Der min klare overbevisning at opgaveark kan være med til at bygge bro mellem et museum og skolen. Som Marianne Foss Mortensen påpeger, er der en del punkter der skal observeres under designet af opgaveark. Primært er det vigtigt at holde en stringent linje mellem det museet vil med sin udstilling, og det som skolen har brug for ved et besøg. Jeg er helt enig i de 8 punkter som artiklen remser op som essentielle for designet af et opgaveark. Jeg er desuden overbevist om at alle museer med stor fordel kunne udvikle og gøre brug af sådanne opgaveark. Jeg kan se en stor fordel i at inddrage læreren i processen således at man sikrer læseplanens mål sammen med museets mål. Øvelsen vil også have den sidegevinst at formidlerne i de enkelte skoletjenester vil få en unik mulighed for at reflektere over egne procedurer og handlinger mens de designer deres nye opgaveark. Marianne Mortensens oprindelige artikel kan læses her.

Download PDF → Eksternt link →

Fakta

Titel: Fra North Carolina til Silkeborg!
Forfatter: Allan L. Winther
Institution: Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi
Udgivelse: MONA 2008 (2), s. 87-90, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
Genre: Kommentar
Omfang: 4
Årstal: 2008