Den “danske model” har været så stærk i vor selvforståelse, også på fremmedsprogsområdet vi er jo små og derfor gode til sprog), at det er ved at gå galt. Udviklingen giver utydelighed, og man afstår fra at drage de nødvendige konklusioner af det, man siger, man vil. Vi så det sidst i forbindelse med placeringen af 2. fremmedsprog i den nuværende skolelov, der anbragte fransk i en uholdbar situation. Jeg har valgt at koncentrere mig om temaet “læreruddannelser og lærerkompetencer”. Mærkeligt nok har dette tema ikke fyldt meget i debatten, måske fordi det er et område, der involverer institutions-strategi og standsprægede hensyn. Læreruddannelserne er ikke længere kongruente med de trin i uddannelseskæden, de skal betjene; de er ikke tilstrækkeligt professionelle, hvilket skyldes, at landet ikke har en klar sprogpolitik, men lider under en manglende sammenhæng mellem de forskellige niveauer.