I 2008 viste tal fra Børnerådet, at mere end hver fjerde elev var blevet mobbet inden for de seneste par måneder. Og i samme undersøgelse fortalte børnene, at mobning er et reelt og alvorligt problem. Står disse tal til troende, så kan vi konstatere, at vi lever i et samfund, hvor mange er ramt af stress og af mobning, hvorfor vi formentlig kan høre udsagnet ’jeg bliver mobbet’ lige så ofte som ’jeg føler mig stresset’. Eller kan vi? For hvad vil det egentlig sige at være udsat for mobning, og hvem og hvor mange bliver mobbet – og hvor mange vil stå frem og sige, at de mobbeofre?
Disse spørgsmål stillede vi til lederen af DPU’s tværgående forskningsprojekt eXbus (Exploring Bullying in Schools), professor Dorte Marie Søndergaard: Når Dorte Marie Søndergaard analyserer, hvordan mobningen opstår, bruger hun et begreb om social angst. Det bygger på en socialpsykologisk forståelse af mennesket som eksistentielt afhængigt af at tilhøre fællesskaber, som i vores samfund for eksempel typisk vil bestå i en arbejdsplads eller en skoleklasse. Den sociale eksklusionsangst aktualiseres, når denne indlejring er truet.