tekst der generelt beskriver ungdomslivet i DK anno 2015. Herefter en kort summarytekst med rapportens hovedkonklusioner og anbefalinger. De efterfølgende afsnit i rapporten er gennemgange af de bagvedliggende analyser, beskrivelser af den nye empiri, og dermed det forskningsmæssige belæg for de konklusioner der drages.