Rapporten er en evaluering af udviklingsprojekt på 8 gymnasieskoler. Den giver svar på hvad der forstås ved innovation, hvorfor og hvordan man kan arbejde med innovation i praksis, så det indtænkes i elevernes læring, i udvikling af arbejdsformer og i nytænkning af skolens organisatoriske rammer. I del 1 introduceres og diskuteres projektets organisering og den metode vi benytter i evalueringen af projektet. I del 2 analyserer vi projektets program, dvs. den ansøgningstekst som projektet blev bevilget på grundlag af. Selve ansøgningen er vedhæftet som bilag til rapporten. I del 3 præsenteres evalueringer af første fase af projektet, som det har udfoldet sig på de otte gymnasier, der udgør ansøgerskolerne, de såkaldte partnerskoler. Afsnittene er skrevet, så de kan læses selvstændigt. I del 4 foretager vi en sammenfatning af evalueringerne på de otte partnerskoler og sammenkobler det med de innovationsteoretiske diskussioner, der har fundet sted i del 2.