Denne artikel handler om de unge, som er gået i gang med en gymnasial uddannelse; det almene gymnasium (stx), handelsgymnasiet (hhx), det tekniske gymnasium (htx) eller den toårige hf-uddannelse. I den forstand handler det om de unge, som er en succeshistorie: De er kommet gennem grundskolen og er blevet optaget på en gymnasieuddannelse.
Alligevel er der brug for en indsats i forhold til gymnasiet. Statistisk set har unge, hvis forældre ikke selv har en gymnasial uddannelse, en større risiko for ikke at gennemføre gymnasiet eller at få et lavere eksamensresultat. Derfor er der en grund til at undersøge, om der er noget i gymnasieuddannelserne, som gør det vanskeligere for unge med forældre uden gymnasiebaggrund at klare sig i gymnasiet. Det er det spørgsmål, denne artikel handler om.
Den undersøgelse*, som ligger til grund for dette bidrag, taler om “gymnasiefremmede”. Det hænger sammen med, at uddannelse ikke kun handler om at lære noget fagligt. Det handler også om at blive en del af en kultur. Nogle elever er mere fremmede over for gymnasiekulturen end andre. Disse elever har derfor et større stykke arbejde at udføre for at blive en del af kulturen end deres klassekammerater fra hjem, som er mere kendte med gymnasiekulturen.
I undersøgelsen interviewede vi i alt 135 elever i begyndelsen af deres andet gymnasieår. Interviewene handlede om, hvordan eleverne oplevede at gå i gymnasiet.