I 1903 var Ernst Kaper, der senere blev rektor på Ordrup Gymnasium, fremsynet og kontroversiel, da han importerede klassesamtalen fra Sverige. Han var foregangsmand for at afskaffe overhøringen af elever og erstatte den med, at eleverne frivilligt kunne række hånden op, hvis de kendte svaret. Målet var at udvikle elevens selvstændige tænkning ved at stille spørgsmål til alle elever på én gang. Den nye metode skabte debat og blev kritiseret for at sænke fagligheden og for at være en udenlandsk løsning, der ikke passede til danske forhold.
Ning De Coninck-Smith og Harry Haue tilbyder et indblik i udviklingen af klasseundervisning i Danmark, med Ernst Kaper som bannerfører.