Baggrunden for denne bog er forskningsprojektet “Den sociale arv og de gymnasiale uddannelser”, som blev gennemført fra 2005 til 2008, og som bygger på interview med gymnasieelever fra de fire gymnasiale ungdomsuddannelser: stx (det almene gymnasium), hf (højere forberedelseseksamen), hhx (højere handelseksamen) og htx (højere teknisk eksamen). Projektet søger at forklare, hvorfor elever, hvis forældre ikke har en gymnasial uddannelse, har større risiko for at afbryde uddannelsen eller for at få lavere karaktergennemsnit end elever, hvis forældre har en gymnasieuddannelse. Disse forklaringer skulle danne grundlag for forslag til, hvad man kunne gøre for at hjælpe disse elever til at klare sig bedre. En kort handlingsorienteret sammenfatning af hovedresultater og anbefalinger blev præsenteret i et hæfte, som blev bragt som indstik i Gymnasieskolen den 1.11.2007, og præsenteret på en konference i oktober 2007. Med denne bog præsenteres en større del af materialet og analyserne, som ligger bag hæftet. Samtidig giver bogen et indblik i, hvordan det opleves at være gymnasiefremmed gymnasieelev i dag.

Download PDF → Eksternt link →

Fakta

Titel: Når gymnasiet er en fremmed verden, kapitel 1: Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser
Forfatter: Lars Ulriksen, Susanne Murning & Aase Bitsch Ebbensgaard
Institution: Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
Udgivelse: Når gymnasiet er en fremmed verden: Eleverfaringer - social baggrund - fagligt udbytte. Frederiksberg: Samfundslitteratur
Genre: Bidrag til bog
Omfang: 32
Årstal: 2009